Regionale projekter 2000-2006
Accelerator
Projektoplysninger
Projekttype
Private udviklingsprojekter
Region
Nordjyllands Amt
Projektbeskrivelse
Idémændene/opfinderne bag projektet for termisk acceleration af forskellige typer processorer (CPU’ere) er de 28-årige maskinmestre Morten Espersen og Torben Kristensen, som i udpræget grad har haft en stor fællesinteresse indenfor IT. Det er denne interesse, et fagligt kendskab til både computere og køleprocesser og et konstateret behov for en øget arbejdshastighed (frekvensforøgelse) i computere, der er grundlaget for dette projekt, der sigter mod, via en stor nedkølingsfrysning af CPU’en, at opnå større arbejdshastighed på computeren.
CPU’en har indtil nu typisk været en slot placering, hvilket nu er stærkt på vej ud til fordel for en socketplacering. Det er primært mod dette område, socketplaceringer, at projektet er rettet.
Arbejdstemperaturen på en CPU er, afhængig af belastning, 50-90 grader. Der findes mange vandkølede systemer, der kan reducere temperaturen til ca. 15 grader. Der findes 2 systemer, der via køleanlæg kan reducere temperaturen yderligere:
Kryotech (USA) der er den største og mest avancerede, fremstiller CPU og køleanlæg i en samlet, forseglet og ubrydelig enhed, der kan køle ned til minus 40 grader. Ulempen er økonomien, idet prisen er ca. 25.000 kr. Desuden skal enheden helt udskiftes/kasseres ved skifte til en større CPU. Det er en løsning til det professionelle marked samt andre med høje hastighedskrav, men alene for slotplacering.
ASETEK, en lille virksomhed i Brønderslev, leverer et køleanlæg, der kan genanvendes til ny CPUI, men til gengæld kun kan fryse ned til minus 5-10 grader. Denne begrænsning skyldes, at systemet ikke kan hindre kondens og overgang, ved lavere temperaturer. Løsningen er alene for slotplacering.
En frysning af slotplaceringer er mere enkel end løsningen for socketplaceringer, og der er os bekendt ingen producent, der kan tilbyde dette. Uanset dette, vil der være plads til flere udbydere, idet markedet vil være hele verden.
Projektet har været drøftet medl Hobro Erhvervsråd, kummefrysefabrikken Elcold, som vil blive en afgørende sparringspartner på kølesiden og Sintex (Grundfos) som en afgørende partner mht. materialeteknologi. For at sikre projektets fremgang og niveau, vil der blive søgt skabt de nødvendige kontakter med andre kompetente sparringspartnere.
Formålet er udvikling, dokumentation, godkendelse, montage, beskyttelse, test og afsætning af CPU-acceleratorer i form af kølesystemer. der kan køle ned til minus 50 grader, og anvendes ved alle gængse socketmodeller, herunder Socket A og Socket 370 FC—PGA på stationære PC’ere. Dette stiller helt særlige krav til undgåelse af kondens og kortslutning, men der er belæg for at dette kan løses også under den fastlagte projektbetingelse, og løsningen skal være konstrueret for udskiftning af CPU.
Journalnummer (udfyldes af EBST)
2000-503/0064-28, 2000-503/0064-30, 2000-503/0064-32
Startdato: Måned
Oktober
Startdato: År
2000
Slutdato: Måned
December
Slutdato: År
2002
Emner
Effektelektronik, Forskning, Materialeteknologi, Nye attraktioner/aktiviteter, Produktudvikling/nye produkter