Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning
Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning er etableret i forlængelse
af den fællesoffentlige strategi for digitalisering af den offentlige sektor 2007-2010.
Medlemmer af Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning er:
Erhvervs- og Byggestyrelsen (formand), SKAT, Domstolsstyrelsen,
Kort- og Matrikelstyrelsen, Energistyrelsen, It- og Telestyrelsen, KL samt
Velfærdsministeriet. Miljøstyrelsen, By- og Landskabsstyrelsen samt Danske Regioner
er tilknyttet bestyrelsen.
Formålet med etableringen af domænebestyrelsen er at udbrede det fællesoffentlige
samarbejde på området og herved medvirke til at den offentlige service omkring bygninger,
boliger og forsyning fungerer som et samlet hele for borgere og virksomheder.
Bestyrelsens handlingsplan, der beskriver initiativer og projekter under bestyrelsen, har fokus på temaerne, Byggeri fra vugge til grav, Ejendomshandel, Energivurdering af bygninger , Kanalstrategier for bygninger og boliger samt Datakvalitet og standardisering.
Bl.a. er under domænebestyrelsen igangsat to større digitaliseringsprojekter: "Digital adgang til oplysninger i forbindelse med ejendomshandel" (DIADEM-projektet) og "Digitalisering af offentlig byggesagsbehandling".
I Domænebestyrelsen er udviklet en samlet vision inden for temaet Byggeri fra vugge til grav. Visionen blev præsenteret på en konference den 2. september 2009.
Herudover pågår der et løbende arbejde med at styrke relationer og samarbejde med øvrige parter på området, herunder i regi af en bredt sammensat referencegruppe for domænebestyrelsen.
Domænebestyrelsen følger løbende op på temaer og initiativer i handlingsplanen.
Handlingsplanen vil blive revideret efter behov og suppleret med nye initiativer i takt
med at domænets temaer bearbejdes og modnes.
Digital Byggesagsbehandling

Projekt Digitalisering af Offentlig byggesagsbehandling (DOB) har opnået et væsentligt delresultat, idet det fra den 12.4 er muligt digitalt at ansøge om byggetilladelse i de 6 deltagende kommuner Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Vejle og Århus.
Link til kommunernes hjemmesider:
www.ltk.dk
www.rudersdal.dk
www.gentofte.dk
www.vejle.dk
www.gladsaxe.dk
www.aarhuskommune.dk
DOB er forankret i Domænebestyrelsen, og er medfinansieret via en bevilling fra Fonden til investering i Anvendt Borgernær Teknologi (ABT-fonden).
Læs mere om projektet her: