Formålet er at fjerne hindringer for den fri bevægelighed for varer, personer, serviceydelser og kapital mellem EU’s medlemslande, og derved oprette et indre marked i EU, hvor de traditionelle hindringer for udveksling af ydelser og personer mellem er fjernet. 

Den økonomiske fordel
Beregninger viser, at hvis alle handelshindringer blev fjernet, ville den danske eksport til andre lande i EU kunne øges med 108 mia. kr. årligt. Et velfungerende indre marked kan dermed bidrage til øget vækst og beskæftigelse i Europa.

Ensretning af regler
Ud over grundidéen om fri bevægelighed for varer, personer, serviceydelser og kapital suppleres det indre marked med principper og regler om, at konkurrencen inden for det indre marked ikke må fordrejes. Medlemslandenes regler skal gøres ensartede i det omfang, det er nødvendigt, for at det indre marked kan fungere. Desuden kan de enkelte politikområder, som f.eks. sundhed, forbrugerbeskyttelse og miljø, influere på det indre marked og den fri bevægelighed. 

Det indre markeds baggrund
Allerede i EØF-traktaten (også kaldet Rom-traktaten) blev det bestemt, at der skulle oprettes et fællesmarked. Det blev dog ikke præcist angivet, hvad fællesmarkedet skulle indebære. Etableringen af en toldunion mellem EF-landene var en af grundstenene i fællesmarkedet. Reglerne om toldunionen trådte i kraft den 1. juli 1968, og de øvrige toldafgifter ved handelen inden for EF blev afskaffet. Toldunionen indebar også, at EF-landenes nationale toldafgifter ved handel med lande uden for EF blev erstattet af en fælles toldtarif, og at der blev indført en fælles handelspolitik. 

De egentlige rammer for det indre marked blev først fastlagt med vedtagelsen af Den Europæiske Fælles Akt i 1986. Her blev det nærmere bestemt, at der skulle oprettes et indre marked med fri bevægelighed for varer, personer, serviceydelser og kapital, og en række bestemmelser opstillede rammer og midler, så målet kunne indfries.

Det indre markeds hvidbog
Under ledelse af kommissionsformand Jacques Delors offentliggjorde EU-kommissionen i 1985 en hvidbog om gennemførelse af det indre marked. Hvidbogen var meget detaljeret og indeholdt 279 lovgivningsinitiativer, som skulle fjerne hindringer for handel mellem EU-landene. Hvidbogen foreslog den 31. december 1992 som frist for gennemførelse af det indre marked.
Du kan læse hvidbogen her

Handelshindringer
En handelshindring er et krav, der gør eksport til andre EU-lande vanskelig. De mest almindelige handelshindringer er krav om at:

• Opfylde særlige nationale standard
• Gennemføre ny test eller afprøvning
• Få certificeret produktet med nationale ordninger
• Deltage i uddannelsesforløb, som skal tages i eksportlandet.

Det er som udgangspunkt EU-kommissionen, der holder øje med handelshindringer. Hvis medlemslandene ikke frivilligt vil fjerne deres hindrende lovgivning, kan lovgivningen i sidste ende indbringes for EU-Domstolen, som tager stilling til, om der er tale om en lovlig eller en ulovlig handelshindring. Foruden Kommissionens store indsats arbejdes der i dag konkret med at fjerne handelshindringer gennem et uformelt problemløsningsnetværk blandt myndigheder i alle EU-lande. Indre Markeds Centers arbejder for at fjeren handelshindringer. Du kan læse mere om vores arbejde og kontakte os via en særskilt hjemmeside.
Gå til hjemmesiden her