Publikationer
Pressemeddelelser
Blanketter
Lovgivning
Høringer
Udbud
Nyhedsservice
Om EBST

Regionale projekter 2000-2006

Analyse af vækstpotentialer og barrierer for vækst i bornholmske virksomheder

Projektoplysninger
Projektets budget og tilskud
Kontakt

Projekttype
Offentlige udviklingsprojekter

Region
Bornholm

Projektbeskrivelse
Analysen er anbefalet af Det midlertidige vækstforum på Bornholm, der fik forelagt oplægget ved sit møde den 12. december 2005.
Målet med projektet er, at Det permanente vækstforum for Bornholm på baggrund af kortlægningen umiddelbart kan igangsætte fokuserede udviklingsindsatser rettet mod specifikke typer af virksomheder. Projektets resultater kan således bidrage direkte til den regionale erhvervsstrategi, som Vækstforummet skal udforme.

Projektet omfatter 2 faser:

IDENTIFIKATIONSFASEN

Kortlægningen tager udgangspunkt i de faktorer, der er omfattet af den regionale konkurrenceevnemodel udviklet for Erhvervs- og Byggestyrelsen, nemlig innovation, menneskelige ressourcer, informations- og kommunikationsteknologi og iværksætteri. Der vil samtidig blive spurgt ind til de faktuelle virksomhedsforhold.
Datagrundlaget vil være case-analyser af ca. 30 bornholmske virksomheder. Der vil blive fokuseret på de globale (eksportorienterede) erhverv, idet det især er disse virksomheder, der har mulighed for at skabe vækst på Bornholm. Bornholm har særligt vigtige erhvervsområder eller særlige potentialer inden for følgende sektorer, hvorfra virksomhederne vælges:

· Fødevarefremstilling
· Transport og logistik
· Turisme og oplevelsesøkonomi
· Maskiner og teknik
· Bygge- og anlæg og byggematerialer

Målene med identifikationsfasen er:

· at identificere de vækstpotentialer og barrierer for vækst, der er i forskellige typer af bornholmske virksomheder
· at formulere forslag og ideer til, hvilke initiativer der er behov for i forhold til virksomhederne, og hvilke udviklingsindsatser som kunne være hensigtsmæssige i det lys
· at opsamle konkrete, praktiske problemer blandt bornholmske virksomheder, der står i vejen for vækst og udvikling, og hvor Vækstforummet kan gøre en hurtig indsats.

Der udarbejdes et diskussionsoplæg, indeholdende en kort sammenfatning af informationerne fra virksomhedsbesøgene, et idékatalog samt konsulenternes bud på løsninger. Oplægget skal tjene som udgangspunkt og inspiration for en efterfølgende prioriteringsdiskussion i Det midlertidige vækstforum for Bornholm.

PRIORITERINGSFASEN

Det midlertidige vækstforum for Bornholm peger på og prioriterer et antal forskellige indsatsområder og konkrete udviklingsindsatser.

Resultaterne af det samlede projekt (begge faser) dokumenteres i form af en kort og handlingsorienteret rapport på ca. 30-35 sider.

Projektet gennemføres af konsulenter ved Teknologisk Institut i Tåstrup og Århus samt Center for Regional- og Turismeforskning.

Journalnummer (udfyldes af EBST)
rfb-06-006

Startdato: Måned
December

Startdato: År
2005

Slutdato: Måned
April

Slutdato: År
2006

Emner
Analyser, Offentlige udviklingsprojekter, Regionale vækstsamarbejder