INTERNE LINKS
Eksterne links
Relevant materiale
Den konkurrenceudsatte pulje 2009
Danmarks Vækstråd har fastlagt temaerne for den konkurrenceudsatte pulje af strukturfondsmidler under målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse for 2009.
Temaerne er:
- Gode rammevilkår for udenlandsk arbejdskraft i Danmark
- Forbedrede rammevilkår på ungdomsuddannelserne
Der er i 2009 som udgangspunkt i alt ca. 50 mio. kr. til rådighed fra strukturfondene til at understøtte projekter inden for disse temaer. Max. 50 pct. kan dækkes af strukturfondsmidler. Hertil kommer – under forbehold for finansloven 2009 – en statslig medfinansiering på op til 25 pct. af det samlede projektbudget.
Det er de regionale vækstfora, der har ansvaret for at prioritere strukturfondsmidlerne i Danmark. Ansøgning om støtte fra den konkurrenceudsatte pulje søges således via de regionale vækstfora. Der er ansøgningsfrist den 1. maj 2009.
Fristen for indsendelse af ansøgninger til Bornholms Vækstforum er ekstraordinært forlænget til 1. august 2009.
Kontakt eventuelt det relevante vækstforum for nærmere oplysninger om procedurer mv.
Erhvervs- og Byggestyrelsen træffer afgørelse om tildeling af midler fra den konkurrenceudsatte pulje efter høring af Danmarks Vækstråd, ligesom Erhvervs- og Byggestyrelsen udsteder tilsagn eller afslag og varetager den opfølgende sagsbehandling.
For 2009 vil høringen af Danmarks Vækstråd finde sted i forbindelse med rådets møde primo december 2009. Endelig meddelelse om tilsagn og afslag kan således tidligst forventes primo 2010.
Rammer og regler
Den konkurrenceudsatte pulje skal generelt udmøntes inden for de gældende operationelle programmer og regler for strukturfondene. Alle projekter under den konkurrenceudsatte pulje skal således opfylde de krav, der stilles til almindelige strukturfondsprojekter, herunder fx kravet om additionalitet, komplementaritet, nyhedsværdi, understøttelse af den regionale erhvervsudviklingsstrategi mm.
Generelt gælder, at de initiativer, som iværksættes under strukturfondene, ikke må være konkurrenceforvridende. Tilskud til offentlige myndigheder og offentligt lignende institutioner må således kun ydes i tilfælde, hvor der mangler private kommercielle incitamenter til at gennemføre lignende aktiviteter. For tilskud til private virksomheder skal det vurderes, om der sker konkurrenceforvridning, som giver tilskuddet karakter af statsstøtte. Tilskud skal ydes under overholdelse af EU's statsstøtteregler.
Vurdering
Der vil i forbindelse med vurderingen af ansøgninger til den konkurrenceudsatte pulje af strukturfondsmidler – foruden en vurdering af opfyldelsen af de generelle regler og kriterier for tildeling af strukturfondsmidler - blive lagt særligt vægt på opfyldelsen af følgende kriterier:
| Kriterium | Underkriterium | Vægt |
|---|---|---|
1. Projektet er en større strategisk satsning, som medvirker til at imødegå særlige udfordringer inden for de af Danmarks Vækstråd fastlagte temaer på tværs af flere vækstfora, eller medvirker til at understøtte initiativer, der på anden måde har landsdækkende betydning. | I vurderingen vil der blive lagt vægt på, at det er sandsynliggjort, at:
Projektet omfatter aktiviteter i mere end én region og alle involverede vækstfora bakker op om initiativet med positive udtalelser (der kan tildeles fra 0-5 point på dette underkriterium | Et projekt kan tildeles fra 0-20 point på dette kriterium. |
2. Projektet medvirker til at realisere de regionale partnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudvikling. |
Projektet bidrager til at bygge bro mellem globaliseringsstrategien og de(n) regionale erhvervsudviklingsstrategi(er), fx gennem aktiv inddragelse af regionale aktører og relevante ministerier (der kan tildeles fra 0-10 point på dette underkriterium). | Et projekt kan tildeles fra 0-30 point på dette kriterium. |
3. Projektet gennemføres i et stærkt partnerskab med opbakning/involvering af erhvervslivet. | Der vil bl.a. blive lagt vægt på, at det er sandsynliggjort, at:
Relevante virksomheder eller erhvervsorganisationer er parter eller netværksdeltagere i projektet (der kan tildeles fra 0-15 point på dette underkriterium). | Et projekt kan tildeles fra 0-30 point på dette kriterium. |
4. Projektet skal have et klart erhvervspolitisk rationale. | Der vil bl.a. blive lagt vægt på, at det er sandsynliggjort, hvilken merværdi projektet skaber til gavn for erhvervslivet (der kan tildeles fra 0-20 point på dette underkriterium). | Et projekt kan tildeles fra 0-20 point på dette kriterium. |