Iværksætternes eksport og vækst

Professor Poul Rind Christensen, Designskolen Kolding & Syddansk Universitet, i samarbejde med lektor Kent Nielsen, eStatistik & Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.

Iværksætteraktiviteten i Danmark har haft stor politisk bevågenhed de senere år, og der er gennemført en lang række studier og statistiske portrætter af de danske iværksættere, se fx Erhvervs- og Byggestyrelsen (2006). Den erhvervspolitiske interesse har i stigende grad samlet sig om to centrale spørgsmål, nemlig antallet af iværksættere i Danmark i forhold til andre lande og andelen af vækstiværksættere. Synspunktet er, at nok er vi i Danmark kommet på højde med andre lande når det gælder etableringsraten, men at for få iværksættere i Danmark udvikler sig til egentlige vækstiværksættere, jf. Erhvervs- og Byggestyrelsen (2008).  Det sidste har givet anledning til nye strategier for erhvervsservicesystemet i form af et forstærket fokus på ’picking the winners’. 

En af de væksthæmmende faktorer, som danske virksomheder møder, er det lille danske hjemmemarked. Som Stiglitz (2002) formulerer det, så er markedets udstrækning afgørende for virksomhedernes specialisering og vækst.  Derfor ses virksomhedernes tidlige internationale orientering, som én af de centrale nøgler til vækst. 

Derfor er det ikke så underligt, at det forstærkede fokus på iværksættere med vækstpotentiale også har ført til en øget opmærksomhed omkring iværksætternes internationale markedsorientering. Det er de senere år sket under den noget tvetydige overskrift ’Born Global’.

’Born Global’
Begrebet ’Born Global’ er tvetydigt af flere årsager.  For det første sætter de internationale undersøgelser af ‘Born Global’ forskellige grænser for hvilke virksomheder, der henregnes til kategorien. I nogle undersøgelser defineres ’Born Global’ som iværksættere, der etablerer eksport indenfor de første 3 år, medens andre undersøgelser har en ramme på op til 6 år, jf. Christensen (2003). Det er kun få undersøgelser, som arbejder med det man kunne kalde ’Real Born Global’, dvs virksomheder, der er globalt orienterede fra fødslen, se fx McDougall og Oviatt (2000). For det andet er selve termen ’global’ en smule tendentiøs, da der næppe er mange iværksættere, selv de som er internationalt orienterede fra starten, som har et globalt aktivitetsmønster.

Tidlige danske undersøgelser
Den første registerbaserede kortlægning af de nyetablerede virksomheders eksportadfærd blev gennemført af Christensen og Jakobsen (1996). Undersøgelsen påviste, at relativt mange iværksættere startede eksport i de første år af virksomhedens eksistens, og at fænomenet har fået stigende betydning hen over årene. Undersøgelserne fra den gang viste imidlertid også, at den tidlige eksportaktivitet er stærkt følsom overfor de internationale konjunkturudsving.

Madsen og Rasmussen (2005) har i en senere spørgeskema-baseret undersøgelse gennemført grundige og rigt facetterede analyser af ’Born Global’ fænomenet i Danmark. Blandt konklusionerne fra deres undersøgelser skal her fremhæves et par stykker med særlig betydning for det registerbaserede billede og de analyser, vi etablerer i det følgende.

De finder bl.a., at blandt virksomheder født før 1981 var der kun godt 4 procent, som var ’Born Global’. Denne andel steg til næsten 20 procent blandt virksomheder født efter 1992. De finder også, at ’Born Global’ fænomenet ikke alene skal hæftes sammen med virksomhedernes eksportorientering. Mange nye virksomheder får deres første internationale erfaringer gennem internationale indkøb og brug af underleverandører. Disse erfaringer præger ofte de muligheder, virksomhederne ser for eksport. Endelig bekræfter deres undersøgelser, at ’Born Global’ fænomenet i Danmark ikke kan knyttes så tæt sammen med højteknologiske iværksætteres, som der har været en tendens til i fx tilsvarende studier fra USA (se fx Knight, og Cavusgill, (1996).

