Publikationer
Afrapportering af kendskabet til Væksthusene - 10.11.2009
Capacent har for Erhvervs- og Bygestyrelsen netop gennemført en analyserapport blandt små og mellemstore virksomheders kendskab til Væksthusene. Analysen er en del af en række halvårlige kendskabsanalyser af Væksthusene blandt disses målgrupper. Kendskabsanalyserne gennemføres i perioden ultimo 2008 til ultimo 2010.
Business case for Startvaekst.dk - 16.02.2009
Som del af strukturreformen blev de 15 erhvervsservicecentre sammenlagt til 5 regionale væksthuse i de nye regioner. Bl.a. derfor blev det i slutningen af 2006 besluttet at udvikle Startguiden.dk til en ny portal - Startvaekst.dk - der understøtter de regionale væksthuse. Opgaven er at stille webbaseret information til rådighed for alle iværksættere, der gør, at de klædes optimalt på til vejledning i væksthusene og rådgivning hos væksthusenes samarbejdspartnere. Ved at udvide målgruppen til at omfatte alle iværksættere, herunder dem med vækstpotentiale, skal portalen afspejle den enstrengede erhvervsservice.
Danske Udviklingsparker - 12.11.2008
Evaluering af danske udviklingsparkers eksisterende ydelser og deres effekter for iværksættere og mindre virksomheder.
Oxford Research har for Erhvervs- og Byggestyrelsen udarbejdet rapporten Danske udviklingsparker, som er en evaluering af danske udviklingsparker, deres ydelser og virksomheder. 16 udviklingsparker, der alle er medlem af Foreningen af Danske Udviklingsparker, har medvirket i undersøgelsen. Evalueringen har undersøgt, hvilken værdi parkerne skaber for de virksomheder, der bor i parkerne. Rapporten kortlægger udviklingsparkerne og sætter dem i relation til øvrige aktører på iværksætterområdet. Desuden undersøges, hvor mange af parkernes virksomheder, der er i vækst, og hvordan parkernes faciliteter og services medvirker til at skabe værdi for virksomhederne. Rapportens afsluttende kapitel består af casebeskrivelser af henholdsvis fem udviklingsparker og virksomheder, som bor i dem. Casebeskrivelserne giver en dybere forståelse af den værdi, som udviklingsparkerne skaber for virksomhederne.
De nye virksomheder - 4. statistiske portræt af iværksættere - 12.05.2003
Best.nr. EBSTEN300, 140 sider, pris 125,- kr. + porto og eks.gebyr
Nye virksomheder 4. statistiske portræt af iværksættere er baseret på specialkørsler fra Danmarks Statistiks Iværksætterdatabase. Rapporten belyser de nye virksomheder fra 2000 og iværksætteren bag virksomheden. Rapporten indeholder desuden forløbsanalyser af overlevelsen og væksten for seks år gamle virksomheder. Endelig viser rapporten helt nye data om Danmarks placering internationalt.
Rapporten viser blandt andet, at overlevelse og vækst i nye virksomheder hænger tæt sammen med iværksætterens kompetencer, branchevalg, ambitionsniveau med virksomheden og adgang til rådgivning og støtte. Konsekvensen af dette er, at de iværksættere, der overlever og har vækst, allerede kan identificeres i etableringsåret.
Eftersyn af lokale kontaktpunkter for iværksættere - 20.01.2003
57 sider.
Erhvervs- og Boligstyrelsen har fået gennemført et eftersyn af de lokale kontaktpunkter for iværksættere. PLS Rambøll Management har stået for evalueringen.
Det konkluderes i rapporten, at kontaktpunkterne er en forbedring i forhold til tidligere ordninger, men at der samtidig er behov for at foretage forbedringer på nogle områder. Det drejer sig bl.a. om kontaktpunkternes størrelse, kvaliteten af den rådgivning, der efterspørges af nye virksomheder, der planlægger og får vækst, skærpede krav til egenfinansieringen og en øget koordinering af rådgivningsindsatsen med en samlet regional erhvervspolitisk strategi.
