Forside
Om eksportkontrol
Produkter under kontrol
Råd og vejledning
Aktuelt
Sitemap
Kontakt
Brug af cookies
Information in english

Eksportkontrolstyring

Eksportkontrolstyring er en mulighed for virksomheder, som ønsker at indarbejde faste procedurer i virksomheden med det formål at være sikker på, at eksportkontrolreglerne overholdes.

Fordele
Fordelen ved eksportkontrolstyring er derfor, at virksomheden på en forholdsvis enkel måde får mere styr på eksportkontrollen, og at virksomheden samtidig sikrer sig et godt omdømme på eksportkontrolområdet. Endvidere kan eksportkontrolstyring kombineres med en administrativ lettelse i form af én samlet tilladelse.

Grundlæggende fås Eksportkontrolstyring i to udgaver:

  • Godkendelse/certificering i henhold til retningslinierne for eksportkontrolstyring.
  • Godkendelse/certificering, kombineret med erhvervelsen af én samlet tilladelse.

De to udgaver skyldes, at ikke alle virksomheder har interesse i/behov for at erhverve sig en samlet tilladelse, selv om virksomheden på andre måder vil have stort udbytte af at være godkendt i henhold til retningslinierne for eksportkontrolstyring.

Dette skyldes især, at Eksportkontrolstyring også er meget relevant for virksomheder, der befinder sig i grænselandet mellem eksportkontrol og almindelig eksport, netop med det formål at sikre, at virksomheden altid overvejer eksportkontrolreglerne i fornødent omfang. Det er derfor ikke et krav men en mulighed, at der udstedes en samlet tilladelse til virksomheder, der indfører Eksportkontrolstyring.

Godkendelse i henhold til retningslinierne for eksportkontrolstyring
Eksportkontrolstyring er baseret på miljøledelse (ISO 14000) og kvalitetsstyring (ISO 9000), men er mindre ressourcekrævende end disse to systemer. Erhvervsstyrelsen tilbyder på baggrund af et samarbejde med virksomheden at gennemgå virksomhedens eksportkontrolprocedurer.

På baggrund af denne gennemgang kan styrelsen godkende virksomhedens eksportkontrolprocedurer.

Virksomheden forpligter sig ved indførelse af systemet til bl.a.:

  • At udforme en eksportkontrolpolitik.
  • At uddanne medarbejdere.
  • At indføre procedurer for eksportkontrollen.
  • At holde sig ajour med gældende lovgivning samt.
  • At udføre interne audits.

Skabelon
I boksen til højre er det muligt at downloade Erhvervsstyrelsens skabelon for en eksportkontrolpolitik inkl. én samlet tilladelse. Denne skabelon skal ses som minimumskravene, men virksomheden har med udgangspunkt i denne skabelon mulighed for at udarbejde sin egen eksportkontrolpolitik  og -procedurer, og derved tilpasse den virksomhedens behov.

Godkendelse, kombineret med erhvervelsen af en samlet tilladelse
En yderligere fordel ved at indføre eksportkontrolstyring er, at Erhvervsstyrelsen tilbyder at 'skræddersy' en samlet tilladelse (omfattende både generelle og globale tilladelser). Dette reducerer ansøgningsarbejdet. Herved lettes det administrative arbejde i virksomheder, hvis eksport i høj grad er omfattet af eksportkontrolreglerne. Til gengæld skal virksomheden indføre en række interne procedurer, der sikrer en løbende overholdelse af eksportkontrolreglerne. Tilladelsen er gældende i 2 år fra tilladselsens udstedelsesdato.

Relevant materiale

DK004 (eksportkontrolstyring)