Eksterne links
Den komplekse sengestue
Servicedesignprojekt på Randers Regionshospital: Den komplekse sengestue
En række patienter indlægges i dag med flere forskellige lidelser, der kræver forskelligartet behandling på samme tid. Disse patienter kan være svære at placere i de nuværende kategorier som enten medicinske eller kirurgiske patienter. Derfor ønsker Regionshospitalet i Randers at udvikle en sengestue, der kan favne patienter med både medicinske og kirurgiske lidelser.
Opgaven for designfirmaet består dermed i at undersøge, hvilke behov indlagte patienter har til servicen på sengestuen, og hvordan det kan kombineres med personalets faglige krav.
- Læs projektbeskrivelse for Den komplekse sengestue
Designfirmaet Hatch & Bloom A/S vil redesigne patientbehandlingsforløbet og indrette en sengestue, hvor samarbejdet mellem faggrupperne og patienternes behov matcher den fysiske indretning af sengestuen. Gennem udvikling af prototyper og opstilling af en testsengestue ønsker designerne at teste et behandlingsforløb for patienter med forskelligartede behandlingsbehov. Det skal vise, hvordan de fysiske og faglige rammer kan matche patienternes og de pårørendes behov under indlæggelse.
Hovedfokus ligger på brugernes opfattelse af det gode behandlingsforløb, hvor der både er høj faglig kvalitet og en god oplevelse af service under indlæggelse.
Kontaktpersoner:
Michael Keissner
Hatch & Bloom A/S
Tlf.: 2510 3053
Jens Oluf Bruun Pedersen, ledende overlæge,
Regionshospitalet i Randers
Tlf.: 8910 2473