’Born Global’ i det danske erhvervsfremmesystem
På samme tid som en række teoretiske såvel som empiriske studier har forsøgt at afklare fænomenet ’Born Global’, har Danmarks Eksportråd gennemført erhvervspolitiske tiltag med særligt fokus på fremme af netop ’Born Global’. De indgår som et element i de danske væksthuses værktøjskasse.

Det er derfor tankevækkende, at der ikke er gjort yderligere forsøg på at få et præcist, opdateret kvantitativt billede af de internationale iværksætteres betydning for iværksætteraktiviteten – ikke mindst set i lyset af, at det erhvervspolitiske fokus i stadig stigende grad er rettet mod vækstiværksætterne.

Det manglende fokus på iværksætternes internationale aktiviteter i diverse statistiske portrætter kan være affødt af, at de nye virksomheder traditionelt opfattes som mere hjemmemarkedsorienterede end ældre virksomheder. Selvom denne synsvinkel har klangbund i realiteterne, så viser de tidlige danske undersøgelser også et betydeligt opbrud i dette billede. I en lille åben økonomi, som den danske, viser hjemmemarkedet sig i flere og flere tilfælde at udgøre et utilstrækkeligt grundlag for fødsel og vækst i de nye – ofte stærkt specialiserede - virksomheder. Samtidig skaber væksten i det internationale handelssamkvem i sig selv internationale forretningsmuligheder for en lang række iværksættere indenfor fx transport, spedition, engroshandel og erhvervsservice. Endelig har internettet skabt virtuelle ’grænseløse’ markedsmuligheder. Også det nærer iværksætternes internationale orientering.

Artiklens formål
I denne artikel forsøger vi at give et opdateret registerbaseret billede, men vi sætter alene fokus på iværksætternes eksport. Tidligere undersøgelser har vist, at de iværksættere, som er organiseret som aktie- og anpartsselskaber, har skilt sig markant ud i statistikkerne, både med hensyn til eksportorientering og omsætnings- og beskæftigelsesandele (Christensen og Jakobsen, 1996).  Derfor har vi valgt at gennemføre yderligere analyser af netop denne gruppe af virksomheder. Formålet er derfor alene, at give et indblik i den betydning eksporten har for iværksætterne i startfasen og for deres overlevelse og vækst i årene derefter. Der er tale om aggregerede analyser med afsæt i Danmarks Statistiks iværksætterdefinition og iværksætterdatabasen.

Vi har fulgt én årgang af iværksættere gennem deres første 5 leveår, nemlig samtlige virksomheder etableret i 2002 (se nedenstående tekstboks om den valgte metode). Den 5-årige tidsperiode er valgt ud fra den betragtning, at tidligere undersøgelser af de danske iværksættere, gennemført af Kjeldsen og Nielsen (2004), Erhvervs- og Byggestyrelsen (2006), og Nielsen (2008), viser, at der sker en markant udskilning i iværksætternes første 5 leveår.  En lille gruppe af de overlevende iværksættere skiller sig ud og udvikler sig til at udgøre den helt centrale kerne af vækstskabere.

Sådan har vi gjort:
Danmarks Statistik (DS) har udarbejdet iværksætterstatistik siden 1990. I perioden fra 1990 til 2001 blev en virksomhed betragtet som ny, hvis den kunne præstere økonomisk aktivitet i form af momspligtigt køb eller salg i løbet af virksomhedens første hele leveår. På baggrund af denne statistik udarbejdede DS 5 statistiske portrætter af de danske iværksættere, se fx Erhvervs- og Byggestyrelsen 2006.

I den nye iværksætterdatabase, der blev introduceret i 2004, er der indført en bagatelgrænse. Dvs. at en virksomhed kun betragtes som ny, hvis den økonomiske aktivitet overstiger en minimumsgrænse for, hvad der kan siges at være en reel virksomhed. De brancher, der indgår i de to iværksætterstatistikker, er til gengæld identiske, dvs. brancher inden for de momspligtige byerhverv.

Den nye opgørelsesmetode betyder, at der indgår en anelse færre, men samtidig større og mere levedygtige virksomheder i iværksætterstatistikken. Fælles for de to opgørelsesmetoder er dog, at en lille gruppe af iværksættere, efter en kortere årrække, står for langt den største del af væksten i både omsætning, eksport, job og værdiskabelse. I nærværende undersøgelse tages der alene afsæt i denne iværksætterstatistik.

