Publikationer
Pressemeddelelser
Blanketter
Lovgivning
Høringer
Udbud
Nyhedsservice
Om EBST

Fakta om oplevelseszoner

28.11.2011

Faktatal 2008

  • Flere og flere lande satser på oplevelsesøkonomien som vækstgenerator fx Storbritannien, Sverige, Nederlandene og Canada. Det konkrete initiativ med de fire oplevelseszoner er inspireret af udlandet. I Sverige har de fx 8 såkaldte ”Kreative Mötesplatser” og i London har de en række ”Creative Hubs”, der er konkrete initiativer for oplevelsesvirksomheder, som vil skabe vækst, opbygge kompetencer, blive internationaliseret og danne netværk. 
  • Oplevelseszonerne er vedtaget i et bredt forlig mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og SF. I forliget er der afsat 40 mio. kr. til at igangsætte fire erhvervsspecifikke oplevelseszoner. Samt 30 mio. kr. til et center for kultur og oplevelsesøkonomi i Roskilde, som skal styrke samspillet mellem kulturlivet og det øvrige erhvervsliv.
  • Formålet med oplevelseszonerne er at fremme det tværfaglige samarbejde, fremskaffe viden om mulighederne inden for feltet, kortlægge eksisterende aktiviteter/fælles udfordringer, finde ’best practice’-eksempler, analysere internationale trends, igangsætte innovationsprojekter, afholde netværksarrangementer mv.
  • Oplevelseszonerne kan fx hjælpe oplevelseserhvervene med at træde ind på det internationale marked gennem markedsanalyser og ved at koordinere markedsfremstød for virksomhederne. Det kan være gennem undersøgelser af nye tendenser på området og kortlægning af den internationale markedsudvikling på området.
  • Oplevelseszonerne kan også igangsætte projekter, der skal udvikle nye produkter og serviceydelser.