Publikationer
Blanketter
Pressemeddelelser
Lovgivning
Høringer
Udbud
Nyhedsservice
Om EBST
Job

Eksempler på anvendelse af ny teknologi

23.05.2011

Nedenfor nævnes - ikke udtømmende - eksempler på, hvordan vækstvilkårene kan påvirkes ved gennemførelse af projekter med regionalfondstilskud.

For infrastruktur kunne eksempler på projekter være:

  • Etablering af IKT-infrastruktur til gavn for SMV'er i områder, hvor der mangler kommercielle incitamenter
  • Opbygning af regional eller lokal teknologisk service til at understøtte lokale virksomheder, eventuelt i partnerskaber med deltagere fra andre lande (sådanne partnerskaber kan bidrage til sammenhæng med indsatsen under EU's 7. rammeprogram for forskning, hvor disse partnerskaber kan indgå i konsortier, som har mulighed for at få tilskud under rammeprogrammet)
  • Styrkelse af videndeling og brugerdrevne udviklingsmiljøer, f.eks. teknologicentre, der servicerer SMV'er
  • Etablering af offentlige mødesteder med internetadgang til gavn for SMV'er

For digitalisering kunne eksempler på projekter være:

  • Generel forbedring af især IT-svage SMV'ers adgang og brug af IKT gennem adgang til netværk og rådgivning
  • Udvikling af offentlige IKT-tjenesteydelser, herunder udarbejdelse af IKT-handlingsplaner for meget små virksomheder og håndværksvirksomheder
  • Udvikling af nye metoder, værktøjer m.v. af generel økonomisk interesse, f.eks. i den offentlige sektors servicering af virksomheder

For adgang til viden kunne eksempler på projekter være:

  • Fremme af IT-samarbejder mellem videninstitutioner og højteknologiske virksomheder, f.eks. gennem tilskud til projektrelaterede lønudgifter, køb af udstyr og omkostninger relateret til samarbejdet
  • Udvikling af nye koncepter for teknologioverførsel, f.eks. gennem analyser og erfaringsudveksling
  • Udvikling af forbedrede teknologiprognoser
  • Styrkelse af især SMV'ers muligheder for at få certificeret og dokumenteret teknologierne

Særlige eksempler på projekter, der tilgodeser de tværgående hensyn
De tværgående hensyn bør indtænkes i alle projekter. Der vil imidlertid være projekter, som i særlig grad har effekt inden for ét eller flere af de tværgående hensyn. Nedenfor gives til inspiration eksempler på sådanne projekter.

  • Forbedring af små og mellemstore turistvirksomheders adgang til brug af IKT, især via rådgivning
  • Adgang til bredbånd og anden avanceret IKT-infrastruktur for SMV'er i yderområder, hvor der mangler kommercielle incitamenter til anlæggelsen heraf
  • Udvikling af den offentlige service, f.eks. nye fjernundervisningsformer
  • Øget anvendelse af ny teknologi i turismebranchen, f.eks. GPS-/Galileosystemer til guiding
  • Forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter til gavn for SMV'er i yderområder, f.eks. vedrørende avanceret overvågningsudstyr til dyretransporter, avanceret procesteknologi til brug i fremstillingsindustrien og IT-udstyr til foderoptimering og sygdomsovervågning i husdyrbesætninger
  • forsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter vedrørende miljøeffektive teknologier til gavn for SMV'er
  • Analyser af miljøaspekter ved IKT-anvendelse
  • Rådgivning til SMV'er om indførelse af mere miljøeffektive teknologier, f.eks. gennem rådgiversamarbejder og GTS-institutter
  • Offentlig/privat samarbejde om system til dokumentation af miljøgevinsterne ved miljøteknologierne og deres driftsforhold med henblik på forbedret og gennemskueligt beslutningsgrundlag for investeringer i miljøteknologi

Tilbage