Ejerskifte - din virksomheds fremtid - 14.11.2008
Over de næste 10 år skal flere end 20.000 danske familieejede aktie- og anpartsselskaber sælges, overdrages eller afvikles. Er din virksomhed blandt dem, bør du allerede nu gøre dig visse overvejelser: Hvornår er det rigtige tidspunkt? Hvilke muligheder har jeg? Og hvad betaler sig bedst? Alt dette og meget mere bliver belyst i denne publikation. Læs
om andre, der har prøvet det, få inspiration - og måske et nyt syn på ejerskiftets udfordringer og muligheder. Der er også nyttig viden for dig, som overvejer at købe en virksomhed.
Entrepreneurship Review of Denmark - 09.01.2009
Dansk referat: OECD har på foranledning af Erhvervs- og Byggestyrelsen lavet et review af den danske iværksætterpolitik.
Danmark vurderes overordnet at have et godt forretningsklima, og dermed gode rammebetingelser for iværksætteri. Derudover roser reviewet Danmarks fokus på vækstiværksættere, det brede fokus i globaliseringsstrategien og sammentænkningen og koordineringen af innovations- og iværksætterpolitikken. Og Danmarks fremskridt når det gælder andelen af vækstiværksættere noteres.
Evaluering af Væksthusene og dertil knyttede initiativer - 19.05.2009
De fem regionale væksthuse blev etableret i foråret 2007 som led i strukturreformen, idet de erstattede de tidligere 15 regionale erhvervsservicecentre samtidig med, at der blev fokuseret på iværksættere og virksomheder med vækstpotentiale.
Væksthusene er organiseret som selvstændige erhvervsdrivende fonde, med kommunerne som stiftere, lovgivningsmæssigt forankret i Lov om Erhvervsfremme, juni 2005 og styringsmæssigt forankret i resultatkontrakter med Erhvervs- og Byggestyrelsen.
Fremtidens erhvervsservice og iværksætterpolitik - 13.04.2007
- en guide til flere vækstvirksomheder.
Erhvervs- og Byggestyrelsen og REG LAB har sammen taget initiativ til at udvikle denne guide for fremtidens erhvervsservice og iværksætterpolitik. Formålet med guiden er at stille viden og inspiration til rådighed for de aktører, der regionalt og lokalt skal udvikle rammerne for iværksættere og for mindre virksomheder med vækstambitioner.
Guiden bygger på et omfattende analysearbeje, hvor vi har forsøgt at afdække god praksis inden for regional værkst- og iværksætterpolitik samt centrale ehov og udfordringer i virksomheder, der har været igennem et vækstforløb.
Guiden og de bagvedliggende analyser er udarbejdet af et team bestående af Jens Nyholm (Inside Consulting), Anders Hoffman (FORA), Niels May Nielsen (FORA), Morten Larsen (FORA), Annemarie Munk Riis (Riis Consulting), Merete D. Nielsen (Analysekompagniet) og Martin Hvidt Thelle (Copenhagen Economics, projektleder).
Fremtidens lokale erhvervspolitik og erhvervsservice - 25.06.2010
KL og Erhvervs- og Byggestyrelsen har i fællesskab fået udarbejdet en analyse af fremtidens lokale erhvervspolitik og erhvervsservice.
Handlingsplan for Kvindelige Iværksættere - 09.11.2009
Erhvervs- og Byggestyrelsen har udgivet Handlingsplan for Kvindelige Iværksættere som opfølgning på publikationen "Kvinder kan - få succes med egen virksomhed" fra august 2008.
