Stk. 1
Energiramme Energikravene til nybyggeri er baseret på energirammer, der dækker bygningers samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand. Hertil kommer belysning i bygninger, der ikke anvendes til bolig. Ved beregning af energibehovet tages der hensyn til: – Bygningens klimaskærm – Bygningens placering og orientering, herunder dagslys og udeklima – Varmeanlæg og varmtvandsforsyning – Bygningens varmeakkumulerende egenskaber – Eventuelt ventilationsanlæg og klimakøling – Solindfald og solafskærmning – Naturlig ventilation – Det planlagte indeklima.
Der kan også tages hensyn til anvendelse af for eksempel: Energirammer giver stor frihed til individuelt design af bygninger og til at benytte optimale løsninger i de konkrete tilfælde til at opfylde energirammen. Energiforsyningen til ejendommen Energirammen omfatter leveret energi til ejendommen til opvarmning, ventilation, varmt vand, køling og eventuelt belysning. Byggeloven (Bekendtgørelse nr. 1185, 2010) omfatter ikke forhold uden for grunden. Der tages derfor ikke hensyn til distributionstab i fjernvarmeledninger, konverteringstab i fjernvarmeværker, effektiviteten i kraftvarmeværker m.m., som den enkelte bygningsejer ikke har indflydelse på. Distributionstab fra varmeledninger i en fælles bebyggelse medtages i beregningerne. Sammenvejning af energiforsyninger De fleste bygninger forsynes med mindst to forskellige energiformer. Energistyrelsen har besluttet, at der til brug for vurdering af bygningers energirammer anvendes en faktor på 2,5 ved sammenvejning af el med henholdsvis gas, olie og fjernvarme, se bilag 6.
Stk. 2
En bygnings maksimale energibehov betegnes også 'bygningens energiramme'. Krav til energirammen afhænger af bygningens brug og angives i kapitel 7.2.2 for boliger, kollegier, hoteller m.m. og i kapitel 7.2.3 for andre bygninger. På Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside om bygningsreglementet er der en eksempelsamling med byggerier, der opfylder energirammen [www.bygningsreglementet.dk]. Ved beregning af bygningers energibehov benyttes beregningsmetoden i SBi-anvisning 213, Bygningers energibehov (Aggerholm & Grau, 2011). Anvisningen rummer et beregningsmodul (Be10), der kan bruges til dokumentation af, at en bygning overholder energirammen i bygningsreglementets energibestemmelser.
Stk. 3
I bygninger med blandet anvendelse, fx både boliger og butikker, foretages der en underopdeling af bygningens opvarmede etageareal i bygningsafsnit, der har samme anvendelse, se bilag 6. Ved fastlæggelse af energirammen og energibehovet for bygningen anvendes den samme opdeling i bygningsafsnit med forskellig anvendelse. Hvis en bygning på 1000 m2 for eksempel er indrettet med 700 m2 bolig og 300 m2 erhverv, bestemmes den samlede energiramme ud fra 70 % af energirammen for boliger plus 30 % af energirammen for andre bygninger. Det tilsvarende gælder ved beregning af energibehovet. For bygninger med blandet anvendelse, hvor hovedanvendelsen udgør mindst 80 % af det samlede etageareal, regnes anvendelsen helt som hovedanvendelsen. Eksempelvis regnes en boligejendom med butikker, der udgør 15 % af etagearealet, som en boligejendom.
Stk. 4
Utætheder i klimaskærmen, fx omkring vinduer, døre og ved samlinger mellem bygningsdele, medfører øget varmetab og dårlig komfort, fordi kold udeluft presses ind gennem klimaskærmen og varm indeluft suges ud. Lufttæthedskravet kan eftervises ved en prøvning, hvor en indgangsdør eller et vindue midlertidigt erstattes af en fleksibel specialdør eller -vindue med indbygget ventilator. Med ventilatoren skabes trykforskel mellem inde og ude, og samtidig måles luftstrømmen gennem ventilatoren. Bygninger skal ventileres af hensyn til indeklimaet, se mere i kapitel 6.3.1, Ventilation. Det er vigtigt for sundhed og komfort i bygninger, at ventilationen kan styres efter behov og ikke styres tilfældigt af vinden gennem utætheder i klimaskærmen. En utæt klimaskærm kan føre til skader på bygningen, fordi vanddamp i varm indeluft med højt fugtindhold kan kondensere på vej ud gennem utætheder i klimaskærmen og dermed give fugtophobning i konstruktionen. Det skaber gode betingelser for skimmelsvamp og i værste fald nedbrydning på grund af råd og svamp. Eksempler på, hvordan en lufttæt klimaskærm kan etableres, findes i SBi-anvisning 214, Klimaskærmens lufttæthed (Rasmussen & Nicolajsen, 2007).