Undersøgelsen består af specialkørsler fra iværksætterdatabasen. Vi har sammenholdt cvr-numre på virksomheder etableret i 2002 med statistikken over firmaernes køb og salg i 2007. En overlevende virksomhed er her defineret, som en virksomhed etableret i 2002, som havde en økonomisk aktivitet i løbet af 2007, i form af omsætning eller køb. Overlevelsesgraden kan derfor ikke umiddelbart sammenlignes med DS’ overlevelsesdefinition, hvor man gør brug af samme bagatelgrænse som ved etablering. Beskæftigelsesdataene er hentet fra den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik.

I 2009 er der sket en ændring i branchesammensætningen i DS’ tredje iværksætterdatabase. Nu inddrages et større antal brancher fra de ikke-momspligtige byerhverv. Definitionen følger dog samme bagatelgrænse som tidligere. Branchesammensætningen i den nye iværksætterdatabase giver mulighed for internationale sammenligninger, men begrænser omvendt mulighederne for direkte at sammenligne med tidligere danske undersøgelser.

Man kan læse mere om de danske iværksætterdatabaser på Danmarks Statistiks hjemmeside.

Undersøgelsesmaterialet i denne artikel
Medens der blev etableret knap 14.000 virksomheder i 200,2 blev antallet af nystiftede virksomheder under højkonjunkturen gradvist forøget til næsten 20.000 nye virksomheder i 2006, der er det foreløbigt seneste år i iværksætterstatistikken. Specialkørslerne viser ligeledes, at de 5 iværksætterårgange, 2002-2006, har haft stor betydning for jobskabelsen i den private sektor, hvor de tilsammen skabte mere end 100.000 fuldtidsstillinger, da jobskabelsen toppede i 4. kvartal 2007.

De 13.625 nye virksomheder i 2002 generede tilsammen en omsætning på 14 mia. kr. i deres fødselsår. Af de 13.625 iværksættere fra 2002 var 7.750 - eller 57 procent - fortsat i live i 2007. Til trods for, at færre end 6 ud af 10 af virksomhederne fra 2002 stadig var i live i 2007, så var den samlede omsætning årgangen skabte i 2007 mere end fordoblet til 29 milliarder kroner.

Samtidig udgjorde den samlede eksport skabt af de nye virksomheder 1,5 milliarder kr. i etableringsåret 2002 – eller godt 10 procent af omsætningen i 2002. Den eksport, de overlevende skabte efter det femte år (i 2007,) var tredoblet til 4,4 milliarder kr. Det svarer til godt 15 procent af de overlevende iværksætteres omsætning det år. Væksten i virksomhedernes eksport var med andre ord stærkere end væksten i deres omsætning. Det peger – lidet overraskende – på, at eksporten er en drivende kraft for væksten i iværksætternes omsætning.

Vækstskaberne
For at kortlægge de egentlige vækstskabere har vi opdelt iværksætterne efter deres omsætningsstørrelse i 2007. Specialkørsler, gennemført af Danmarks Statistik, viser, at langt den største del af iværksætterne forbliver små virksomheder, selv efter introduktion af den nye bagatelgrænse i etableringsåret.

43 procent af årgangens virksomheder er døde efter de 5 år medens 33 procent har en årlig omsætning på under 1 million kroner. Yderligere 16 procent af de nye virksomheder fra 2002 ligger i omsætnings-intervallet mellem 1 og 5 millioner kroner. Det betyder, at kun 8 procent af de virksomheder, der blev etableret i 2002, havde en omsætning på mere end 5 millioner kroner efter 5 års levetid. Men denne forholdsvis lille gruppe på godt og vel 1000 nye virksomheder vægter tungt, når vi ser på virksomhedernes økonomiske præstationer i 2007. Virksomheder med en omsætning på mere end 5 millioner kroner tegner sig for mere end 50 procent af den samlede beskæftigelse, knap 80 procent af den samlede omsætning og mere end 90 procent af den samlede eksport skabt blandt de overlevende virksomheder.

Da stort set hele eksporten kan henføres til kernen af ”store” virksomheder, har vi valgt at sammenligne disse internationalt orienterede virksomheder med de øvrige overlevende virksomheder.