Erhvervs- og Byggestyrelsen offentliggjorde i 2008 publikationen "Kvinder kan - få succes med egen virksomhed", der viser, at der ligger et stort potentiale i at få flere kvinder til at starte virksomhed og til at tænke i vækst. Denne handlingsplan for kvindelige iværksættere fremlægger en række konkrete initiativer, der bygger dels på de anbefalinger og resultater, der blev fremhævet i publikationen, dels på input fra den efterfølgende dialog med kvindelige iværksættere, erhvervsorganisationer, kvindenetværk m.fl., som er opsamlet gennem en række landsdækkende arrangementer, der fulgte i kølvandet på offentliggørelsen af publikationen. Handlingsplanen er et dynamisk dokument, som løbende vil blive opdateret i lyset af de indhøstede erfaringer og på baggrund af den fortsatte, tætte dialog med relevante parter. Handlingsplanen indeholder ikke nye regler eller særordninger for kvinder, idet kvindelige iværksættere er flittige brugere af det eksisterende system og tilbud. Det primære fokus i handlingsplanen er således at forbedre kvinders kompetencer og lyst til at starte vækstorienterede iværksættervirksomheder.
Iværksætter - en DVD om opstart af egen virksomhed - 21.09.2005
Bestillingsnr. EBSTEN004, DVD'en er gratis, men forsendelsesomkostningerne udgør kr. 60,00
Dvd'en "Iværksætter" består af to iværksætterhistorier og fem vejledningssekvenser. Den giver et indblik i tilværelsen som iværksætter og sætter fokus på en række forhold, man skal være opmærksom på, før man starter egen virksomhed.
Dvd'en kan understøtte rådgivningssituationer samt undervisning i forbindelse med iværksætteri.
Iværksættere med udenlandsk baggrund - 26.06.2009
Ud af de ca. 15.000 personer, der årligt vælger at starte en virksomhed i Danmark er flere end 1.450 - eller ca. 9 pct. - indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Dermed er indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund overrepræsenterede i iværksætterstatistikkerne. For ud af Danmarks 5.500.000 indbyggere har blot ca. 363.000 - eller 6 pct. - ikke-vestlig baggrund.
Publikationen angiver flere årsager til, at så stor en andel af personer med udenlandsk baggrund afprøver muligheden for at blive iværksætter i Danmark. Fx vanskeligheder ved at finde et job, der matcher kvalifikationerne, eller en stærk selvstændighedskultur i oprindelseslandet.
Iværksættere og nye virksomheder - 22.09.2006
Nøgletal 2006
Erhvervs- og Byggestyrelsen håber med udgivelsen af "Iværksættere og nye virksomheder, Nøgletal 2006" at tilvejebringe nyttig viden om iværksættere i Danmark.
Iværksætteri i undervisningen - Bilagsmateriale Februar 2004 - 12.02.2004
Denne bilagssamling til rapporten Iværksætteri i undervisningen praksiserfaringer fra det danske undervisningssystem er beskrivelser på de 88 forløb, initiativer og koncepter fra ind- og udland.
Rapport giver et statusbillede på hvad, der foregår af iværksætteraktiviteter i det danske uddannelsessystem i år 2003. Rapporten forsøger at kortlægge de relevante lærer/elev forløb, der faktisk foregår eller har foregået inden for folkeskolen, ungdomsuddannelserne og på de korte-, mellemlange og lange videregående uddannelser i Danmark.
Som nævnt i rapporten er der forsøgt at finde alle relevante iværksætterforløb, men det er yderst besværligt, da de ofte knyttes til en enkelt lærer på enkelte skoler. Så hvis rapporten og bilagssamlingen giver anledning til at der kommer endnu flere end de fundne iværksætteraktiviteter frem i lyset, vil det været et plus for det videre arbejde.
Iværksætteri i undervisningen - praksiserfaringer fra det danske undervisningssystem Februar 2004 - 12.02.2004
Denne rapport giver et statusbillede af, hvad der foregår af iværksætteraktiviteter i det danske uddannelsessystem i år 2003. Rapporten forsøger at kortlægge de relevante lærer/elev forløb, der faktisk foregår eller har foregået inden for folkeskolen, ungdomsuddannelserne og på de korte-, mellemlange og lange videregående uddannelser i Danmark.
Giver rapporten anledning til at der kommer endnu flere end de fundne iværksætteraktiviteter frem i lyset, vil det været et plus for det videre arbejde.
