Publikationer
Pressemeddelelser
Blanketter
Lovgivning
Høringer
Udbud
Nyhedsservice
Om EBST

Jura, der gør en forskel i menneskers hverdag

12.06.2008

Ann-Sofie Leth, 28 år

Cand.jur.
Arbejder i Center for Byg og Bo
Medarbejder i EBST siden januar 2007


Jura + Ansvar + Indflydelse = Spændende arbejdsdag

Som nyuddannet jurist i EBST blev Ann-Sofie kastet ud i arbejdet med et lovforslag om obligatorisk byggeskadeforsikring.

- Når man kommer lige fra eksamensbordet, som jeg gjorde, så er det en kæmpe udfordring pludselig at sidde dybt begravet i arbejdet med at udvikle juraen. Jeg vidste jo en masse om jura fra studiet, men havde ingen praktisk erfaring og måtte bare springe ud i det. Det var spændende endelig at lære, hvordan retsregler bruges i det virkelige liv, understreger hun.

Ansvar og indflydelse
Som nyuddannet og som ny medarbejder oplevede Ann-Sofie, at hun meget hurtigt fik et stort ansvar.

- Selvom der var meget jeg skulle lære, fik jeg hurtigt et stort ansvar, og jeg har fra starten haft stor frihed til selv at præge mine arbejdsopgaver. Det har også været en god ting, at jeg fra starten blev bedt om at undersøge ting og selv tage stilling. Og det er min erfaring, at jeg lærer hurtigere, når jeg får ansvar og indflydelse.

Der bliver knoklet
- Jeg kan godt lide, at der er en stor arbejdsiver og mange ildsjæle i mit kontor. Men selvom vi knokler, så bliver der også tid til at være sociale sammen, når der fx er fredagsbar, understreger hun og fortsætter: - De mange forskellige faglige profiler i kontoret er også en god ting. Jeg får både lejlighed til juridisk sparring på højt niveau og inspiration fra kolleger med andre faglige profiler. Og så er det dejligt at tænke på, at resultaterne af mit arbejde faktisk har stor betydning i hverdagen for rigtig mange mennesker.   

Jura i højsædet
Ann-Sofie indrømmer, at hun er vild med jura, og at det er vigtigt for hende, at faget fylder så meget i hendes job.

- Hvis man virkelig gerne vil have fingrene ned i juraen, så er der mulighed for det i EBST. Og det passer mig godt. Jeg er også blevet lidt forelsket i mit fagområde, og for at styrke mine kompetencer læser jeg nu byggeret på universitet. Jeg fandt selv frem til kurset, men min chef var straks med på idéen og ville gerne betale for uddannelsen, fortæller hun.

 

 

Ann-Sofie Leth


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ann-Sofie Leth