Tidligere undersøgelser af de danske iværksættere har vist, at ejerskabsformen har stor betydning for virksomhedernes overlevelse og vækstpotentiale, men også at ejerskabsformen er brancheafhængig, se fx Erhvervs- og Byggestyrelsen (2006). Derfor har vi i første omgang opdelt virksomhederne efter ejerform og eksportorientering, hvor vi tegner et økonomisk statistisk portræt af de eksporterende selskaber i forhold til de øvrige virksomheder. Portrættet nuanceres ved at inddrage virksomhedernes branchemæssige og geografiske tilhørsforhold.

De nye virksomheder og deres form for ejerskab
Langt de fleste virksomheder etableres som et personligt ejet firma, uanset hvilken årgang der vælges. Det gælder for næsten 70 procent af alle nye virksomheder i 2002. Virksomheder etableret som aktie- eller anpartsselskaber tegner sig for den resterende gruppe af virksomheder, med undtagelse af en lille heterogent sammensat gruppe af relativt store virksomheder etableret i andre selskabsformer, som fx kommandit- og andelsselskaber.

Som det fremgår af tabel 1, forholder det sig lige omvendt med eksporten. De godt 30 procent, som etablerede sig i én eller anden selskabsform, tegner sig for 89 procent af eksporten, medens majoriteten – de knap 70 procent personligt ejede virksomheder – tegner sig for 11 procent af eksporten i etableringsåret.

Kilde: Egne beregninger baseret på specialkørsler fra Danmarks Statistik.

Som det fremgår af tabel 2, ændrer mønsteret fra etableringsåret sig radikalt hen over de 5 år. På den ene side viser udskilningsløbet, at der fortsat er flest personligt ejede virksomheder (63 procent af de overlevende), og at disse virksomheder står for en væsentlig del af den samlede jobskabelse. Men det er gruppen af virksomheder etableret som aktie- eller anpartsselskaber, der har forstærket positionen som den dominerende virksomhedstype målt på økonomiske præstationer, både når man ser på de overlevende virksomheders omsætning, jobskabelse, værditilvækst og ikke mindst eksport. De overlevende aktie- og anpartsselskaber tegner sig således for godt og vel ¾ af både omsætning og værditilvækst og næsten hele eksporten, hvor andelen er øget fra 69 procent til 93 procent, jf. tabel 1 og 2.

Kilde: Egne beregninger baseret på specialkørsler fra Danmarks Statistik.

Der er imidlertid stor forskel på selskaberne med og uden eksport. De internationalt orienterede aktie- og anpartsselskaber, herefter kaldet eksportselskaberne, skiller sig særligt ud med hensyn til virksomheds-størrelse og værditilvækst pr. medarbejder. Med en gennemsnitsomsætning på godt og vel 17 millioner i 2007 er disse virksomheder langt større end de hjemmemarkedsorienterede selskaber. Men bruttoavancen ligger under både de hjemmemarkedsorienterede aktie- og anpartsselskaber og de personligt ejede virksomheder (se tabel 3). Det indikerer, at en tidlig internationalisering både er ressourcekrævende og en konkurrenceudsat aktivitet. Der er dog også væsentlige brancheforskelle på eksportører og ikke-eksportører, som spiller ind.

Kilde: Egne beregninger baseret på specialkørsler fra Danmarks Statistik.

Branchen og de internationale iværksættere
Tabel 4 tegner et billede af branchefordelingen af de eksporterende selskaber og de øvrige overlevende virksomheder. De nye industri- og engrosvirksomheder er stærkt repræsenteret blandt de eksporterende aktie- og anpartsselskaber med en samlet andel på godt og vel halvdelen af det samlede antal eksportører.  Den manglende internationale orientering i bygge- og anlægssektoren samt de operationelle serviceerhverv er forventelig. Mere overraskende er det, at både videnservice og detailhandelen er repræsenteret med samme andel af virksomheder blandt eksportørerne og hjemmemarkedsproducenterne. En mulig forklaring på den forholdsvis store andel af detailhandelsvirksomheder med eksport kan være, at en række virksomheder med internethandel er placeret i denne kategori.

Kilde: Egne beregninger baseret på specialkørsler fra Danmarks Statistik.