De iværksætteraktiviteter, der i en senere proces vil blive vurderet til at kunne betegnes som best practice, er tænkt viderebearbejdet til egentlige undervisningsforløb med tilhørende elev- og undervisermateriale. Derefter vil de blive gjort tilgængelige for alle på www.emu.dk Undervisningsministeriets Elektroniske Mødested for Undervisningsverdenen.
Rapporten fremlægger også eksempler på forløb fra Europa og USA.
Iværksætterindeks 2004 - Vilkår for iværksættere i Danmark - 25.10.2004
Best.nr. ebst E401. Pris kr. 95,00 + porto og eks.gebyr.
Iværksætterindekset er det første af sin art på iværksætterområdet. Iværksætterindekset bygger på data for 14 lande og indeholder en systematisk sammenligning af førende iværksætterlandes iværksætteraktivitet og rammevilkår for iværksættere. På den baggrund identificerer indekset Danmarks styrker og svagheder som iværksætterland.
Iværksætterindeks 2004, baggrundsrapport - Benchmark af Kuvøser - 18.02.2005
Rapporten benchmarker otte danske kuvøser – DTU Innovation, Forskerparken CAT, HIH Development, NOVI, Syddansk Innovation, Symbion Science Park, Teknologisk Innovation og Østjysk Innovation – med et udvalg af de bedste kuvøser fra USA, England, Finland og Sverige. I alt benchmarkes 19 kuvøser fra Danmark og udlandet.
Undersøgelsen sammenligner kuvøsernes evne til at skabe nye levedygtige virksomheder, og deres evne til at tiltrække privat kapital til tilknyttede nye virksomheder. Undersøgelsen viser, at tre af de danske kuvøser klarer sig godt, hvorimod de resterende fem klarer sig dårligt sammenlignet med de udvalgte bedste kuvøser fra udlandet. De tre bedste danske kuvøser – NOVI, Symbion og CAT – kan især måle sig med de bedste fra udlandet, når det gælder om at skaffe ekstern kapital. Derimod har de danske kuvøser kun begrænset succes med at skabe nye levedygtige virksomheder. De danske kuvøser, der indgår i undersøgelsen, ligger således klart efter de bedste kuvøser fra udlandet på dette område.
Iværksætterindeks 2004, baggrundsrapport - Uddannelse på universiteter - 25.10.2004
Rapporten er en baggrundsrapport til Iværksætterindeks 2004. I rapporten sammenlignes ti amerikanske, ti canadiske og syv danske universiteter på
deres indsats indenfor uddannelse i iværksætteri. Undersøgelsen viser, at der er stor forskel på, hvor stor en andel af eleverne, der tager fag i iværksætteri, og hvor mange aktiviteter indenfor iværksætteri universiteterne har. De amerikanske universiteter har den største andel af elever, der beskæftiger sig med iværksætteri og flest aktiviteter, herefter følger de canadiske og derefter de danske universiteter.
Iværksætterindeks 2005 - 11.10.2005
Best.nr. EBSTE501, pris kr. 100,00 incl. moms + forsendelsesomkostninger.
Iværksætterindeks 2005 er en systematisk kortlægning og evaluering af iværksætterområdet i Danmark.
Iværksætterindekset bygger på data for en række OECD-lande og identificerer Danmarks styrker og svagheder som iværksætterland.
Desuden giver indekset mulighed for løbende at følge med i, om de danske rammebetingelser for iværksættere og deres præstationer forbedres i et omfang, så regeringen kan nå sin målsætning om at tilhøre den europæiske iværksætterelite i 2010 og være blandt de samfund i verden, hvor der starter flest nye vækstvirksomheder i 2015.
Iværksætterindeks 2006 - 22.11.2006
Iværksætterindekset 2006 kan bestilles som publikation til en pris af 100 kr. inkl. moms.
Iværksætterindekset 2006 sammenlignes de danske rammebetingelser for iværksættere og den danske iværksætteraktivitet med andre OECD-lande.Indekset udpeger områder, hvor de danske rammevilkår er mindre gode end de bedste iværksætterlande, og hvor der er behov for en særlig indsats de kommende år.Indekset måler, om rammerne for iværksættere forbedres i et omfang, så regeringen kan nå sin målsætning om, at Danmark i 2010 fortsat skal være blandt de europæiske lande, hvor der hvert år startes flest nye virksomheder og være blandt de lande i verden, hvor der er flest vækstiværksættere i 2015.
