Advarselslamper

Eksportører bør især være forsigtige i tilfælde af en række forhold, der indikerer, at der kan være behov for en udførselstilladelse, eller at ydelse af teknisk bistand kan være omfattet af forbuddet mod ydelse af kritisk teknisk bistand. Det kan være i relation til visse:

• Mistænkelige kunder og forhandlingssituationer
  
• Kritiske produkter og teknologier
  
• Kritiske eksportmarkeder

Som en hjælp nævnes også nogle eksempler på kritiske eksportordrer, hvor det er nødvendigt at søge om udførselstilladelse.

Mistænkelige kunder og forhandlingssituationer
Eksportører bør være opmærksomme på en lang række forhold, der indikerer, at der kan være tale om en kritisk eksportordre. Det kan være forhold i relation til kunden eller slutbrugeren, fx hvis der er tale om relationer til forsvarsindustrien.

I relation til forhandlingssituationen kan der også være forhold, der er usædvanlige af den ene eller den anden årsag. I det følgende nævnes en række forhold, der bør få en eksportør til at være særligt forsigtig og undersøge ordren nærmere, og evt. søge råd og vejledning hos myndighederne for at få afklaret, om en udførselstilladelse er påkrævet, eller om ydelse af teknisk bistand er forbudt.

Bemærk, at listen over advarselslamper med visse tilpasninger er relevante både i forbindelse med eksport af produkter og ved ydelse af teknisk bistand:

• Er det en militær kunde (i et ikke-vestligt land), eller har kunden forbindelse til forsvarsindustrien?
  
• Er kunden forholdsvis ukendt, eller er der usikkerhed om, hvem kunden er (kreditoplysninger er ikke til rådighed fra normale forretningskilder, som heller ikke kender kunden)?
  
• Kan der ikke udstedes en slutbrugererklæring fra kunden, eller er kunden utilbøjelig til at give oplysninger om den endelige slutbruger eller den endelige anvendelse?
  
• Ønsker kunden ikke at gøre brug af den almindelige installations- og vedligeholdelsesservice selvom dette ville være normalt, eller nægter kunden at oplyse om, hvor udstyret skal installeres, og hvad det skal bruges til?
  
• Ønsker kunden usædvanlige betalingsvilkår, fx at betale med fremmed valuta, eller tilbyder kunden en særligt fordelagtig kontrakt?
  
• Er ordrestørrelse, krav til emballering eller leveringsrute/leveringssted usædvanlig?
  
• Er der uoverensstemmelse mellem den bestilte vares ydelse eller design og kundens branche eller den anførte endelige anvendelse?
  
• Anvender kunden udelukkende postboksadresse, eller har han faciliteter, som det bestilte udstyr ikke passer til?
  
• Bestiller kunden reservedele, som han tilsyneladende ikke har lovlig anvendelse for (fx hvis der ikke ser ud til at være en tidligere godkendt levering af det system, der ønskes reservedele til)?
  
• Er der grund til at formode, at kunden udgør en risiko for den virksomhed, du er ansat i?

Kritiske produkter og teknologier
Eksportører bør især være forsigtige ved eksport af produkter og ydelse af teknisk bistand inden for følgende områder:

• Elektronisk udstyr
  
• Produkter med særlige specifikke tekniske egenskaber
  
• Kemikalier
  
• Kemiske anlæg - herunder proces- og produktionsudstyr
  
• Laboratorieudstyr og analyseudstyr
  
• Fryse- og spraytørringsanlæg
  
• Vacciner, toksiner, mikroorganismer og biologiske agenser, herunder vækstmedier, fx peptone
  
• Udstyr til spredning af eller beskyttelse mod disse stoffer
  
• Værktøjsmaskiner
  
• Software og teknologi til fremstilling, udvikling eller anvendelse af nævnte produkter.

Ovenstående er ikke en udtømmende liste men blot eksempler på, hvad der kan være kritiske leverancer.

Selv om et produkt ikke er opført på kontrollisten kan det dog godt være omfattet af eksportkontrol.

Erfaringer har nemlig vist, at også mindre kritiske produkter, som ikke står på kontrollisten, kan anvendes til udvikling eller produktion af masseødelæggelsesvåben. Som eksportør er det derfor vigtigt at få belyst hvor, til hvad og af hvem produktet skal bruges. Derfor blev catch-all indført i 1995 som en ekstra sikkerhedsforanstaltning, hvor fokus er på produktets konkrete brug. Lovgrundlaget for catch-all er artikel 4 på side 3 i EU's forordning.

Kritiske eksportmarkeder
Der bør udvises særlig opmærksomhed på markeder, hvor faren for udvikling og opbygning af masseødelæggelsesvåben er almindelig kendt, f.eks. i visse lande i Mellemøsten, Nordafrika og Asien. Desuden vil visse kunder, specielt i disse lande, være kendt i internationale eksportkontrolkredse som særligt kritiske slutbrugere.

Eksportører bør også være opmærksomme på, at der er sanktioner og/eller embargoer (dvs. handelsrestriktioner) overfor en række lande. Disse sanktioner kan fx have til formål at forhindre, at disse lande kan opbygge en våbenindustri.

Eksempler på kritiske eksportordrer
Som eksempler på konkrete kombinationer af kritiske produkter og markeder, hvor der typisk kræves en udførselstilladelse, kan nævnes:

• Monitorer
  
• Analysatorer
  
• Hydrofoner
  
• Krypteringsprodukter
  
• Udstyr og reservedele til varmeanlæg
  
• Udstyr til scanning med ultralyd
  
• Laboratorieartikler
  
• Anlæg for behandling af gasser
  
• Udstyr til spildevandsrensningsanlæg

Til bl.a. følgende lande:

Iran, Indien, Pakistan, Irak, Afganistan, Israel, Kina, Malaysia, Nordkorea, Taiwan, Ukraine, Libyen og Syrien.