Tabel 5 viser de markante forskelle mellem eksportselskaberne og den øvrige gruppe af overlevende iværksættere. Eksportselskaberne er næsten 5 gange større end de øvrige overlevende iværksættere i 2007. Størrelsesforskellen er markant inden for alle brancher. De største overlevende selskaber med eksport findes inden for industri og engroshandel, hvor virksomhedernes omsætning efter 5 års levetid i gennemsnit har rundet 20 millioner kr. De eksporterende selskaber inden for videnservice er, med en gennemsnitlig størrelse på 12, 5 mio. kroner, ganske vist noget mindre end industri- og engrosvirksom-hederne, men skiller sig dog ud med den største relative forskel på eksporterende selskaber og de øvrige virksomheder. De eksporterende videnserviceselskaber er næsten 9 gange større end de hjemme-markedsorienterede virksomheder. Værdiskabelsen pr. ansat i de eksporterende selskaber er også - med undtagelse af detailhandel - væsentlig større end blandt hjemmemarkedsvirksomhederne, jf. tabel 5.

Kilde: Egne beregninger baseret på specialkørsler fra Danmarks Statistik.

Tabel 5 og 6 giver tilsammen et klart billede af, at virksomhedernes vækstforløb og værdiskabelse i høj grad hænger sammen med virksomhedernes internationaliseringsstatus og ejerskabsform. Eksportselskaberne er væsentligt større end de øvrige virksomhedskategorier i virksomhedens første leveår – og deres omsætningsfremgang er samtidig større end de øvrige overlevende virksomheder.

Den gennemsnitlige vækst i omsætningen for eksportselskaberne er femdoblet på bare 5 år, mens de øvrige overlevende virksomheders omsætning i gennemsnit ”kun” vokser 2½ gang. Virksomhederne indenfor videnservice skiller sig igen ud. Blandt dem er væksten i de eksporterende virksomheders omsætning næsten 7-doblet, mens de øvrige virksomheder kun har formået at fordoble den gennem-snitlige omsætning. Det peger på, at hjemmemarkedsvirksomhederne inden for videnservice i høj grad forbliver små enkeltmandsforetagender, medens en international profil er afgørende for stærk vækstskabelse.

Kilde: Egne beregninger baseret på specialkørsler fra Danmarks Statistik.

Regionerne og eksportselskaberne
De eksporterende iværksætteres betydning for den samlede vækst og værdiskabelse blandt nye virksomhede, er indiskutabel. Spørgsmålet er derfor hvilke regionale mønstre der tegner sig. Samler de eksporterende iværksættere sig i særlige regioner – fx grænseområderne til Sverige og Tyskland – eller er det i højere grad de lange regionale specialiseringsmønstre – fx mellem industritunge områder og servicetunge byer – som er afgørende. Men andre ord, er de internationale selskaber ligeligt fordelt over hele landet?

Opgørelserne i tabel 7 viser, at der er betydelige regionale variationer i den andel, som eksportvirksom-hederne udgør i de enkelte regioner. Andelen af eksporterende selskaber ligger mellem 5 procent (Sjælland) og 10 procent (Syddanmark). Hovedstadsregionens andel af eksporterende virksomheder ligger under gennemsnittet, men andelen af virksomheder er samlet set højt, med mere end 40 procent af det samlede antal overlevende virksomheder.

Kilde: Egne beregninger baseret på specialkørsler fra Danmarks Statistik.

Hovedstadsregionen har generelt været kendetegnet ved at være den region i landet, hvor der etableres flest virksomheder både i absolutte tal og i forhold til den eksisterende virksomhedsbestand (etablerings-rater), se fx Erhvervs- Byggestyrelsen (2006). Men Hovedstadsregionen har også den laveste overlevelses-rate blandt iværksætterne fra 2002. Forklaringen er, at branchesammensætning i Hovedstadsregionen adskiller sig markant fra de øvrige regioner, med forholdsvis mange små (og sårbare) virksomheder inden for detailhandel og servicefagene. jf. tabel 5 og 6 ovenfor.

