Eksportørens ansvar
Advarselslamper
Slutbrugertjek
Bestil information
Spørgsmål og svar

Råd og vejledning

27.01.2012

Der er mulighed for at få råd og vejledning fra en række involverede myndigheder. Derudover rådgiver DI sine medlemmer.

Gode råd til eksportøren

  • Søg i god tid

  • Tag altid forbehold for eksportkontrol i tilbud og salgskontrakter. Eksportører bør have et standardforbehold i alle tilbud og salgskontrakter, der siger, at produktet kan være underlagt eksportkontrol, og at leverancen derfor er betinget af, at den fornødne udførselstilladelse gives. Herved undgås eventuelle erstatningskrav.

    Erhvervsstyrelsen anbefaler følgende forbeholdstekst:

    Produktet kan være underlagt eksportkontrol, og leverancen er derfor betinget af, at den fornødne udførselstilladelse gives.

    The product may be subject to export controls, and the delivery is therefore subject to the granting of the export authorisation required.

  • Vær omhyggelig ved udfyldningen af ansøgningsskemaer. Sørg for, at alle relevante felter udfyldes, og at alle de nødvendige dokumenter er vedhæftet (fx slutbrugererklæring). Mangler i ansøgningen forsinker sagsbehandlingen unødigt.

  • Overvej virksomhedens eksport nøje, og derved virksomhedens behov for udførselstilladelser. Sammenhold dette behov med de forskellige tilladelser, der findes. Er der mulighed for at anvende forenklede tilladelser, eller er Eksportkontrolstyring en interessant mulighed for virksomheden med henblik på at reducere antallet af gange, der skal søges? Du kan læse mere om eksportkontrolstyring under Forskellige tilladelser.

  • Få evt. foretaget et slutbrugertjek. Er der tvivl om, om en udførsel kan være omfattet af catch-all bestemmelserne, så kan det være en god idé at få styrelsen til at tjekke kunden. Fx hvis der er tale om en ukendt kunde i et land, der måske kan være kritisk. Slutbrugertjek foretages ved at indsende oplysninger om kunden og evt. slutbruger og agent til styrelsen, samtidig skal produktet oplyses, evt. med en ganske kort beskrivelse af produktets funktion og anvendelse. Produktoplysningerne anvendes kun i forbindelse med undersøgelsen af slutbrugeren, selve produktet vurderes ikke. PET foretager lignende slutbrugertjeks.

Erhvervsstyrelsen
Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Tlf. 3546 6000
Fax 3546 6001
E-mail: eksportkontrol@erst.dk

Erhvervsstyrelsen er den nationale eksportkontrolmyndighed vedr. dual-use produkter og administrerer og informerer om reglerne.

Politiets Efterretningstjeneste (PET)
Afdelingen for Kontraproliferation
Klausdalsbrovej 1
2860 Søborg
Tlf. 3314 8888
E-mail: pet@pet.dk (Att.: Kontraproliferation)
www.pet.dk

PET vejleder især om risikoen for forbindelse med masseødelæggelsesvåben, samt foretager virksomhedsbesøg for at orientere om eksportkontrol. PET har udarbejdet et hæfte om eksportkontrol, som kan rekvireres.

Dansk Industri
1787 København V
Tlf. 3377 3377
www.di.dk

Dansk Industri informerer om reglerne. Dansk Industri har udarbejdet en detaljeret vejledning om baggrund og procedurer.

SKAT
Toldenheden
Sluseholmen 8 B
2450 København SV
Tlf. 72 37 90 00
Att.: Leif Jacobsen
www.skat.dk

Skat vejleder især om udførselsprocedurer, toldprocedurer samt varekodenumre.

 

Af Dorthe Gjedsted Robdrup