Iværksætterindeks 2007 - 13.12.2007
Iværksætterindeks 2007 kan bestilles som publikation til en pris af 100 kr. inkl. moms.
Iværksætterindeks 2007 viser, at Danmark er blandt de OECD-lande, der har forbedret rammebetingelserne for iværksætterne mest siden den første måling i Iværksætterindeks 2004. Blandt de ti lande med de bedste rammebetingelser er det kun Korea og Schweiz, som har forbedret rammerne mere end Danmark. Også i nordisk sammenhæng er de danske rammebetingelser opsigtsvækkende, idet vi har halet ind på Finland og overhalet Sverige og Norge. Der er dog stadig brug for forbedringerne af rammerne for iværksætteri for at kunne nå regeringens ambitiøse mål om, at Danmark i 2015 skal være blandt de lande i verden, hvor der er flest vækstiværksættere. Blandt de områder, som der i de kommende år sættes ind på, er udover adgang til finansiering,rådgivning og beskatning af virksomheder uddannelse i iværksætteri.
Iværksætterindeks 2008 - 14.11.2008
Iværksætterindeks 2008 kan bestilles som publikation til en pris af 100 kr. inkl. moms
Erhvervs- og Byggestyrelsen har for femte år i træk udarbejdet Iværksætterindekset, som analyserer iværksætteraktiviteten i Danmark og en række andre lande. Iværksætterindeks 2008 peger på de politikområder, hvor Danmark skal forbedre sig for at komme på niveau med de bedste iværksætternationer, og gør det endvidere muligt at følge systematisk op på regeringens målsætninger på iværksætterområdet. Årets indeks viser, at Danmarks rate for opstart af nye virksomheder er på niveau med de bedste lande i Europa. Danmark er gået frem på andelen af vækstiværksættere siden sidste år, men ligger fortsat efter de førende lande. Analyserne af de danske rammebetingelser viser, at Danmark er gået frem siden det første indeks i 2004, og siden 2007 er det især på konkurslovgivningen og mulighed for overførsel af ny viden, at Danmark er gået frem. Vækstiværksættere er vigtige for Danmark, da de er afgørende for den samlede vækst i samfundet, særligt når det gælder jobskabelsen.
Iværksætterindeks 2009 - 14.11.2009
Iværksætterindeks 2009 kan bestilles som publikation til en pris af 100 kr.inkl. moms.
Iværksætterindeks 2009 er en systematisk kortlægning og evaluering af iværksætterområdet i Danmark.
Iværksætterindekset bygger på data for en række OECD-lande og identificerer Danmarks styrker og svagheder som iværksætterland.
Desuden giver indekset mulighed for løbende at følge med i, om de danske rammebetingelser for iværksættere og deres præstationer forbedres i et omfang, så regeringen kan nå sine mål for iværksætterområdet. Målene er, at Danmark skal være blandt de europæiske lande, hvor der hvert år startes flest nye virksomheder, og at Danmark i 2015 skal være blandt de lande i verden, hvor der er flest vækstiværksættere.
Kvinder kan - Statistisk portræt 2010 - 26.04.2010
Det statistiske portræt indeholder en række statistikker om henholdsvis en typisk kvindelig iværksætter og en typisk mandlig iværksætter i 2007.
Kvinder kan - Statistisk udvikling 2010 - 26.04.2010
Statistik om kvindelige iværksættere – 2001-2007 er den tredje statistik i rækken af årligt opdateret iværksætterstatistik opdelt på køn.
Kvinder kan få succes med egen virksomhed - 25.08.2008
Kvinder er stadig underrepræsenteret blandt iværksætterne, også selvom vi sammenligner personer med samme uddannelse. Denne publikation er en del af en ny temaserie "Flere vækstiværksættere" med fokus på områder, hvor vi i Danmark kan gøre det bedre.