Hovedstadsregionen skiller sig da også ud fra de øvrige regioner, når man sammenligner de overlevende virksomheders størrelse. Undersøgelserne viser, at såvel de eksporterende selskaber, de personligt ejede virksomheder og de øvrige selskaber er markant mindre i Hovedstadsregionen end i de øvrige regioner, jf. tabel 8. Det fremgår ligeledes, at de eksporterende selskaber inden for alle regionerne er væsentlig større end de øvrige virksomhedsformer, herunder også andre virksomheder drevet i selskabsform.

Kilde: Egne beregninger baseret på specialkørsler fra Danmarks Statistik.

Dette mønster understreges af, at eksportselskabernes værditilvækst pr. ansat også ligger væsentligt over de øvrige virksomhedstyper, herunder de hjemmemarkedsorienterede selskaber, i samtlige regioner.  Det fremgår af tabel 9.

De eksportorienterede selskaber indtager med andre ord en ledende rolle i forhold til iværksætternes bidrag til både vækst og værdiskabelse i samtlige regioner.

Kilde: Egne beregninger baseret på specialkørsler fra Danmarks Statistik.

Konkluderende refleksioner
En lille gruppe på 4 procent af alle nystartede virksomheder - eksportselskaberne - udvikler sig på 5 år til at stå for stort set hele den danske eksport, der kan henføres til iværksætterårgangen fra 2002. Disse virksomheder er generelt set betydeligt større og hurtigere voksende end de øvrige virksomheder. Dette resultat er på én gang lidet overraskende og meget overraskende.

Det er ikke særligt overraskende, at virksomhederne – ikke mindst nye virksomheder – møder betydelige barrierer i deres bestræbelser på at skabe international markedsadgang. Som det er fremgået imøde-kommer de succesfulde iværksættere disse barrierer ved at starte ud med en betydelig volumen og en selskabsform, som dels begrænser risikoen til et afgrænset, komfortabelt niveau og samtidig skaber de gennem deres selskabsform en troværdighed, der må anses nødvendig for at bruge eksporten som løftestang for virksomhedens vækst.

Set i lyset af den internationale litteratur om ’Born Global’ såvel som den hjemlige diskussion om vækstiværksættere, er resultatet imidlertid særdeles overraskende.

Den internationale forskning om ’Born Global’ og nye virksomheders eksport har sit afgørende – oftest implicitte - fokus på de små, selvstændige iværksættere. Derfor har forklaringen på den stigende forekomst af ’Born Global’ i stort omfang været koncentreret om industriøkonomiske indikatorer, som fx påpegningen af at fx højteknologiske iværksættere er mere internationalt orienterede fra fødslen end de lavteknologiske. Medens den internationale litteratur er stærkt optaget af faktorer som teknisk viden og innovationspotentiale, har den betydning organisering; kapitalgrundlag og kritisk volumen har for de nye virksomheders internationalisering og vækst tiltrukket sig langt mindre opmærksomhed. Det skal dog anføres, at de tidligere nævnte danske undersøgelser alle betoner den betydning grundlæggernes internationale forretningserfaringer har.

Vi oplever imidlertid, at den danske debat om iværksætternes internationalisering langt hen ad vejen har fulgt i den internationale forsknings spor. Den har i høj grad været koncentreret om den lille selvstændige iværksætters udnyttelse af sit vækstpotentiale, herunder skabe det internationale udsyn og den viden der skal til for at få international markedsadgang så hurtigt som muligt.

Heroverfor står, at det statistiske talmateriale fremlagt i denne artikel peger på, at nok er størrelsen og selskabsformen umiddelbart synlige indikatorer for succes både mht. eksport og vækst. Men bag disse indikatorer ligger nogle mere dybtgående forhold, som vi kun kan give et kvalificeret gæt om. Og det gør vi så. Meget tyder på, at den succesfulde iværksættervirksomhed (mht. eksport og vækst) er præget af følgende forhold:

