Publikationer
Blanketter
Pressemeddelelser
Lovgivning
Høringer
Udbud
Nyhedsservice
Om EBST
Job

Prioritet 1 En kvalificeret arbejdsstyrke (bedre job)

23.05.2011

Udvikling af menneskelige ressourcer
Arbejdsstyrken kan opkvalificeres ved, at flere gennemfører bedre erhvervsuddannelser, videregående uddannelser eller ved, at flere efteruddanner sig. Arbejdsstyrken kan også opkvalificeres ved at sikre fleksibilitet og organisationsudvikling i de enkelte virksomheder og ved at sikre gode ledelseskompetencer. Det er væsentligt at understøtte virksomhedernes læringsmiljø. Det kan fx være givtigt at understøtte kombinationer af læring på arbejdspladsen med tilpassede uddannelsesforløb.

Innovation, videndeling og videnopbygning
De danske virksomheders mulighed for innovation er afgørende i en globaliseret økonomi, hvor der løbende efterspørges nye og bedre produkter. Innovationspotentialet hænger i høj grad sammen med virksomhedernes adgang til viden, kvaliteten af denne viden og samspillet med forsknings-, viden- og uddannelsesinstitutioner. Hertil kommer betydningen af at udnytte de muligheder, der ligger i samarbejdet med andre virksomheder. Endelig er virksomhedernes egen organisation og kultur afgørende for udnyttelsen af de ansattes innovationspotentiale.

Anvendelse af ny teknologi
Virksomhedernes evne til at anvende ny teknologi, herunder informationsteknologi, har stor betydning for udviklingsmulighederne. Ny teknologi indgår dels som et vigtigt element i udviklingen af medarbejdernes kompetencer, dels i forhold til udviklingen af nye produktionsprocesser mv. Rammebetingelserne for ny teknologi kan for eksempel styrkes via en mere konsekvent gennemført digitalisering. Indsatsområdet omfatter både digital forvaltning og en bredere adgang til viden om ny teknologi.

Tilbage