Eksterne links
Brug af e-mail
Den 1. februar 2005 var eDag2. Siden har det været et krav, at offentlige myndigheder i stat, amt og kommune kan modtage og sende såkaldt sikker e-post - altså digitalt signeret og krypteret e-post. Med eDag2 har alle myndigheder forpligtet sig til at have en officiel e-postkasse, der muliggør sikker og fortrolig e-post kommunikation med den offentlige sektor.
Den 1. november 2010 blev eDag3 afholdt. Overskriften var ”Nem adgang til det offentlige på nettet”. eDag3 er det første skridt på vejen mod at indfri Regeringens målsætning om, at al relevant kommunikation mellem borgere/virksomheder og det offentlige skal kunne foregå digitalt i 2012.
Du kan læse mere om eDag3 ved at klikke på linket i boksen med "eksterne links".
Sikker e-post
Sikker e-post - dvs. signeret eller krypteret e-post - kan sendes til Erhvervs- og Byggestyrelsen på ebst@ebst.dk. En forudsætning for at kunne sende krypteret sikker e-post til styrelsen er, at du i dit e-post program har registreret det certifikat (af typen OCES), der hører til adressen ebst@ebst.dk. Certifikatet kan hentes fra DanIDs server ved at søge efter adressen ebst@ebst.dk.
Tilsendte emails
Tilsendte emails behandles på samme måde som papir-post. Emails, der kommer til styrelsens officielle e-postkasse ebst@ebst.dk eller faglige e-postkasser, tømmes jævnligt og mindst 3 gange om dagen. Du modtager automatisk en kvittering på, at vi har modtaget din mail, og vi besvarer din henvendelse hurtigst muligt.