Publikationer
Blanketter
Lovgivning
Høringer
Udbud
Nyhedsservice

Fast track

01.05.2009

EBST etablerer fast track i sagsbehandlingen

Til fordel for sagsbehandlingen i sekretariaterne for de regionale vækstfora indfører Erhvervs- og Byggestyrelsen fra begyndelsen af maj2009 ’fast track’ for ansøgninger til EU’s strukturfonde.

Erhvervs- og Byggestyrelsen har etableret et nyt ’fast track’-system, der skal sikre kortere sagsbehandlingstider for op til tre sager pr. møde i de regionale vækstfora.. Det nye system træder i kraft 1. maj 2009 og betyder i praksis, at styrelsens legalitetskontrol i ’fast track’-sagerne flyttes frem til perioden før vækstforums indstilling om tilskud. Det endelige tilsagn kan derfor gives meget kort efter, at sagen er behandlet i vækstforum. Den samlede sagsbehandlingstid i vækstforumsekretariaterne og hos EBST vil blive kortere. 

- Vi synes, det er en rigtig god idé at få de sager behandlet særligt hurtigt, som egner sig godt til ’fast track’- proceduren, så projekterne kan få tilsagn og komme i gang, siger regionalchef Preben Gregersen.

I begrebet ’fast track’ ligger en justering af den ordinære procedure for behandling af strukturfondssager, fra ansøgningen sendes til vækstforumsekretariatet, indtil sagen kan godkendes. Ud over at EBST legalitetskontrollerer sagerne, før de indstilles til tilsagn af vækstfora, forpligter EBST sig med proceduren til at sende tilsagn hurtigt af sted, hvis vækstforumsekretariaterne leverer fuldstændige og fejlfrie ansøgninger og indstillinger til EBST.

- I fast track’en opererer vi med en sagsbehandlingstid på kun to dage efter Vækstforum har indstillet ansøgningen, hvis den er fejlfri, og vi har alle de oplysninger, legalitetskontrollen har brug for, tilføjer Preben Gregersen.

Proceduren for ’fast track’ i korte træk:

  1. Ansøgning indsendes til vækstforumsekretariatet.
  2. Senest 3 uger før vækstforums indstillingsmøde sender sekretariatet en anmodning til EBST om ’fast track’-behandling af en given sag. Sagen skal da være færdig fra vækstforumsekretariatets side og opfylde en række nærmere beskrevne krav.
  3. EBST behandler sagen med første prioritet inden for maksimalt to uger efter modtagelsen af ’fast track’-anmodningen. Senest en uge før vækstforums indstillingsmøde oplyser EBST, om sagen kan køre som ’fast track’.
  4. Sagen sendes til forhåndsgodkendelse hos Pricewaterhouse Coopers.
  5. Hvis vækstforum godkender sagen, sendes sagen senest to dage efter vækstforummødet til EBST.
  6. EBST udsteder tilsagn inden for 2 arbejdsdage fra modtagelsen af vækstforums indstilling.