Forside
Om EXPO
Arkiv
Presse
Links
Kontakt
Sitemap
Brug af cookies
English
 
blank baggrund

Partnere

 
A.P. Møller Mærsk
 
GRUNDFOS A/S
 
LEGO Koncernen
 
Vestas Wind Systems A/S
 
 

Den danske pavillon

Denmark // Horizon

Tegnestuen COBE har som en del af et projektteam med Designit og Grontmij udviklet konceptet "Denmark // Horizon", der bogstaveligt talt vil rekonstruere den danske horisont i den danske pavillon under EXPO 2012 i Korea.

Pavillonens omdrejningspunkt er et cirkulært ”horisontrum”, hvor de besøgende omsluttes af en 360º projektion af filmsekvenser fra udvalgte steder ved Danmarks hav og kyst. Kystoplevelserne repræsenterer og illustrerer, hvordan vi i Danmark bor, lever og arbejder ved vandet og kysterne samt hvordan vi udnytter vandet og vores kyster som ressource – både rekreativt, industrielt og energimæssigt.

Projektionen flyder sammen med et blankt, spejlende gulv, der simulerer et vandspejl og reflekterer projektionen og de besøgende. Loftet, der er udformet som et oplyst himmelrum, fuldender illusionen af at stå på vandet, omsluttet af Danmarks hav og kyst.

Fem temaer / fem fortællinger / fem oplevelser

Pavillonens udstilling vil derudover inkludere fem hovedtemaer, der vil blive præsenteret med interaktive og infografiske udstillinger hhv. på ydersiden af horisontrummet og langs udstillingsrummets fire vægge. Med horisonten som det bærende motiv fortæller udstillingen på involverende vis en klar, tydelig historie om et bæredygtigt, dansk samfund.

 

Evolution of Shipping

 

SØFARTENS UDVIKLING

Havet er der, hvor alting startede. Og for Danmark, med 135 meter kysstrækning pr. indbygger, er havet en enorm ressource. For mere end 1000 år siden startede vi med at rejse, opdage og udveksle med hele verden. Vi gjorde jorden mindre ved at udvide horisonten.

Water Bar

 

VAND – EN KNAP RESSOURCE

Ikke alene forbinder vandet lande, kulturer og kontinenter, det er også en ressource – og set fra et globalt perspektiv en knap ressource. I Danmark har nøje planlægning, en bred horisont og en række politiske, teknologiske og infrastrukturelle initiativer reduceret vandforbruget betydeligt.

Evolution of Wind Energy

 

VINDENERGIENS UDVIKLING

En anden ressource i Danmark er vind – masser af vind. I de sidste 25 år har Danmark været i front for den globale udvikling af vindmølleteknologi. Verdens 8 største vindmølleproducenter har R&D faciliteter i Danmark. De skuer efter nye horisonter i deres søgen efter nye muligheder for udnyttelse af vinden – en af de mest bæredygtige energiressourcer.

Creativity Wall

 

KREATIVITETENS VÆG

I Danmark har vi haft succes med at få det meste ud af de få naturlige ressourcer, vi har haft til rådighed. At skabe har været vores overlevelsesstrategi og har krævet originalitet, innovation og kreativitet – det har fået os til at udvide vores kollektive horisont.

Green Experiences

 

ERFARINGER FRA EN GRØN NATION

Danmark har i kraft af sin unikke placering ved vandet udviklet et bæredygtigt og konkurrencedygtigt samfund. Erfaringer fra en grøn nation vil give en introduktion til udstillingens koncept og samtidig demonstrere Danmarks horisontudvidende styrkepositioner. Ved at sammenligne Danmark med resten af verden – og især Korea – vil illustrativ infografik give de besøgende informationer om kystlinie, befolkning, vandforbrug, søfart mv.