Hvordan betjener man sin mobiltelefon, når man er blind, døv eller født uden arme? Med hjælp fra funktionshæmmede brugere har Nokiaudviklet over 200 koncepter, som kan gøre mobilen mere simpel at anvende og samtidig ramme nye behov hos den brede målgruppe.
Pia har ondt i ryggen og slapper af på sofaen, da mobiltelefonen ringer. Den er uden for rækkevidde, så hun banker to gange i bordet. Det aktiverer en automatisk højtalerfunktion, så hun kan tale uden at være i berøring med telefonen.
Seancen udspiller sig i en kortfilm fra Nokia’s innovationsenhed, der blev etableret for tre år siden og i dag beskæftiger 12-15 konceptmagere.
I et af deres projekter tog de udgangspunkt i funktionshæmmede og ældre menneskers behov, og hvad der skal til for at gøre mobiltelefoner mere simple at anvende.
”Ældre og handicappede er oplagte som målgruppe for projekter med fokus på brugerdreven innovation, da de typisk har nogle mere ekstreme og synlige behov. Dem kan man bruge som afsæt for nye løsninger, der samtidig dækker nogle behov, almindelige brugere ofte ikke er klar over, at de har,” siger Michael McKay, Senior Design Manager i Nokia’s Devices Cross Functional Studio.
Resultatet er et idékatalog med over 200 forslag til nye koncepter. Efterfølgende er kataloget blevet overdraget til de afdelinger, som skal udvælge og videreudvikle de koncepter, som har et markedspotentiale.
Valg af brugere
”Vi lagde ud med at kontakte forskellige handicap- og ældreorganisationer i Danmark, Finland og England, som satte os i forbindelse med 11 såkaldte lead users, som er personer på forkant med udviklingen. Det var blandt andet en blind softwareudvikler, en fod- og mundmaler, som var født uden arme, samt en scleroseramt lærer,” forklarer Michael McKay.
Brugerne skulle enten være kreative eller gode til at udtrykke sig, da det giver den bedste forudsætning for innovation.
”Blinde har f.eks. brug for en telefon, der kan læse sms’er højt. Det kan samtidig være en hjælp for ældre, der måske har svært ved at læse, hvad der står på skærmen.”
Da koncepterne skal være økonomisk rentable for Nokia at gå videre med, skulle det helst være noget med værdi for både brugere med specielle behov og almindelige brugere.
”Det er en klar fordel, at vi har vores egne specialister og udviklere, der er trænet i f.eks. antropologiske metoder, frem for at vi skulle ud og hyre eksterne konsulenter til hvert projekt. Det sparer både tid og penge.”
Michael McKay, Senior Design Manager, Nokia
”Bankefunktionen, som kan bruges, når hænderne er optaget af noget andet, dækker f.eks. et behov hos almindelige brugere, som vi sandsynligvis ikke havde fundet frem til, med dem som målgruppe i projektet,” siger Michael McKay.
Paradokser og pain points
De 11 lead users blev i en workshop bedt om at lave en fotosafari og holde et oplæg om deres liv. Efterfølgende blev de delt op i små grupper, som sammen med otte af Nokia’s medarbejdere tog på opdagelse i København. Det kom der mange spændende problematikker ud af.
Alene det at komme med S-tog fra Nokia’s danske hovedkontor til centrum viste sig at være lidt af en udfordring - især for kørestolsbrugerne.
”Vi talte blandt andet om, hvordan man ved hjælp af mobiltelefonens GPS-teknologi kunne udvikle en navigationsfunktion, hvor man registrerer højden på alle kantsten, så kørestolsbrugerne kan vælge en farbar rute,” fortæller Michael McKay.
Konceptmagerne ser typisk efter situationer, hvor der er et paradoks eller pain points. Det kan være, at folk er bange for at løbe tør for batteri, men samtidig vil have en lille smart telefon.
På et tidspunkt var de inde i en the-butik, hvor den armløse fod- og mundmaler skulle købe noget. Pungen var nede ved den ene sko og med lidt akrobatiske øvelser fik han hurtigt fisket kreditkortet op i munden.
”Når han skulle bruge sin mobiltelefon, foregik det næsten på samme måde med at bruge foden til at ringe op og så få den placeret mellem øret og skulderen. Det lærte os en del om telefon-ergonomi”
Hurtige prototyper
Da dagen med brugerne var omme, havde man 270 koncepter på blokken. 20 blev udvalgt og sendt til Nokia i Beijing. På grund af tidsforskellen blev der arbejdet hele natten med at lave koncepterne om til prototyper, som lå klar ved næste dags workshop.
”De blev testet og justeret sammen med vores lead users. Derefter slap vi brugerne en stund, hvor vi arbejdede videre med koncepterne og udviklede nye, så vi i sidste ende havde over 200 i idékataloget.”
Det var alt fra softwareapplikationer til mobiltelefoner i helt nyt design. Da udvikling af ny teknologi ofte er meget abstrakt for brugerne, er konceptmagerne altid tidligt på banen med prototyper, også kaldet ”rapid prototyping”.
”Vi laver papkassemodeller, som vi filmer og manipulerer, så de ligner rigtige produkter. Med små kortfilm kan man med få ressourcer demonstrere, hvordan de fungerer,” forklarer Michael McKay.
Det gør det nemmere at anskueliggøre perspektiverne i koncepterne for resten af organisationen, inklusiv ledelsen.
Nyt tankesæt
For Nokia handler brugerdreven innovation i høj grad om at skabe et helt nyt tankesæt på tværs af organisationen.
”Et af målene med vores afdeling er netop at udbrede kendskabet til metoderne, så alle bliver mere bevidste om at udvikle løsninger med udgangspunkt i brugernes behov.”
Tidligere har der været en meget skarpere opdeling, hvor man havde humanister til at lave brugerundersøgelser, mens udviklerne koncentrerede sig om at udvikle.
”Vi er i gang med at opløse faggrænserne ved at lære udviklerne at gå ud med den rigtige spørgeteknik og dokumentationskameraer. Vi støtter os til professionelle etnografiske metoder men har forsøgt at skrue ned for det videnskabelige ambitionsniveau for at gøre metoderne mere forståelige for alle.”
Det kan bl.a. være med til at løse det klassiske problem med, at ingeniørerne bare designer noget, som passer til deres egne behov.
”Det er en klar fordel, at vi har vores egne specialister og udviklere, der er trænet i f.eks. antropologiske metoder, frem for at vi skulle ud og hyre eksterne konsulenter til hvert projekt. Det sparer både tid og penge,” siger Michael McKay.
Fakta:
Nokia er verdens største mobilproducent med omkring 126.000 medarbejdere og en nettoomsætning på ca. 378 mia. kr. i 2008. Den multinationale koncern producerer et bredt udvalg af mobile enheder og services inden for musik, navigation, video, tv, foto, spil og mobilitet i arbejdslivet.