Afrapportering af deltagerudgifter og deltagerfinansiering
Erhvervsstyrelsen har udarbejdet et hjælpeværktøj til brug for beregning af projektregnskabets deltagerudgifter og deltagerfinansiering på strukturfondsfinansierede projekter. Værktøjet beregner deltagerudgifterne og deltagerfinansiering for den enkelte deltager. Derudover beregnes de samlede deltagerudgifter og deltagerudgiftens finansieringsfordeling på finansieringskilderne statslig, regional, kommunal, offentlig lignende og privat deltagerfinansiering. Oplysningerne skal bruges i forbindelse med aflæggelse af regnskab.
Værktøjet bør derfor anvendes for alle deltagere, der er med i projektet, og for hvem der ønskes medtaget underhold i projektregnskabet.
Formålet med det elektroniske deltagerværktøj er at registrere og beregne projektdeltagernes fremmøde og de hertil knyttede udgifter i overensstemmelse med:
- Bekendtgørelse nr. 207 om støtteberettigelse, regnskab, revision og kontrol m.v. i forbindelse med udbetaling af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske Socialfond
- Retningslinjer for strukturfondsfinansierede projekter 2007–2013
Værktøjets oplysninger indgår i det samlede materiale, som skal sendes til Erhvervsstyrelsen i forbindelse med statusrapportering. Der anvendes som udgangspunkt én fil pr. bevilling jf. tilsagnet, som downloades via nedenstående link og udfyldes i overensstemmelse med manualen.
Det er vigtigt at læse manualen inden du går i gang.
Hvilke værktøjer projektet skal anvende afhænger af de godkendte budgetkonti til projektet, og dermed hvilket regnskabsskema projektet anvender.
Er du i tvivl om hvilket regnskabsskema dit projekt skal anvende, henvises der til vejledningen under perioderegnskaber og projektregnskaber i venstremenuen (direkte link www.ebst.dk/periodeogprojektregnskaber)
Værktøjer til afrapportering
Projekter som anvender
- Regnskabsskema S1 – Socialfonden
- Regnskabsskema R1 – Regionalfonden
kan hente deltagerværktøj til registrering og beregning af deltagerudgifter og – finansiering her
Projekter som anvender
- Regnskabsskema S2 – Socialfonden
- Regnskabsskema S3 – Socialfonden
- Regnskabsskema R2 – Regionalfonden
- Regnskabsskema R3 – Regionalfonden
kan hente deltagerværktøj til registrering og beregning af deltagerudgifter og – finansiering her