Publikationer
Pressemeddelelser
Blanketter
Lovgivning
Høringer
Udbud
Nyhedsservice
Om EBST

Emne: Oplevelsesøkonomi

Cultural Resources and Regional Development: The Case of the Cultural Legacy of Watchmaking

Artiklen er skrevet af Leïla Kebir & Olivier Crevoisier og kommenteret af professor Henrik Halkier, Aalborg Universitet

Inden for oplevelsesøkonomisk tænkning kan kulturelle fænomener forvandles til en økonomisk ressource, men denne skabelse af ny ressourcer for regional udvikling står i kontrast til den mere statiske orientering inden for traditionel økonomisk tænkning, hvor regioner er udstyret med bestemte ressourcer, som det så gælder om at få det bedst mulige ud af.

Emner: Oplevelsesøkonomi

Oplevelser: Koblinger og transformationer

Bogen er skrevet af Christian F. Jantzen og Jens F. Jensen og anmeldt af professor Jon Sundbo, Roskilde Universitet.

Dette er en af de første bøger, der beskæftiger sig med fænomenet oplevelser, som kommer stadig mere i fokus, også i regioner og kommuner.

Emner: Oplevelsesøkonomi | Nordjylland

Creative industries in the Netherlands: Structure, development, innovativeness and effects on urban growth

Artiklen er skrevet af Erik Stam, Jeroen de Jong og Gerard Marlet og kommenteret af professor Jon Sundbo, Roskilde Universitet.

Artiklen fokuserer på den kreative klasse, som den amerikanske geograf Richard Florida har gjort verdensberømt, som grundlag for økonomisk vækst i lokale samfund. Den bringer resultaterne af en empirisk analyse fra Holland og offentliggøres i et nummer af tidsskriftet, hvor alle artiklerne fokuserer på den kreative klasse og oplevelsesøkonomi.

Emner: Innovation | Oplevelsesøkonomi

Service- og oplevelsesøkonomi i teori og praksis

Lærebogen er skrevet af Lise Lyck og anmeldt af professor Jon Sundbo, Roskilde Universitet.

Denne universitets-lærebog i serviceøkonomi kan være anvendelig ud over universitetsundervisningen, f.eks. for embedsmænd i regioner og kommuner. Bogen sammenstykker og forklarer en række modeller fra litteraturen om serviceøkonomi, serviceproduktion, -marketing og en række andre relevante emner, f.eks. outsourcing. Den har et økonomisk perspektiv, men går også ind på HRM og marketing emner.

Emner: Innovation | Oplevelsesøkonomi

Udvikling i provinsbyer baseret på oplevelsesøkonomi og den kreative klasse.

Rapporten er forfattet af Flemming Sørensen, Jon Sundbo, Lars Fuglsang, Connie Svabo og Per Darmer og anmeldt af professor Poul Rind Christensen, Institut for Ledelse, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet

Centre for leisure management Research, CEUS, Nykøbing F/Center for oplevelsesforskning, RUC, 2007. 53 sider.

Kritisk undersøgelse af den rolle den såkaldt kreative klasse spiller for danske provinsbyers vækst og udvikling. Rapporten er bygget op omkring en analyse af fire danske provinsbyer og de forskellige strategiske veje byerne har fulgt for at opbygge deres kulturliv og byernes oplevelsesøkonomiske rum.

Emner: Oplevelsesøkonomi | Midtjylland | Sjælland | Syddanmark

Professor Jon Sundbo

Oplevelsesøkonomi og regional udvikling

Professor Jon Sundbo, Roskilde Universitetscenter

I hvilket omfang kan oplevelser bruges til at skabe regional og kommunal udvikling? Kan det lykkes i alle regioner og kommuner, eller er der forskellige betingelser? I denne artikel præsenteres ny viden, der bygger på analyser af udvalgte byer og enkelte regionale sammenligninger. Desuden præsenteres en analyse af innovationsevnen i oplevelsessektoren i Danmarks regioner. 

Emner: Oplevelsesøkonomi

Regional Economic Impacts of Tourism: The Case of Denmark

Jie Zhang, Bjarne Madsen og Chris Jensen-Butler i Regional Studies, vol. 41 nr. 6, august 2007, side 839-53. Anbefalet af professor ved Aalborg Universitet Henrik Halkier.

Artiklen præsenterer den danske LINE model, med særlig vægt på turisme-delen, og analyserer forskelle i turismens betydning for økonomi og beskæftigelse i danske regioner.

Emner: Oplevelsesøkonomi | Regionalpolitik

Henrik Halkier, Professor ved Aalborg Universitet

Erhvervspolitik, turisme og regional udviklings-strategi - Policy integration eller segmentering?

Henrik Halkier, Professor ved Aalborg Universitet

Turisme er et at de seks prioriterede indsatsområder i den erhvervsfremmelov, der blev vedtaget parallelt med strukturreformen, og for første gang er turisme nu blevet et lovfæstet indsatsområde for det regionale niveau. Hvad der tidligere var en frivillig aktivitet for de nu hedengangne amter, er nu noget som de ny regioner skal beskæftige sig, hvad enten de opfatter turisme som en mere eller mindre perspektivrig aktivitet i forhold til den overordnede strategi for regional udvikling. Turismens ny status som en del af mainstream erhvervsfremme rejser to spørgsmål. For det første: hvordan er forholdet mellem turisme og anden regional erhvervsfremme i udgangspunktet? Og for det andet: hvorledes er integrationen foregået i regionerne i praksis, og kan man allerede nu se ændringer mht. mål, midler og organisation?

Emner: Oplevelsesøkonomi | Regionalpolitik

Grundbog i Turisme

Redigeret af Anders Sørensen, København, Frydenlund, 2007. Anbefalet af professor ved Aalborg Universitet Henrik Halkier

Bogen falder i tre dele: først redegøres for turismefænomenets karakter og udvikling (definition, rejsemotiver), dernæst belyses turismen som erhvervsaktivitet (private og offentlige aktører, markedsføring og politik), og endelig zoomes ind på turistdestinationens rolle som det sted hvor efterspørgere og udbydere mødes og turistoplevelserne udfoldes.

Emner: Oplevelsesøkonomi