Regionale projekter 2000-2006
Temaudvikling: "Best age´re" i midt- og nordjysk turisme
Projektoplysninger
Projekttype
Offentlige udviklingsprojekter
Region
Nordjyllands Amt
Projektbeskrivelse
I de kommende år bliver der flere og flere danskere, nordmænd, svenskere og tyskere over 60 år. Alene i Danmark vil antallet af personer i aldersgruppen 60-69 år vokse med 40 % - og en tilsvarende udvikling vil finde sted på de nære, udenlandske markeder, hvorfra Midt- og Nordjylland henter langt hovedparten af sine turister.
Denne målgruppe af "seniorer", "det grå guld" eller "best age're", som de kaldes i tysk marketingteori, er rejsevante og har som en del af deres livsstil at tage på ferie i kortere eller længere tid i løbet af året. Deres økonomi er som regel ganske god, og de er vant til at bruge mange penge på deres ferier.
Turismen i Midt- og Nordjylland har hidtil haft børnefamilierne fra Danmark, Norge, Sverige og Tyskland som den højest prioriterede målgruppe og har allerede en markedslederposition, når det gælder danske, norske og svenske familieturister.
Regionens turismestrategi skal altså ændres fra i hovedsagen at satse på børnefamilier, til også at fokusere på "best age're". Hvor børnefamilierne først og fremmest kommer i sommerperioden, har et relativt lavt døgnforbrug, er "best age'rene" i stand til at rejse hele året, har et relativt højt døgnforbrug og søger primært overnatning med pension (hoteller, kroer o.lign.). De to målgrupper supplerer altså hinanden på fortræffelig vis.
Den ny målgruppe har bedre tid til at fordybe sig i det område, de besøger. De vil derfor også i langt højere grad interessere sig for stedets særlige historie og kultur og ønsker en grundig og seriøs formidling. Autenticitet og kvalitet i formidlingen er nøgleord, når det gælder bearbejdningen af
I henhold til Midt-Nord Turismes handlingspian for perioden 2004-2006 skal projektet udfylde følgende formål:
* Midt- og Nordjylland skal i de kommende år udvikle sig til at være det område i Danmark, hvor "best age're" fra Danmark, Norge, Sverige og Tyskland helst vil på ferie
* Midt- og Nordjylland skal være så synlig som muligt over for potentielle turister i målgruppen
* Regionens turistmæssige image skal forbindes med autenticitet og kvalitet i formidlingen af regionens kultur og historie
Formålet nås gennem en indsats på følgende områder
* At udvikle og afprøve en række nye temaer med appel til målgruppen "best ag're", f.eks. gastronomi og lokale råvarer, "den gyldne Limfjord" og ornitologi.
* At udvikle og afprøve en medie- og kommunikationsstrategi, som identificerer de medier, som bedst kan formidle fortællingerne om regionens kultur og historie, og at afprøve forskellige kommunikationsformer i forhold til de udvalgte medier og personer
* Udvikling og iværksættelse af en e-marketing-funktion i forhold til målgruppen, hvor der løbende tilsendes informationer og nyheder, som modtagerne selv har defineret som relevante
Journalnummer (udfyldes af EBST)
2003-503/0064-279, 2003-503/0067-59
Startdato: Måned
November
Startdato: År
2003
Slutdato: Måned
December
Slutdato: År
2006
Emner
Feasibility- og konceptstudie, Historiske centre, Kultur, Markedsundersøgelser, Nye attraktioner/aktiviteter, Offentlige udviklingsprojekter, Områdeprofilering, Oplevelsescentre, Turisme