Publikationer
Pressemeddelelser
Blanketter
Lovgivning
Høringer
Udbud
Nyhedsservice
Om EBST

Myndighedssamarbejde i EU (IMI)

03.01.2012

IMI står for informationssystemet for det indre marked og er et elektronisk system, som bruges til at håndtere EU-landenes og EFTA-landenes administrative samarbejde.

Om IMI
IMI håndterer oplysninger inden for udvalgte områder af lovgivningen om det indre marked. Formålet er at forbedre det administrative samarbejde og informationsudvekslingen mellem EU-landenes myndigheder. Via IMI kan myndighederne i et EU-land finde relevante kompetente myndigheder i andre medlemslande og tage direkte kontakt til dem med henblik på at afklare eventuelle spørgsmål i forbindelse med deres sagsbehandling.

Danske myndigheder kan fx bruge IMI, når en udenlandsk læge eller elektriker søger om godkendelse til at arbejde i Danmark. Hvis danske myndigheder er i tvivl om noget, kan de bruge IMI til hurtigt at afklare eventuelle tvivlsspørgsmål hos myndighederne i hjemlandet.

IMI's database
IMI indeholder en database, hvor myndighederne kan stille spørgsmål og få svar, som på forhånd er oversat til alle EU’s sprog. Det betyder, at danske myndigheder kan stille spørgsmål og få svar på dansk. IMI giver også mulighed for at søge i en database over europæiske kompetente myndigheder, så brugerne nemt kan finde en relevant myndighed at tage kontakt til i et andet medlemsland. Systemet indeholder samtidig en advarselsfunktion, som sikrer, at myndighederne i EU-landene nemt og hurtigt kan advare hinanden om eksempelvis sikkerheds- eller miljømæssige problemer. Dette gælder dog kun inden for servicedirektivets anvendelsesområde.
Gå til IMI

Vejledning om IMI
Indre Markeds Center er national IMI-koordinator. Centret har blandt andet ansvar for at formidle informationer om IMI til de danske myndigheder. Centret har også ansvar for at undervise og guide myndighederne i, hvordan de bruger IMI. Europa-Kommissionen er ansvarlig for udviklingen og driften af IMI.
Du kan se Europa-Kommissionens brugervejledning til IMI her