Hos Migatronic var en prototype på et nyt svejseapparat udgangspunktet for en brugerinddragelse med konkrete svejseopgaver. Det voldte større problemer end ventet. Resultatet er en serie på tre svejsemaskiner, som frit kan kombineres med tre typer betjeningspaneler.
Svejsemaskinproducenten Migatronic har længe anvendt traditionel brugerinddragelse i form af interviews, spørgeskemaundersøgelser og kundetest af produkterne som fast del af proceduren i udviklingsprojekter. Ved udviklingen af et nyt produkt, Omega, som kom på markedet i efteråret 2008, udvidede man paletten med videoobservationer og blev mere systematisk omkring brugerinput. På den måde blev man opmærksom på en del udækkede behov hos brugerne, som viste sig at have meget forskellige forudsætninger for at anvende firmaets apparater.
”Vi udvikler ofte nye maskiner i tæt samarbejde med en enkelt kunde, så den passer til lige præcis den virksomheds ønsker og behov. Med Omega henvender vi os til et bredere segment, hvor det er vigtigt, at den er nem at betjene for alle. Derfor var det naturligt at inddrage en række forskellige kunde-virksomheder i udviklingen,” siger Anders Hjarnø Jørgensen, udviklingschef hos Migatronic.
Bøvl med knapperne
Indstilling af maskinen er centralt for svejsning, og derfor var det særligt betjeningspanelet på det nye produkt, brugerne har været involveret i.
”Vores motto er tænd, tryk og svejs. Men traditionelt set har det været lidt bøvlet for svejserne at indstille maskinerne. Bogstaveligt talt fik vi brugerne til at hjælpe os med at placere knapperne de rigtige steder,” siger Anders Hjarnø Jørgensen.
Han betegner det som en klassisk fælde, at ingeniører designer maskiner til andre ingeniører, når det er brugerne – i dette tilfælde svejserne – der ved noget om, hvordan man nemmest betjener dem.
”Hvis man eks. placerede speedometeret i nakkestøtten i en bil og flyttede knappen til blinklyset om på den anden side af rattet, vil folk blive forvirrede. De har en intuitiv forståelse af, hvor det er naturligt at lede efter funktionerne,” siger han.
Noget konkret at forholde sig til
I den indledende fase af projektet søgte man dybere indsigt i, hvem kunderne egentlig er, og hvilke forudsætninger de har for at bruge en svejsemaskine. Det var ny viden for mange af de involverede hos Migatronic.
”Normalt ville vi have spurgt, men der er forskel på, hvad man siger, og hvad man gør. På et overordnet niveau er vi blevet mere bevidste om, hvor meget det betyder at inddrage brugerne, og hvordan man gør det.”
Anders Hjarnø Jørgensen, udviklingschef, Migatronic, om videoobservationer.
”Det mest overraskende ved forløbet var den kontrast, der er mellem dem, jeg omgås i dagligdagen, som kan betegnes som en slags nørder på svejseområdet, og de folk, der bruger svejsemaskinerne på et mindre professionelt plan. De er måske i bedste fald uddannet automekaniker eller smed og har været på en eller to ugers kursus i svejsning. Resten har de lært ved at prøve sig frem,” siger Jess Bak Andersen, softwareingeniør i Migatronic, og en af initiativtagerne til projektet.
Han fandt også hurtigt ud af, at de færreste af svejserne er i stand til at fortælle noget om, hvordan en maskine skal indstilles, hvis de ikke kan se og røre ved det emne, der skal svejses på samtidig. Derfor var det nødvendigt med en prototype.
”Svejsemaskinerne var ca. 80 pct. færdigudviklede, da vi testede dem på brugerne. Men det er den sidste fase, der tager længst tid. For det er de justeringer, der gør, at man får et væsentligt bedre produkt,” siger han.
Fra landmand til industrisvejser
Svejsere fra ca. 10 forskellige virksomheder blev sat til at løse konkrete svejseopgaver. Her blev det åbenlyst, at flere havde svært ved at løse dem. De forstod godt spørgsmålet, men kunne ikke finde ud af, hvordan man gjorde det på maskinen. Det hele blev filmet, så ingeniørerne efterfølgende kunne analysere problemstillingerne.
”For ingeniøren kan det godt give mening, at knappen sidder på fronten. Svejseren skal måske stå, så han kan se noget ved siden af maskinen samtidig. Hvis det føles unaturligt, bemærker brugeren det med det samme,” uddyber Jess Bak Andersen.
Resultatet blev en serie bestående af tre svejsemaskiner, som frit kan kombineres med tre typer betjeningspaneler. På den måde kan brugerne selv vælge, hvor avanceret maskinen skal være. Man kan altså få ni forskellige maskiner ud af det, hvilket gør den anvendelig for både landmanden, der lige skal svejse lidt på sin plov, og den professionelle industrisvejser.
Afslørende video
Idéen med bl.a. at filme brugerne kom fra Jess Bak Andersen selv, som gennem efteruddannelse var blevet klar over, hvor stærkt et værktøj det er til at opnå indsigt i, hvordan kunderne håndterer ens produkt. Resten af firmaet er nu helt med på ideen.
”Normalt ville vi have spurgt, men der er forskel på, hvad man siger, og hvad man gør. På et overordnet niveau er vi blevet mere bevidste om, hvor meget det betyder at inddrage brugerne, og hvordan man skal gøre det,” fortæller Anders Hjarnø Jørgensen.
Efter de sidste tilpasninger lavede Jess Bak Andersen stikprøver hos andre kunder.
”Det mest overraskende ved forløbet var den kontrast, der er mellem dem, jeg omgås i dagligdagen, og de folk, der bruger svejsemaskinerne.”
Jess Bak Andersen, softwareingeniør, Migatronic.
”Jeg tog ud og observerede dem og kunne tydeligt se, at ændringerne havde hjulpet. Den viden, jeg har indsamlet gennem projektet, er beskrevet i en rapport, og metoderne vil helt klart blive brugt fremadrettet i andre udviklingsprojekter,” fortæller han og tilføjer, at de på sigt overvejer at inddrage brugerne endnu tidligere.
Omega er blevet godt modtaget på markedet – selvom finanskrisen generelt kan mærkes. Der har været 10 medarbejdere involveret i udviklingen, som har taget ca. et år og kostet adskillige millioner.
Fakta:
Migatronic blev stiftet i 1970 og er siden blev en af Europas førende producenter af svejsemaskiner med datterselskaber i 13 lande og eksport til 40. Virksomheden beskæftiger omkring 450 medarbejdere, producerer over 20.000 svejsemaskiner om året og har en årlig omsætning på ca. 325 mio. kr.