• Den er ofte skabt som en knopskydning fra eksisterende virksomheder – det være sig som en aflægger af en etableret virksomhed eller som en selvstændig knopskydning baseret på udbrydere
• De personer, som starter den succesfulde internationale iværksættervirksomhed, har uden tvivl en betydelig forretningserfaring – i nogle tilfælde måske med et ’teknologi push’ i ryggen, men næppe med succes uden et betydeligt innovativt forretningsmæssigt træk. Jo nyere teknologi der skal afsættes, jo mere betydende er både den internationale markedsviden og viden om de afsætnings-metoder og organisationsformer, der kan bryde de barrierer, der er skabt af allerede etablerede virksomheder.
• Talmaterialet peger på, at de traditionelle brancher som industri, engroshandel og transport vejer tungt i såvel overlevelse, eksport som vækst. Det innovative element i disse virksomheder er således ofte baseret på markedsdrevne forretningskoncepter mere end isolerede teknologi push faktorer.
• De personer, der står bag virksomheden, må antages at have en betydelig international forretningserfaring og et etableret netværk til relevante internationale markeder. Ellers ville en kickstart af eksporten næppe være mulig.
• Meget kunne også tyde på, at nye succesfulde internationalt orienterede virksomheder ofte startes af serielle iværksættere. De kender startbarriererne fra tidligere, de kender de nichemarkeder, hvor væksten lurer og de har taget ved lære og sikrer sig et tilstrækkeligt kapital- og videngrundlag at starte på. De afgrænser også risikoen til det tab, som Saras Sarasvathy (2007) kalder det komfortable tab.

Ovenstående sammenhænge udgør kvalificerede bud på nogle af de bagved liggende årsager til, at de vækstorienterede iværksættere så entydigt kommer fra gruppen af nye virksomheder med en stærk eksportprofil. Der er god grund til at søge mere viden om de bagved liggende forhold. En indgang til dette er en mere varieret og stabil statistik om iværksætternes internationalisering – såvel eksport som import – og en mere solid viden om de personalia, som står bag de internationalt orienterede iværksættere.

Under alle omstændigheder peger de mønstre, vi har afdækket i denne artikel på, at der er endog meget gode grunde til at se nærmere på, hvorledes den erhvervspolitiske indsats på eksportområdet kan geares mere mod de iværksættere, som bruger de internationale markeder som afsæt for virksomhedens vækst.

Kilder
Christensen, P.R. and Jacobsen, L. (1996) The role of export in new enterprise formation – an
entrepreneurial perspective, RENT X, Bruxelles.
Christensen, P. R. (2003) International Entrepreneurship - A New Concept and its Research Agenda, In: Genescá, E., Urbano, D. and   Capelleras, J. L. (Red.): Entrepreneurship - A reader, Universitat Autonoma de Barcelona, pp. 649-669. Servei de Publicacions, 2003
Erhvervs- og Byggestyrelsen (2006): Iværksættere og nye virksomheder. Nøgletal 2006. København.
Erhvervs- og Byggestyrelsen (2008). Iværksætterindeks 2008 – Vilkår for iværksættere i Danmark. København.
Kjeldsen J. & K. Nielsen (2004). Growth Creating Entrepreneurs: What are their characteristics and impact, and can they be created?I Hancock og Bager: Global Entrepreneurship Monitor Denmark. Børsens Forlag. København.
Knight, G.A. and Cavusgill, S.T. (1996) The born global firm: a challenge to traditional internationalization theory, in S.T. Cavusgill (Ed.) Advantages in International Marketing, Greenwich: JAI Press.
Madsen, T.K. and Rasmussen, E.S. (2005) Iværksætternes betydning for internationalisering af en
Virsksomhed. I: T. Bager, M. Hancock and T.K. Madsen (Eds.) Danske iværksættere i den globale økonomi
København, Børsens Forlag.
McDougall, P.P. and Oviatt, B.M. (2000) International entrepreneurship: the intersection of two
research paths, Academy of Management, Vol. 43, No. 5, side.902–906.
Nielsen, K. (2008). Sådan får Danmark flere vækstskabende iværksættere. Erhvervs- og Byggestyrelsen.www.Regionalt.dk
Oviatt, B.M. and McDougall, P.P. (1995) Global start-ups: entrepreneurs on a worldwide stage,
Academy of Management Executive, Vol. 9, No. 2, pp.30–43.
Sarasvathy, S. (2007) Effectuation: Elements of Entrepreneurial Expertise. Edward Elgar Publishing.
Stiglitz, J E (2002), Globalization and Its Discontents, New York: Norton.
Diverse specialkørsler baseret på Danmarks Statistiks iværksætterdatabase.

Emner: Virksomhedsudvikling | Iværksætteri