Publikationer
Pressemeddelelser
Blanketter
Lovgivning
Høringer
Udbud
Nyhedsservice
Om EBST

Regionale projekter 2000-2006

Digital infrastruktur i Nordjylland

Projektoplysninger
Projektets budget og tilskud
Kontakt

Projekttype
Offentlige anlægsprojekter

Region
Nordjyllands Amt

Projektbeskrivelse
Såvel nationalt som på internationalt plan, herunder ikke mindst i EU, går udviklingen i retning af at afløse analogt tv af digitalt udsendte tv-programmer. Inden for det næste tiår vil et stort antal lande alene forsyne borgerne med digitalt tv og der satses overalt på, at det vil være muligt i sammenhæng med digitalt fjernsyn også at kunne tilbyde Internet og internet-baserede tjenester.
Folketinget har i december 2000 vedtaget, at der skal gennemføres en digitalisering af sendenettet i Danmark med henblik på om en årrække at overgå alene til digital terrestrisk udsendelsesvirksomhed. DVB-T (Digital Video Broadcast Terrestrial) indebærer mulighed for interaktivt tv og i sammenhæng med en særlig set-top-box udviklet i den nye MHP-standard og med de fremskridt, der finder sted inden for telefoni, øges mulighederne for højhastigheds-returkanaler og dermed udnyttelse af konvergens-mulighederne mellem det digitale tv og Internettet.
TV2/Nord har af Kulturministeriet fået tilladelse til at digitalisere sendenettet i Nordjylland og dermed er der givet den regionale tv-station en mulighed for at få et teknologisk og programmæssigt forspring i forhold til resten af landet. TV2/Nord i samarbejde med en række private og offentlige partnere, herunder Det Digitale Nordjylland, ønsker i samarbejde med og gennem udviklingsselskabet TVN/U (TV Nord Udvikling) at udbygge og udbrede den digitale infrastruktur i Nordjylland og samtidig gennemføre størst mulige sammensmeltning af public service-baseret digitalt tv og Internet-baserede tjenester inden for de rimeligt brede rammer, der er angivet i den danske medielovgivning.

TV2/Nord Digital vil være en ny regional tv-kanal og dermed et enestående nyt tilbud til nordjyderne. Nordjylland kan blive først med afprøvning af de interaktive digitale tv-muligheder og samspillet mellem digitalt tv og dele af Internettet. Med digitaliseringen af senderne i Nibe og Tolne skabes der minimum 4 nye tv-kanaler, hvoraf TV2 disponerer over de 2 og DR over de andre 2. TV2/Nord disponerer alene over den ene af TV2s 2 kanaler og vil efter digitaliseringen have mulighed for i princippet at sende ubegrænset ved siden af de særlige vinduer, der er tildelt stationen på den analoge kanal.
Projektet i sin helhed indebærer en markant udbygning af infrastrukturen, sikrer en øget anvendelse af IT gennem brugen af tv-apparatet, giver mulighed for homebanking, e-handel, fjernundervisning m.v., men herudover bedres IT-svage gruppers adgang til informationssamfundet.
I den første fase opstilles der udstyr i Nibe og Tolne, der digitaliserer de to sendere, således at der umiddelbart herefter er mulighed for udsendelse af digitale tv-signaler. Denne digitalisering gennemføres i løbet af 1. halvår 2001. Alle nordjyder vil i kraft heraf kunne modtage de digitale tv-signaler, der herefter udsendes, på deres eksisterende UHF-antenner.

Journalnummer (udfyldes af EBST)
2001-503/0064-72

Startdato: Måned
Maj

Startdato: År
2001

Slutdato: Måned
Juni

Slutdato: År
2004

Emner
Digitalisering, IT-infrastruktur, It-udvikling, Ny teknologi, Offentlige anlægsinvesteringer, Strategiudvikling