EU’s Socialfond og Regionalfond bidrager med tilsammen 492 mio. kr. om året til regional erhvervsudvikling. I programperioden 2007-2013 vil der især blive givet støtte til større sammenhængende satsninger, som understøtter de regionale vækstforas erhvervsudviklingsstrategier.
Links til erhvervsudviklingsstrategier:
Bornholm
Hovedstaden
Midtjylland
Syddanmark
Sjælland
Nordjylland
Midlerne kan anvendes i hele landet, men der vil være et særligt fokus på yderområderne.
Projekterne skal bidrage til at forbedre de generelle vækstvilkår for erhvervslivet og skal gennemføres inden for rammerne af statsstøttereglerne i EU.
Projekterne skal understøtte udviklingen inden for de fire følgende indsatsområder, som har særlig betydning for vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse i en videnøkonomi.
- Udvikling af menneskelige ressourcer
- Etablering og udvikling af nye virksomheder
- Innovation, videndeling og videnopbygning
- Anvendelse af ny teknologi
Det enkelte vækstforum kan vælge at fokusere på dele af de fire indsatsområder, som bedst understøtter den regionale erhvervsudviklingsstrategi.