Håndtering af forbuddet i virksomheden
Virksomheder, der yder teknisk bistand uden for EU, bør gennemtænke, hvordan man kan undgå at yde kritisk teknisk bistand og derved overtræde loven.
Følgende forhold bør indgå i virksomhedens håndtering af forbuddet:
- Virksomhedens generelle forberedelse; hvilke typer bistand kan - især - være omfattet af forbuddet, og hvordan kan virksomheden gardere sig forud for ydelsen af konkret teknisk bistand.
- "På stedet"; hvad skal den udsendte medarbejder være opmærksom på, når han står på stedet.
- Håndtering af kritiske situationer; hvad skal medarbejderen og virksomheden gøre, - på stedet og efter hjemkomsten.
- Dokumentation vedr. den tekniske bistand; virksomheden bør overveje hvornår, det er relevant at kunne dokumentere gjorte overvejelser, fx ved ydelse af teknisk bistand i kritiske lande.
- Lighedspunkter mellem catch-all og teknisk bistand; de fælles træk gør det muligt at forenkle virksomhedens samlede mængde af eksportkontrolopgaver.
- Virksomhedens ansvar; virksomheden afgør selv, om en ydelse af teknisk bistand er omfattet af forbuddet og hvilke forholdsregler, der bør tages.
En virksomhed hverken kan eller skal kunne forudse alle kritiske situationer, men risikovurderinger i forbindelse med forskellige typer af teknisk bistand, markeder og kunder er vigtige brikker i virksomhedens overvejelser.
Og har virksomheden gjort sig de relevante overvejelser og informeret de berørte medarbejdere, så kan virksomheden bedre håndtere eventuelt kritiske situationer hensigtsmæssigt. Eller endnu bedre, helt undgå dem.
Virksomhedens generelle forberedelse - forud for ydelsen af teknisk bistand
Virksomheden bør afklare, hvilke aktiviteter, der - især - kan være omfattet af kontrollen med teknisk bistand. Det vil sige hvilke typer serviceydelser, der kan være kritiske, og hvilke produkter der ikke uden videre kan installeres eller repareres.
På samme måde bør virksomheder overveje sine markeder og kunder. Der bør især være fokus på ydelse af teknisk bistand i lande, hvor faren for udvikling og opbygning af masseødelæggelsesvåben er almindelig kendt. Man skal dog altid være opmærksom på usædvanlige forhold i forbindelse med sine kunder og omstændighederne omkring ydelse af den tekniske bistand.
Det er vigtigt med en klar ansvarsfordeling i virksomheden og præcise opgavebeskrivelser, "hvem gør hvad". Samtidig er uddannelse og information til berørte medarbejdere vigtig. Det gælder dem, der har kundekontakten tidligt i forløbet, men absolut også dem, der rejser ud og yder den tekniske bistand.
Endelig bør virksomheder udarbejde retningslinier, som medarbejdere med kundekontakt kan bruge som tjeklister, og som de udsendte medarbejdere kan medbringe til udlandet:
- Hvad skal man være opmærksom på, fx typiske advarselssignaler.
- Hvad må man - hvad må man ikke.
- Hvordan skal man forholde sig i en usædvanlig, eller måske endda kritisk situation, fx at ringe hjem og få yderligere vejledning.
For at sikre sig, at de nødvendige overvejelser og forberedelse er gjort, så kan virksomheden vælge at implementere procedurer for eksportkontrol, det vil sige eksportkontrolstyring. Til inspiration kan Erhvervsstyrelsens forslag til eksportkontrolpolitik, som også indeholder afsnit om teknisk bistand, downloades her på siden.
"På stedet"
Selv om alt virker tilforladeligt og uskyldigt ved indgåelsen af en aftale om at yde teknisk bistand, så bør den udsendte medarbejder også på stedet være opmærksom på eventuelle usædvanlige forhold.
Retningslinierne bør omfatte tjek af ydelsen på stedet og angive, hvad medarbejderen bør gøre i forskellige typer af situationer. Det kan være hensigtsmæssigt med en kontaktperson hjemme i Danmark, og kontaktpersonen kan i tvivlstilfælde kontakte styrelsen eller PET.
Håndtering af kritiske situationer
Skulle en kritisk situation opstå, så bør medarbejderen yde så lidt teknisk bistand som muligt, det vil sige begrænse skadens omfang.
En kritisk situation kan fx være, hvis:
- Kunden og/eller formålet med den tekniske bistand er en anden, end den forventede.
- Der er usædvanlige sikkerhedsforanstaltninger.
- Der i det hele taget er andre mistænkelige forhold.
Ikke mindst i sådanne situationer er det hensigtsmæssigt med en kontaktperson hjemme i Danmark, og kontaktpersonen kan eventuelt kontakte styrelsen eller PET, bl.a. for bedre at kunne vejlede den udsendte medarbejder.
Kan medarbejderen få afkræftet sin mistanke om, at ydelsen kan være omfattet af forbuddet, enten ved selv at undersøge sagen eller efter at have kontaktet sin virksomhed, så kan ydelsen af den tekniske bistand fortsætte som planlagt.
