Regionale projekter 2000-2006
Styrket underleverandørposition gennem ny teknologi
Projektoplysninger
Projekttype
Private anlægsprojekter
Region
Nordjyllands Amt
Projektbeskrivelse
A/S Kofod og Christensen Maskinfabrik er en ren underleverandørvirksomhed med kunder af varierende størrelse, fordelt over Danmark. Situationen for underleverandører er præget, dels af hård konkurrence og dels af tætte relationer til kunderne.
I Frederikshavn opleves et særligt pres på underleverandører, der for fleres vedkommende har oplevet en markant ændring i markedssituation som følge af Danyards lukning. For A/S Kofod og Christensen Maskinfabrik, som havde Danyard som én af, på daværende tidspunkt, tre store kunder, skete der en væsentlig nedgang i ordretilgangen.
A/S Kofod og Christensen Maskinfabriks situation ændrede sig fra at have været rent ordreproducerne virksomhed uden salgsafdeling, idet ordre kom af sig selv, til pludselig at skulle ud at sælge den manglende ordremasse, som Danyards lukning medførte. Denne omstilling er efterhånden gennemgået med succes, idet virksomheden har fundet flere og andre kunder.
I sin søgen efter nye kunder, er A/S Kofod og Christensen Maskinfabrik imidlertid kommet til den erkendelse, at en fremtid på markedet kræver interne rationaliseringer og investering i ny teknologi.
I dette konkrete projekt ønsker A/S Kofod og Christensen Maskinfabriks således at investere i en højteknologisk CNC-styret produktionsmaskine med tilhørende værktøj, idet virksomheden uden en sådan maskine, ikke vil være konkurrencedygtig på de mere specialiserede emner, blandt andet på grund af for tunge og irrationelle arbejdsgange.
Projektet skal styrke A/S Kofod og Christensen Maskinfabrik position på underleverandørmarkedet. Gennem erhvervelse af den nye maskine, vil det være muligt at rationalisere de interne arbejdsgange, blandt andet på grund af maskinens evne til på samme tid at udføre flere arbejdsgange, og derved spare tidskrævende og relativt komplicerede værktøjsskift og maskinindstillinger.
Ved køb af ansøgte maskine, vil A/S Kofod og Christensen Maskinfabrik opnå en vis fortrinsstilling, idet virksomhed ved køb af maskinen bliver den eneste underleverandør nord for Midtjylland som råder over en sådan.
Den ny teknologi vil mere en væsentlig forøgelse af A/S Kofod og Christensen Maskinfabriks muligheder for at opdyrke nye markedsområder, i ind- såvel som udland. Det er virksomhedens forventning, at man med den nye maskine vil opnå en sådan konkurrenceevneforbedring på specialiserede emner, at det vil være muligt at få nogle af de opgaver, som p.t. udføres i blandt andet Polen, Litauen og Estland.
Journalnummer (udfyldes af EBST)
2000-503/0064-10 / 2000-503/0031-446
Startdato: Måned
Oktober
Startdato: År
2000
Slutdato: Måned
April
Slutdato: År
2001
Emner
Beskæftigelse, Eksport, Investeringsstøtte, Maskininvesteringer