Regionale projekter 2000-2006
Hele Nordjylland på landkortet
Projektoplysninger
Projekttype
Offentlige udviklingsprojekter
Region
Nordjyllands Amt
Projektbeskrivelse
De nye tiltag, som sker rundt i Nordjylland, har en dragende indvirkning på landsdelens befolkning og de gæster, som er i området, hvis de gøres tilgængelige på en overskuelig og intelligent måde. Det er ikke nogen hemmelighed, at de større vækstcentre klarer sig bedst i erhvervsudviklingen, men det er muligt at sprede denne vækst, hvis det gøres attraktivt, så virksomheder og familier flytter til området.
Der er så megen information fra f.eks. Midt/Nord Turisme, Vendsyssel Udviklingsråd, Nordjyllands Amt, TIC Erhvervscenter Nordjylland, Toppen af Danmark og andre kommuner i Nordjyllands amt, herunder planer om at placere en af de nye Nationalparker i Sejlflod kommune.
Denne samling af informationer og markedsføring af Nordjylland sker i forbindelse med Den Internationale Fiskerimesse i Aalborg, og der vil samtidig være mulighed for præsentation for et internationalt publikum. Da Aalborg har nogle gode præsentations fyrtårne, som havnefronten, vil det være naturligt at bruge denne mulighed og lægge færgen “Margrete Læsø” ind ved Honnørkajen i forbindelse med denne messe og præsentere Nordjylland med arbejdende værksteder, informationstavler om alle tiltag, der er fra ovennævnte områder.
Denne store mangfoldighed på skibet vil åbne øjnene op for de mange muligheder, der er i regionen, og derved skabe lyst, mod og energi for at komme hertil, og på denne måde tiltrække virksomheder og arbejdskraft til Nordjylland. Og for dem, som i forvejen er bosat her, ny energi til at blive iværksætter eller starte egen virksomhed eller bakke op omkring f.eks. de nye store nationalparker i Nordjyllands amt. Dette vil også give en afsmittende virkning på tiltrækning til Læsø, som er udsat for affolkning og lukning af virksomheder m.v. herunder muligheder for at blive udpeget som nationalpark. Den nordlige del af Danmark har mange fordele, men ofte er de ikke synlige for befolkningen. Dette projekt vil være med til at markedsføre og synliggøre, hvad vi har, og hvad vi kan i Nordjylland.
Journalnummer (udfyldes af EBST)
2003-503/0064-240
Startdato: Måned
November
Startdato: År
2003
Slutdato: Måned
December
Slutdato: År
2006
Emner
Byudvikling, Formidling, Image, Jobskabelse, Offentlige udviklingsprojekter, Turisme