Publikationer
Pressemeddelelser
Blanketter
Lovgivning
Høringer
Udbud
Nyhedsservice
Om EBST

Fonden For Entreprenørskab

28.11.2011

Fonden for Entreprenørskab blev etableret i 2010 i et tværministerielt partnerskab mellem Ministeriet for Videnskab, Udvikling og Teknologi, Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Fonden for Entreprenørskab indgår resultakontrakt med Erhvervs- og Byggesstyrelsen og Videnskabsministeriet. Her fastlægges fondens opgaver for det kommende år.

En national indsats
Fonden for entreprenørskab har til formål at skabe en sammenhængende national indsats, som sikrer udbredelsen af entreprenørskab på samtlige niveauer i det danske uddannelsessystem. Under sloganet Fra ABC til Ph.d. arbejder fonden for at øge antallet af elever, studerende og undervisere, der deltager i aktiviteter inden for entreprenørskab. Målet er, at entreprenørskab skal på skemaet i folkeskolen og ungdomsuddannelserne, og det skal ind i studieplanerne på de videregående uddannelser, så vi fremover får uddannet flere entreprenørielle virksomhedsledere og medarbejdere. At være entreprenøriel betyder, at man evner både at udvikle idéer og føre dem ud i livet.

Young Enterprise Danmark
Fonden for Entreprenørskab er etableret inden for rammerne af Young Enterprise Danmark. Young Enterprise Danmark er en non-profit organisation, der har til formål at fremme unges kompetencer inden for selvstændighed, innovation og iværksætteri.

Et nationalt videncenter
Som nationalt videncenter arbejder Fonden for Entreprenørskab også for at styrke kvaliteten af undervisningen i entreprenørskab. Det sker via støtte til udviklingen af undervisningsmaterialer og undervisningsforløb målrettet undervisningen på alle niveauer fra grundskolen til de videregående uddannelser. Fonden støtter på baggrund af deres basisbevilling 70-100 initiativer årligt.

Særlige uddannelsesinitiativer:

  • Det Entreprenørielle Universitet: To fyrtårnsprojekter i entreprenørskab på hhv. Aarhus Universitet samt i Hovedstadsområdet gennem et samarbejde mellem CBS, KU og DTU. De to kraftcentre skal være internationalt førende med fokus på undervisning, forskning, strategi samt ekstra curriculære aktiviteter. Projektet er initieret af Danmarks Vækstråd i samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen.
  • Kvindelige iværksættere: Projekt der skal få flere kvinder på de videregående uddannelser til at interessere sig for iværksætteri, innovation og entreprenørskab som en mulig karrierevej. Projektet er initieret og finansieret af Erhvervs- og Byggestyrelsen og varetages af Fonden for Entreprenørskab og Venture Cup.
  • Iværksætterstuderende til udlandet: Praktikordning hvor talentfulde danske studerende indstationeres i dansk ejede, men udenlandsk placerede iværksættervirksomheder,eksempelvis som del af et undervisningsforløb fra en videregående uddannelsesinstitution.

Læs fakta om Fonden for Entreprenørskab
Gå til fondens egen hjemmeside