Forside
Bygningsreglementet
Væsentlige ændringer
Vejledninger
Tidligere Bygningsreglementer
Tivoli
Skuespillerhuset
Vindmølle
Moderne bygning

Byggeloven

23.04.2012

Større parkeringspladser og befæstede arealer - byggeloven § 2, stk. 2 og BR10 kap. 1.5, stk. 1, nr 8

Spørgsmål:

Er større parkeringspladser og befæstede arealer, eksempelvis ved industrivirksomheder og skoler, omfattet af byggeloven? Og anmeldelsesbestemmelsen i kap. 1.5, stk. 1, nr. 8?

Svar:

Byggelovens § 2, stk. 2 bestemmer, at der ved bebyggelse forstås bygninger og mure samt andre faste konstruktioner og anlæg, når lovens anvendelse på de pågældende konstruktioner mv. er begrundet i de hensyn, som loven tilsigter at varetage.

Byggeloven fra 1961 nævnte eksplicit, at tank- og beholderanlæg, tribuner, transportbroer, tunnelanlæg og kraner er at betragte som bebyggelse. Af domspraksis fremgår det, at lysreklamer, antenneanlæg, radiomaster, brændeskure mv. er at betragte som bebyggelse i byggelovens forstand.

Det er på baggrund af ovenstående Energistyrelsens opfattelse, at en parkeringsplads eller en anden lignende større befæstet plads ikke i sig selv er en bygningsmæssig konstruktion, der er omfattet af byggelovens § 2, stk. 2.

Enkelte steder i bygningsreglementet er der fastsat helt særlige bestemmelser for kommunernes sagsbehandling i forbindelse med disse befæstede typer af pladser, eksempelvis i bygningsreglementets kap. 1.5, stk. 1, nr. 8, hvorefter anlæg af disse pladser kan finde sted efter anmeldelse til kommunen. De pladser, der er reguleret i forbindelse med kommunens sagsbehandling eller i forbindelse med reglerne om anlæg af parkeringspladser, er befæstede pladser, der anlægges som en del af et byggearbejde, hvor der opføres en bygningsmæssig konstruktion, der er omfattet af byggelovens § 2, stk. 2 samt stk. 1. Pladserne er således alene omfattet af bygningsreglementet, idet de knytter sig til en bygningsmæssig konstruktion og i sig selv har en fast og permanent karakter.

I forlængelse af ovenstående er det Energistyrelsens opfattelse, at befæstede pladser, der ikke skal anlægges i forbindelse med et byggearbejdes udførelse og som tilknytning til en bebyggelse ikke i sig selv er omfattet af byggelovens anvendelsesområde.

Overskrift Spørgsmål Dato
Byggelovens § 34 - Grønland og Færøerne Gælder den danske byggelovgivning for Grønland og Færøerne? 16.12.2010
Byggelovens § 2 og BR10 kap. 1.3 - definition af en tilbygning Hvad er en tilbygning? 20.12.2010
Sommerhuse - Helårsbeboelse Hvilke bestemmelser gælder for sommerhuse, der benyttes til helårsbeboelse? 16.12.2010
Byggelovens § 16 og BR10 kap. 1.3 - Ansøgning om byggetilladelse- Hvilken myndighed? Hvilken myndighed skal man søge byggetilladelse hos? 12.10.2010
Byggelovens § 12 og Forvaltningsloven § 19 - Teknisk byggesagsbehandling samt partshøring, Hvorledes skal den kommunale sagsbehandlere forholde sig ift. den tekniske byggesagsbehandling af geotekniske rapporter samt partshøring? 20.12.2010
Byggelovens § 16, stk. 7 - bortfald af byggetilladelse Hvornår bortfalder en byggetilladelse? 20.10.2010
Byggeloven § 2,stk. 4 - Skal jeg leve op til bestemmelserne i de nyeste reglementer? Skal jeg leve op til bestemmelserne i de nyeste reglementer? 16.12.2010