Publikationer
Pressemeddelelser
Blanketter
Lovgivning
Høringer
Udbud
Nyhedsservice
Om EBST

Myndighedssamarbejde i EU (IMI)

21.12.2011

IMI er et elektronisk system, som bruges til at udveksle oplysninger mellem myndighederne i EU’s medlemslande og EFTA-landene. IMI står for informationssystemet for det indre marked.

IMI håndterer oplysninger inden for udvalgte områder af lovgivningen om det indre marked. Formålet er at forbedre det administrative samarbejde og informationsudvekslingen mellem EU-landenes myndigheder. Via IMI kan myndighederne identificere og tage direkte kontakt til relevante, kompetente myndigheder i andre medlemslande med henblik på at afklare eventuelle spørgsmål i forbindelse med sagsbehandlingen.

Sådan bruges IMI
IMI kan eksempelvis bruges, når en udenlandsk læge eller elektriker søger om at blive godkendt til at kunne arbejde i Danmark. Hvis danske myndigheder er i tvivl om noget, kan de bruge IMI til hurtigt at afklare eventuelle tvivlsspørgsmål hos myndighederne i hjemlandet.

Her anvendes IMI
Inden for lovgivningen om det indre marked bliver IMI brugt i forhold til servicedirektivet og direktivet om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer. Fra 2013 vil IMI også blive brugt inden for patientrettighedsdirektivet. IMI bruges desuden som pilottest på udstationeringsdirektivets område.

Du kan læse mere om IMI her
Gå til IMI her