INTERNE LINKS
Eksterne links
Relevant materiale
Den konkurrenceudsatte pulje 2008
Danmarks Vækstråd har fastlagt temaerne for den konkurrenceudsatte pulje af strukturfondsmidler under målet om regional konkurrenceevne og beskæftigelse for 2008.
Temaerne er:
- Fremme af effektiv energianvendelse og vedvarende energi
- Gode rammevilkår for udenlandsk arbejdskraft i Danmark
- Forbedrede rammevilkår for udvikling af klyngerelationer
Der er i 2008 som udgangspunkt i alt ca. 50 mio. kr. til rådighed til at understøtte projekter inden for disse temaer.
Det er de regionale vækstfora, der har ansvaret for at prioritere strukturfondsmidlerne i Danmark. Ansøgning om støtte fra den konkurrenceudsatte pulje søges således via de regionale vækstfora. Der er ansøgningsfrist den 15. august 2008.
Der henstilles til, at ansøgninger, som sendes til Vækstforum Syddanmark, indsendes senest 11. juni 2008. Kontakt eventuelt det relevante vækstforum for nærmere oplysninger om procedurer mv.
Økonomi- og erhvervsministeren træffer afgørelse om tildeling af midler fra den konkurrenceudsatte pulje efter høring af Danmarks Vækstråd. Erhvervs- og Byggestyrelsen udsteder tilsagn eller afslag og varetager den opfølgende sagsbehandling.
For 2008 vil høringen af Danmarks Vækstråd finde sted i forbindelse med rådets møde primo december 2008. Endelig meddelelse om tilsagn og afslag kan således tidligst forventes primo 2009.
Rammer og regler
Den konkurrenceudsatte pulje skal generelt udmøntes inden for de gældende operationelle programmer og regler for strukturfondene. Alle projekter under den konkurrenceudsatte pulje skal således opfylde de krav, der stilles til almindelige strukturfondsprojekter, herunder fx kravet om additionalitet, komplementaritet, nyhedsværdi, understøttelse af den regionale erhvervsudviklingsstrategi mm.
Generelt gælder, at de initiativer, som iværksættes under strukturfondene må ikke være konkurrenceforvridende. Tilskud til offentlige myndigheder og offentligt lignende institutioner må således kun ydes i tilfælde, hvor der mangler private kommercielle incitamenter til at gennemføre lignende aktiviteter. For tilskud til private virksomheder skal det vurderes, om der sker konkurrenceforvridning, som giver tilskuddet karakter af statsstøtte. Tilskud skal ydes under overholdelse af EU's statsstøtteregler.
Vurdering
Der vil i forbindelse med vurderingen af ansøgninger til den konkurrenceudsatte pulje af strukturfondsmidler – foruden en vurdering af opfyldelsen af de generelle regler og kriterier for tildeling af strukturfondsmidler - blive lagt særligt vægt på opfyldelsen af følgende kriterier:
| Kriterium | Underkriterium | Vægt |
|---|---|---|
1. Projektet er en større strategisk satsning, som medvirker til at imødegå særlige udfordringer inden for de af Danmarks Vækstråd fastlagte temaer på tværs af flere vækstfora, eller medvirker til at understøtte initiativer, der på anden måde har landsdækkende betydning. | I vurderingen vil der blive lagt vægt på, at det er sandsynliggjort, at:
| Et projekt kan tildeles fra 0-20 point på dette kriterium. |
2. Projektet medvirker til at realisere de regionale partnerskabsaftaler om vækst og erhvervsudvikling. | I vurderingen vil der blive lagt vægt på, at:
| Et projekt kan tildeles fra 0-30 point på dette kriterium. |
3. Projektet gennemføres i et stærkt partnerskab med opbakning/involvering af erhvervslivet. | Der vil bl.a. blive lagt vægt på, at det er sandsynliggjort, at:
| Et projekt kan tildeles fra 0-30 point på dette kriterium. |
4. Projektet skal have et klart erhvervspolitisk rationale. | Der vil bl.a. blive lagt vægt på, at det er sandsynliggjort, hvilken merværdi projektet skaber til gavn for erhvervslivet (der kan tildeles fra 0-20 point på dette underkriterium). | Et projekt kan tildeles fra 0-20 point på dette kriterium. |