Stk. 8
Transmissionstab er den varmemængde, der pr. tidsenhed strømmer gennem rummets eller bygningens begrænsningsflader på grund af temperaturforskelle. Det dimensionerende transmissionstab er transmissionstabet ved en temperaturforskel mellem ude og inde, som er fastlagt i DS 418 (Dansk Standard, 2011a). Bygninger har sædvanligvis meget lang levetid, hvorimod der ofte sker ændringer i installationerne mange gange i bygningernes levetid. For at fremtidssikre bygninger er det derfor vigtigt, at klimaskærmen som helhed har rimelig isoleringsevne. Energirammerne suppleres derfor med krav til maksimalt tilladt dimensionerende transmissionstab. Kravet gælder klimaskærmen eksklusive vinduer og døre, men inklusive linjetab omkring vinduer og døre, linjetab ved fundament og tab gennem konstruktioner mod jord. Vinduer og døre inkluderer også tagvinduer, ovenlys, porte, lemme og lignende. Der skelnes mellem bygninger i én etage, to etager og tre eller flere etager. For højere bygninger tillades et lidt højere transmissionstab end lavere bygninger.
Stk. 9
Ofte vil det opvarmede etageareal svare til bygningens etageareal beregnet i henhold til bilag 1, kapitel B.1.1.3. Der kan dog være dele af etagearealet, som er uopvarmet eller opvarmet til under 5 °C, fx visse lagerhaller og glasatrier.
Stk. 11
Energifaktoren for fjernvarme på 0,8 afspejler, at fjernvarme generelt bliver produceret mere energieffektivt end anden varme. Fjernvarmefaktoren på 0,8 kan kun bruges i forbindelse med lavenergibygninger. For almindeligt byggeri skal der anvendes en faktor på 1,0, som for anden type varmeforsyning.
Stk. 12
Energifaktoren for fjernvarme på 0,6 afspejler, at fjernvarme generelt bliver produceret mere energieffektivt end varme fra andre energikilder. Der forventes en udvikling indenfor fjernvarme med gradvis større brug af solvarmeanlæg samt varmepumper drevet af vind og solceller. Fjernvarmefaktoren på 0,6 kan kun bruges i forbindelse med bygningsklasse 2020. Energifaktoren for el på 1,8 afspejler, at vind-, sol- samt geotermisk energi godskrives nettet som vedvarende energi. For almindeligt byggeri skal der anvendes en faktor på 2,5.
Stk. 13
I lavenergibyggeriet opnås energireduktionen typisk via en meget tæt klimaskærm, et tykt isoleringslag og udnyttelse af det passive solindfald. Det er netop disse elementer, som er lavenergibyggeriets styrker, da de reducerer kendte indeklimaproblemer som for eksempel kondens og fugt som følge af kuldenedfald og kolde overflader. Overophedning Men disse nye bygningstiltag kan også medføre udfordringer, som der skal tages hånd om. Erfaringer fra eksisterende lavenergibyggerier i Danmark og Sverige viser således, at der i nogle tilfælde kan optræde en række komfort- og indeklimaproblemer, fx overophedning om sommeren og utilstrækkelig opvarmning om vinteren (Larsen, 2011). En række af disse problemer, fx overophedning, er også velkendte i eksisterende, nyere byggerier, men bliver særligt aktuelle i lavenergibyggerier, som på grund af den velisolerede klimaskærm hurtigt varmes op. Erfaringer fra lavenergihuse viser, at der i nogle huse hurtigt opstår ubehageligt høje temperaturer. De høje temperaturer opstår dels på grund af store, sydvendte vinduespartier, som i mange tilfælde er dårligt afskærmet mod solindfald, og dels på grund af manglede muligheder for udluftning. Dokumentation af overtemperaturer Det er ofte besværligt og dyrt at afhjælpe overophedning i boliger og kontorbyggerier, når byggeriet først er opført, fx ved opsætning af solafskærmning. Derfor er det en fordel, hvis disse problemer kan identificeres og afhjælpes allerede i de indledende designfaser. For at sikre imod overophedning indføres ved lavenergiklasse 2015 og bygningsklasse 2020 et krav om kontrol og dokumentation af overtemperaturer i kritiske rum på grundlag af Design Reference Year (DRY), der er et sæt af klimadata for et dansk normalår, som kan anvendes ved for eksempel computerbaserede beregninger af indeklima i bygninger (Jensen & Lund, 1995). Lavenergibyggeriet skal her leve op til et krav om en maksimal temperatur på 26 °C grader om sommeren, der kun må overskrides i et begrænset antal timer pr. år, som fastlagt i DS 474, Norm for specifikation af termisk indeklima (Dansk Standard, 1993b). For kontorbyggerier, skoler og institutioner gælder kravet, når bygningen er i brug. En metode til dokumentation ved forenklet beregning er ved at blive udarbejdet af Statens Byggeforskningsinstitut. Solafskærmning Ved valg af solafskærmning er der stor variation i type og teknologi, men fælles for alle typer er, at afskærmningen bør være udvendig, da dette giver den mest effektive løsning. Samtidig skal det overvejes, om det er mest hensigtsmæssigt med aktiv solafskærmning, hvor afskærmningen for eksempel køres ned foran ruden efter behov, eller passiv solafskærmning, hvor for eksempel et fastmonteret udhæng over ruden skærmer for solen, når den står højt på himlen i sommerperioden. Endeligt skal den løsning, der vælges, også tilpasses brugernes ønsker og behov. En aktiv solafskærmning kan være problematisk, hvis det resulterer i, at brugerne overstyrer systemet, fordi de ønsker at bevare udsynet til omgivelserne. Passiv solafskærmning har dog også sine begrænsninger, idet den har begrænset effekt mod øst og vest, hvor solen står lavt på himlen. |
