Forside
Om eksportkontrol
Produkter under kontrol
Råd og vejledning
Aktuelt
Sitemap
Kontakt
Brug af cookies
Information in english

Dual-use produkter

Rådets forordning nr. 267/2012 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning nr. 961/2010 indebærer, at den tidligere forordning nr. 961/2010 med senere ændringer ophæves og erstattes af den nye forordning. Det betyder, at virksomheder, der skal eksportere til Iran, skal gennemgå produktbilagene til den nye forordning for at afklare, om det pågældende produkt er omfattet af restriktionerne over for Iran.

Den nye forordning indebærer, at en række dual-use-produkter, som hidtil har været omfattet af krav om udførselstilladelse, nu er blevet omfattet af forbud. Produkterne er således blevet flyttet fra listen over produkter, der kræver udførselstilladelse, over på listen over produkter, det er forbudt at udføre til Iran. Visse udvalgte produkter fra kategori 5 i kontrollisten (bilag I) til Rådets forordning 428/2009 er dog fortsat undtaget fra forbuddet. Det betyder, at disse produkter stadigvæk kan udføres til Iran, hvis der på forhånd er indhentet en udførselstilladelse.

Derudover er flere dual-use-produkter blevet omfattet af krav om udførselstilladelse.

Årvågenhed
Virksomhederne opfordres til at udvise den største årvågenhed i forbindelse med udførsler til Iran, og virksomhederne skal derfor ved eksport til Iran afklare følgende:

  • Om produktet er omfattet af forbuddet, dvs. om produktet er opført på bilag I til forordning nr. 428/2009 (kontrollisten) eller bilag II til forordning nr. 267/2012. (Bemærk dog, at visse produkter i kategori 5 i kontrollisten er undtaget fra forbudet. Disse produkter kan derfor stadigvæk udføres til Iran, hvis der på forhånd er indhentet udførselstilladelse. Kategorinumrene for disse undtagne produkter er opført i bilag I til forordning nr. 267/2012). 

  • Om der kræves tilladelse til udførsel af produktet til Iran, dvs. om produktet er opført på bilag III til forordning nr. 267/2012.  

Teknisk bistand og mæglervirksomhed
Virksomhederne skal også være opmærksomme på, at der er forbud mod at levere teknisk bistand og mæglervirksomhed i forbindelse med levering, fremstilling, vedligeholdelse og anvendelse af dual-use produkter, der er opført på kontrollisten i bilag I til forordning nr. 428/2009 og i bilag II til forordning nr. 267/2012. Herudover er der krav om tilladelse til at yde teknisk bistand eller mæglervirksomhed i forbindelse med produkter, der er opført på bilag III til forordning 267/2012.