Udsendte medarbejdere skal ikke løbe en unødvendig risiko for at begrænse ydelsen af den tekniske bistand og derved omfanget af den mulige lovovertrædelse. Dette gælder især, hvis der er tale om en truende situation. I stedet bør virksomheden straks efter hjemkomsten underrette Erhvervsstyrelsen om episoden. Styrelsen vil herefter rådgive om eventuelle videre skridt.
Dokumentation vedr. overvejelser om den tekniske bistand
Virksomheder bør løbende overveje, om det i konkrete tilfælde kan være relevant at dokumentere gjorte overvejelser om ydelsen af teknisk bistand. Dette kan være relevant, hvis der fx er tale om en ny kunde i et kritisk land, eller hvis der er usædvanlige, men ukritiske, omstændigheder.
Dokumentationen kan fx bestå i, at virksomheden forlanger en erklæring fra modtageren om anvendelsen af den tekniske bistand. Det kan også gøres til normal praksis i forbindelse med indgåelse af kontrakter eller købsaftaler at udfylde tjekskemaer for at sikre, at virksomheden fra starten husker at undersøge, om den tekniske bistand kan være omfattet af forbuddet.
Der er ikke et formelt krav om at opbevare dokumentation vedr. teknisk bistand, og det er derfor virksomhedens egen vurdering. I den forbindelse bør det indgå i overvejelserne, at forældelsesfristen vedrørende lovovertrædelser om eksportkontrol og teknisk bistand er 10 år. Dette betyder, at myndighederne kan efterforske og eventuelt retsforfølge virksomheder op til 10 år efter, at den tekniske bistand er ydet.
Lighedspunkter mellem catch-all og teknisk bistand
Man ser mange lighedspunkter, når man læser ordlyden af, hvilke typer teknisk bistand, der er omfattet af forbuddet, og hvilke udførsler, der er omfattet af catch-all bestemmelserne.
For det første fordi det begge steder er den konkrete anvendelse, der afgør om leverancen er omfattet af henholdsvis forbuddet eller kravet om tilladelse. For det andet fordi ordlyden, dvs. de ting man ikke må, ligner hinanden meget. Og for det tredje på grund af afgrænsningen til anvendelsen i relation til masseødelæggelsesvåben og missiler.
I forbindelse med håndteringen af ydelse af teknisk bistand kan der derfor trækkes mange paralleller til håndteringen af catch-all bestemmelserne. Der er derfor også mange sammenfald mellem de overvejelser, man som virksomhed bør gøre sig i forbindelse med henholdsvis catch-all og teknisk bistand.
Dette forhold bør virksomheder tage højde for, når der udarbejdes procedurer, retningslinier, instrukser og tjeklister. Ved at "genbruge" og tilpasse materialet kan der spares en del tid, men primært vil det blive lettere for de berørte medarbejdere at overskue og udføre de nødvendige arbejdsopgaver - med en mere effektiv eksportkontrol til følge.
Lighedspunkterne mellem catch-all og teknisk bistand er også afspejlet i styrelsens rådgivning af virksomhederne, bl.a. for at gøre det lettere for de berørte virksomheder at håndtere reglerne. Nederst på siden er det muligt at se skematiske illustrationer af virksomhedens overvejelser vedr. henholdsvis catch-all og teknisk bistand.
Virksomhedens ansvar
Det er virksomhedens ansvar at vurdere, om en konkret ordre på ydelse af teknisk bistand er omfattet af forbuddet, eller om bistanden kan ydes frit.
Dette gælder både den mere tekniske vurdering af, om konkret teknisk bistand kan være relateret til masseødelæggelsesvåben eller missiler, og det gælder ikke mindst helhedsvurderingen af, om den konkrete teknisk bistand er omfattet af forbuddet.
Som i forbindelse med catch-all bestemmelserne er det muligt hos Erhvervsstyrelsen at få foretaget et slutbrugertjek som hjælp til at afklare, om der er tale om en kritisk kunde. Dette sker ved at sende oplysninger om kunde, slutbruger og produkt til styrelsen. PET kan foretage lignende undersøgelser.
Hvem kan straffes?
Forbuddet gælder personer, både juridiske og fysiske personer. Det betyder, at både virksomheder og enkeltpersoner kan gøres ansvarlige. Om det i en konkret sag er direktøren og/eller teknikeren, der vil blive straffet, afhænger af resultaterne af efterforskningen.
Straffen kan være bøde eller fængsel i op til to år, under skærpende omstændigheder op til seks års fængsel.
Det er tvivlsomt, om medarbejdere kan undgå straf ved at henvise til ordrer eller manglende viden.
Både forsætlige og groft uagtsomme overtrædelser af loven kan straffes, det vil sige hvis virksomheder eller enkeltpersoner yder teknisk bistand selv om vedkommende ved eller burde vide, at den tekniske bistand er relateret til masseødelæggelsesvåben eller missiler.
Det er altså forbudt at yde teknisk bistand, hvis man har kendskab til eller begrundet mistanke om, at den tekniske bistand er relateret til masseødelæggelsesvåben eller missiler. Men er der ikke en sådan viden eller mistanke, så kan den tekniske bistand ydes frit.