Forside
Yeosu 2012
Om EXPO
Presse
Links
Kontakt
Sitemap
Brug af cookies
English
 
blank baggrund

Den danske pavillon

Den 14. juni 2007 blev Spektrum Arkitekter med design konceptet "Ringe i vand" offentliggjort som vinderen af projektkonkurrencen om den danske pavillon ved EXPO Zaragoza 2008. Designet efterlader ingen tvivl om, hvordan Danmark bedst repræsenteres ved den kommende EXPO.

Expo 2008, danske pavillon, tværsnit

Du finder den danske pavillon på udstillingens hovedstrøg, side om side med andre EU lande.

Når du træder ind i pavillonen, mødes du af et øjebliks mørke, hvis kontrast til varmen og travlheden udenfor, vil være med til at åbne dine sanser for nye oplevelser og vække din nysgerrighed. I et roligt spadseretempo kan du nyde udstillingen og udforske de på fem tematiske cylindre, der hænger ned fra loftet.

Pavillonen har fem udstillingscylindre eller ”ringe i vand”, hver med sin unikke oplevelse og fortælling om vind, vand, biologi, lys og mennesker.

Du træder ind i cylindrene ved at bukke dig let for at komme indenfor.

Inden i, mærker du oplevelserne på tæt hold. I vind-cylinderen mærker du vindens sus i håret, som om du stod på en eng af vindmøller, og bliver overvældet af de enorme vindmøllevinger. På samme vis får du en intens oplevelse i de øvrige cylindre.

 Expo vindmølle Expo Vindmølle 2

Når du træder ud af cylinderen, finder du, på ydersiden af cylindervæggen, fortællingen om dansk teknologi, der på værdifuld manér, skaber bæredygtig udvikling ved brug af vindenergi. En ressource du selv lige har mærket på egen krop inden i cylinderen.

Expo plantegning

I den største cylinder finder du pavillonens butik og café. Her kan du sætte dig i flotte danske designmøbler og nyde en frokost eller middag i omgivelser, der leder dine tanker hen på dansk fyrreskov.

Balkonen over caféen lader dig få et glimt af VIP lokalet på 1. etage, hvor virksomheder kan afholde events for op til 30 personer.

På cylinderens indervæg kan du kaste et blik på udstillingen af de eksklusive danske design produkter og lade dig inspirere til at købe en souvenir i pavillonens butik.

Expo Café

Hvis du tager et hvil på den lange bænk, der løber langs pavillonens indervæg, kan du mærke en mild brise, der sammen med pavillonens lys giver dig fornemmelsen af morgendis. Et besøg senere på dagen lader dig opleve, at pavillonens stemning eller indre ”danske vejr” har skiftet til den fineste støvregn, der afløses af spæde solglimt i en horisont, der aftegner sig mellem dybt hav og en kølig blå himmel.

Expo døgn

På vejen ud af pavillonen, mødes du igen af den mørke passage, der minder dig om kontrasten mellem de travle gader udenfor og den afslappende spadseretur indenfor.