En god chef
Lederne i Erhvervs- og Byggestyrelsen skal skabe resultater gennem medarbejderne. Erhvervs- og Vækstministeriets fem værdier danner rammen om koncernens 11 principper for god ledelse:
Vores resultater gør en forskel
- Lederen bidrager til den strategiske udvikling.
- Lederens prioriteringer afspejler målene i arbejdsprogrammet og resultatkontrakter.
- Lederen taler med medarbejderne om, hvordan deres opgaver gør en forskel
Vi viser handlekraft
- Lederen sætter mål og følger initiativer til dørs.
- Lederen giver medarbejderne plads til selv at handle.
Vi har fokus på kvalitet
- Lederen skaber klarhed om resultatkravene.
- Lederen giver tilbagemeldinger på gode resultater, og når noget kan blive bedre.
Vi lytter til alle og tænker på tværs
- Lederen spotter signaler og handler på dem.
- Lederen bruger netværk aktivt.
Vi skaber sammen en god arbejdsplads
- Lederen gør noget for medarbejdernes trivsel.
- Lederen udvikler medarbejderne gennem arbejdsopgaverne.
Principperne for god ledelse skal fremme den ledelsesadfærd, som danner grundlag for opnåelsen af resultater, der gør en forskel – også på lang sigt.
Arbejdet med principperne er et fælles projekt for lederne og medarbejderne. Lederen har ansvar for at anvende principperne i sin ledelse. Medarbejderne har ansvar for at give klare tilbagemeldinger på hvilken ledelsesstil, der virker i forhold til dem og for at understøtte lederen i at anvende principperne.