Kvinder kan 2009 - 12.11.2009
Statistik om kvindelige iværksættere.
Selvom der er et stigende antal kvindelige iværksættere, er andelen nogenlunde konstant over tid. Den svinger mellem 25 og 27 procent.
Små og mellemstore virksomheders behov for erhvervsservice - 15.10.2003
17 sider
Erhvervs- og Boligstyrelsens rapport om SMV'ers behov for erhvervsservice beskriver kort den rådgivning, som virksomhederne efterspørger.
Udviklingsparker - God praksis - 19.12.2003
Best.nr. EBSTEN301, 71 sider, pris 80,- kr. + porto og eks.gebyr.
Udviklingsparker er et relativt nyt begreb i Danmark, og viden om, hvordan de succesfuldt etableres og drives, er indtil nu sparsom. Udviklingsparker hjælper virksomheder og iværksættere med at få vækst i forretningen, fx ved at stille lokaler til rådighed, rådgive, danne netværk eller hjælpe med markedsføringen. Rapporten samler værdifulde erfaringer og peger på gode måder at etablere og drive udviklingsparker.
Vækst og dynamik i nye virksomheder - 5. statistiske portræt - 20.06.2005
Best.nr. EBSTE500, 139 sider, pris 125,- kr. + porto og eksp.gebyr
Denne publikation er 5. portræt i serien af statistiske portrætter, udarbejdet af Danmarks Statistik og udgivet af Erhvervs- og Byggestyrelsen. Portrættet skildrer de nye virksomheder i 2001 og personerne bag – iværksætterne.
Sammen med de øvrige iværksætterportrætter giver publikationen mulighed for at følge iværksætterne i Danmark fra 1990 og frem til i dag. Det gør det muligt at identificere strukturelle og personlige fællestræk hos iværksættere, der overlever og skaber vækst.
Som noget nyt sættes der i portrættet fokus de ansatte i de nye virksomheder, på iværksættere der starter som selskaber, samt på de såkaldte ”born globals” – altså virksomheder, der fra starten har eksport.
Vækst via Generationsskifte - 28.11.2008
Formålet med ”Vækst via generationsskifte”, som er udarbejdet af Centre for Economic and Business Research, er at analysere de økonomiske konsekvenser af generationsskiftet indenfor familien og de naturlige alternativer.
2008 Entrepreneurship Index - 19.02.2010
For the fifth year in row The Danish Enterprise and Construction Authority presents the Entrepreneurship Index. The Entrepreneurship Index contains a comprehensive mapping and evaluation of entrepreneurship in Denmark. The Entrepreneurship Index is based on data for a number of OECD countries and identifies Denmark’s strengths and weaknesses as an entrepreneurial country. In addition, the Index makes it possible to monitor on an ongoing basis whether Denmark’s framework conditions for entrepreneurs and their performance have improved to an extent that will enable the Danish Government to achieve its entrepreneurship goals. These goals state that Denmark must continue to be part of the European entrepreneurial elite in terms of start-up activity; and Denmark must be one of the countries in the world that has the highest percentage of growth entrepreneurs by 2015. This years Index shows that Denmark is one of the best EU-countries in terms of the enterprise birth rate. In addition, Denmark has improved the share of growth-entrepreneurs but still lacks behind the best OECD countries. Furthermore, Denmark has markedly improved the framework conditions since the launch of the first Index in 2004.
2009 Entrepreneurship 2009 - 09.04.2010
The Entrepreneurship Index is based on data for a number of OECD countries and identifies Denmark’s strengths and weaknesses as an entrepreneurial country.
In addition, the Index makes it possible to monitor on an ongoing basis whether Denmark’s framework conditions for entrepreneurs and their performance have improved to an extent that will enable the Danish Government to achieve its entrepreneurship goals. These goals state that Denmark must continue to be part of the European entrepreneurial elite in terms of start-up activity; and Denmark must be one of the countries in the world that has the highest percentage of high-growth start-ups by 2015.