Publikationer
Pressemeddelelser
Blanketter
Lovgivning
Høringer
Udbud
Nyhedsservice
Om EBST

Ledelsesudvikling

27.10.2011

Vi arbejder aktivt med ledelsesudvikling og ønsker kontinuerlig udvikling af både den enkelte chef, den samlede chefgruppe og topledelsen. I koncernen foregår udviklingen praktisk i regi af ØEM Akademi for ledelse. Leder- og ledelsesudvikling foregår med værdibaseret ledelse som grundfilosofi.

Der gennemføres årlige ledervurderinger som grundlag for chefernes udvikling. Ledervurderingen omhandler temaer som faglig ledelse, personaleledelse og strategisk ledelse. Resultatet af ledervurderingen drøftes med medarbejdere, og gennem denne dialog kan chefen få en nuanceret og konstruktiv tilbagemelding på sin ledelsesstil.

Der afholdes årlige lederudviklingssamtaler mellem den enkelte chef og direktøren, hvor bl.a. målene for chefens kompetenceudvikling fastlægges. I samtalerne drøftes resultatet af ledervurderingen. For at styrke den samlede chefgruppe og give mulighed for en løbende debat om de ledelsesmæssige og faglige opgaver iværksættes efter behov initiativer i styrelsen i form af fælles ledelsesudviklingsprojekter, seminarer mv.