Relevant materiale
Evalueringsguide
Guiden er udarbejdet af Erhvervs- og Byggestyrelsen som inspiration til at evaluere og effektmåle strukturfondsindsatsen i vækstforaene.
Guiden tjener følgende formål:
- Den giver anvisninger til, hvordan man med fordel kan indtænke effektmåling i projekter/indsatser.
- Den giver anvisninger til, hvordan man kan evaluere projekter.
Guiden indeholder en række gode råd til, hvordan man løbende kan vurdere, om formålet med et projekt er opnået, og om indsatsen har den ønskede effekt. Samtidig giver guiden undervejs en række eksempler på, hvordan man forbereder og gennemfører evalueringer og effektmålinger.
Hensigten med guiden er ikke at kontrollere, men at bistå vækstfora i arbejdet med effektmåling med henblik på at øge fokus på, at der skabes mest mulig vækst og erhvervsudvikling for strukturfondsmidlerne.
Målgruppen for guiden er vækstforumsekretariaterne og projektansøgere, og kan med fordel anvendes, hvor man i mindre omfang har erfaringer med effektmålinger eller evalueringer, eller hvor evalueringer gennemføres på ad hoc basis.
Du kan downloade hele evalueringsguiden under "relevant materiale" i højremenuen eller ved at klikke på ikonet med guidens forside.