Forside
Hvad er brugerdreven innovation?
Brugerdreven innovation i praksis
Ansøgning
Aktuelt
Kontakt
Sitemap
About

Medarbejderdreven innovation

04.02.2010

Program for brugerdreven innovtion har fået et fjerde indsatsområde om medarbejderdreven innovation i den offentlig sektor.

Fra efteråret 2008 har man under programmet kunnet søge om midler til pilotprojekter og udvalgte forsøg vedrørende medarbejderdreven innovation i den offentlige sektor.

Medarbejderdreven innovation handler om systematisk at opsamle og inddrage ideer og erfaringer fra et bredt udsnit af medarbejdere og at få sat denne viden i spil i forhold til innovation og nyudvikling.

Medarbejderne har typisk en vigtig indsigt i den praktiske udførelse af arbejdsopgaver samt i de interne organisationsprocesser. Samtidig er mange medarbejdere indgang til serviceydelser for brugere af det offentlige system. Disse medarbejdere sidder inde med central viden om brugernes behov og reaktioner på offentlige serviceydelser. Endelig navigerer mange medarbejdere i offentlige organisationer dagligt på kryds og tværs af det offentlige system og har et indgående kendskab til processer på tværs af offentlige enheder.

I medarbejderdrevne innovationsprocesser bidrager medarbejderne aktivt og systematisk til nytænkning og udvikling af opgaver, arbejdsprocesser, serviceløsninger, etc.

Næste frist for ansøgninger til puljen til medarbejderdreven innovation forventes at blive i løbet af efteråret 2010. Fristen meldes ud her på siden, så snart den er fastlagt, sammen med ansøgningsskema til udfyldelse.