Publikationer
Pressemeddelelser
Blanketter
Lovgivning
Høringer
Udbud
Nyhedsservice
Om EBST

Industrisamarbejdets anvendelsesområde

02.03.2012

Anvendelsesområdet for industrisamarbejde omfatter:

  • Forsvarsrelaterede produkter, teknologier og tjenesteydelser
  • Produkter, teknologier og tjenesteydelser inden for infrastruktur og andre offentlige sikkerhedsopgaver, der er naturligt beslægtede med teknologi inden for forsvarsmateriel
  • Produkter, teknologier og tjenesteydelser til brug for civil luft- og rumfart, der er naturligt beslægtede med forsvarsmaterielteknologi

Vurdering af de konkrete sager
Når Erhvervsstyrelsen skal vurdere, om et produkt, en teknologi eller en tjenesteydelse har en forsvarsrelateret karakter, eller er naturligt beslægtet med teknologi inden for forsvarsmateriel, lægger vi i vurderingen vægt på, om produktet eller ydelsen:

  • Indgår direkte i et produkt, hvor der kræves industrisamarbejde ved anskaffelse til forsvaret
  • Anvendes til fremstilling eller bearbejdning af et produkt, hvor der kræves industrisamarbejde ved anskaffelse til forsvaret
  • Kræver udførsels- eller produktionstilladelse, fordi det er omfattet af EU's våbenliste, EU's dual-use liste, våbenloven eller krigsmaterielloven
  • Er tilpasset særlige militære specifikationer
  • Har en særlig funktion i forhold til militær opgaveløsning
  • Vedrører udvikling af forsvarsrelaterede produkter