Publikationer
Blanketter
Pressemeddelelser
Lovgivning
Høringer
Udbud
Nyhedsservice
Om EBST
Job

Disciplinærnævnet for ejendomsmæglere

06.06.2011

Disciplinærnævnet er en uafhængig administrativ klageinstans der behandler klager over ejendomsmæglere, der har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til lov om omsætning af fast ejendom og god ejendomsmæglerskik.

Nævnet har sin egen hjemmeside.

Disciplinærnævnet kan tildele advarsler og pålægge bøder til henholdsvis den enkelte ejendomsmægler og til ejendomsmæglervirksomheden. I særlige tilfælde kan nævnet begrænse den pågældende ejendomsmæglers adgang til at udøve ejendomsformidling eller frakende ejendomsmægleren retten til at udøve erhvervet.

Nævnet består af en dommer som nævnsformand og derudover af 6 medlemmer, som repræsentanter for forbrugere, ejendomsmæglere og uafhængige sagkyndige.

Disciplinærnævnet kan tildele en advarsel og idømme den enkelte ejendomsmægler en personlig bøde på op til 300.000 kr., mens ejendomsmæglervirksomheden kan idømmes en bøde på op til 750.000 kr. I særlige tilfælde kan nævnet frakende en ejendomsmægler retten til at udøve erhvervet for en begrænset periode fra 6 måneder til 5 år eller indtil videre.

Disciplinærnævnet behandler sager, som vedrører hændelser, der har fundet sted fra og med den 1. juli 2006. 

Klager om en ejendomsmæglers salær, krav om erstatning samt kollegiale sager mellem ejendomsmæglere kan ikke indbringes for nævnet. I disse sager henvises til Klagenævnet for Ejendomsformidling, Dansk Ejendomsmæglerforenings etiske råd samt domstolene.

Forbrugeren kan fortsat klage til Klagenævnet for Ejendomsformidling med krav om erstatning til forbrugeren og fortabelse af salær for ejendomsmægleren. Endvidere vil Dansk Ejendomsmæglerforenings etiske råd fortsat kunne udtale kritik og pålægge bøder til sine medlemmer.

Klagenævnets afgørelser kan indbringes for domstolene, men de kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.