Seniorer vil have funktionelle og æstetiske møbler. Det er en af erkendelserne fra et tværfagligt projekt, der skal resultere i ennyhvilestol.Da den bliver udviklet ud fra brugernes behov, får møbelproducenten et produkt, som med stor sikkerhed kan afsættes.
For to år siden fik Karen Henningsen, 55 år, konstateret begyndende knogleskørhed. Hun får smertestillende medicin, men besværes ellers ikke væsentligt af sin sygdom i dagligdagen, hvor hun har egen psykologpraksis. I perioder får hun dog ondt, når hun sidder for længe.
Er hun i hjemmet i Gentofte, når smerterne melder sig, sidder hun typisk i sin hvilestol. Det er en øreklapstol af Børge Mogensen. For Karen kan godt lide at omgive sig med smukke klassikere. Stolen kan desværre ikke indstilles, så i stedet bruger hun ofte ekstra puder.
Hun har overvejet at købe en stol med indstillingsmuligheder, men synes ikke, at de hvilestole, der findes på markedet, passer ind i stilen i hendes hjem. Hvis hun fandt en, der var æstetisk acceptabel, vil hun være villig til at betale 10-15.000 kr.
Karen Henningsen er en fiktiv person, som partnerne i det tværfaglige projekt, I-SIT, bruger i udviklingen af en ny funktionel og æstetisk hvilestol. Ved at inddrage de ældre i hele processen bliver den skræddersyet efter deres behov og krav.
Rammer målgruppen
For møbelfabrikanten Magnus Olesen A/S, som skal producere og sælge stolen, er det tværfaglige samarbejde en lærerig proces, som har åbnet øjnene for nye muligheder.
”Man er næsten sikker på at kunne afsætte produktet, uden at man først skal gøre markedet interesseret,” siger Mette Faarup Jørgensen, salgschef i Magnus Olesen, der har 50 medarbejdere og omsætter for ca. 50 mio. kr. om året.
”Diskussionerne på tværs af brancher og fag gør det rigtig spændende at være med. Der er så mange ressourcer og erfaringer at trække på. Lige pludselig taler møbelproducenten sammen med tekstilproducenten. Det kan der kun komme noget godt ud af,” siger hun.
Den store viden om målgruppen er yderst værdifuld, når de skal ud og markedsføre hvilestolen. Netop det, at man kan få markedsføringsaspektet med ind så tidligt i projektet, er en af de mest betydningsfulde indsigter, Mette Faarup Jørgensen har fået ved at arbejde med brugerdreven innovation.
”Man er næsten sikker på at kunne afsætte produktet, uden at man først skal gøre markedet interesseret.”
Mette Faarup Jørgensen, salgschef, Magnus Olesen.
”Vi ved, hvem vi skal henvende os til, og at vi skal bruge en lidt anden salgsstrategi. Tidligere har vi ikke solgt særlig meget via detailhandlen. Men med hvilestolen henvender vi os mere direkte til slutbrugerne. Derfor skal vi præsentere produktet på en anden måde over for møbelbutikkerne, og sælgerne skal klædes på til at vejlede slutbrugerne.”
Tegning af skelettet
Møbelfabrikanten har netop fået overdraget tegningerne af, hvordan stolens skelet skal se ud fra Design Concern, som er en af projektets øvrige partnere.
”Ud fra tegningerne laver vi en arbejdsmodel, hvor vi kan justere armlæn, ryglæn og højde. Den skal så testes af brugerne for at finde ud af, hvordan den færdige stol skal være rent ergonomisk. Først der går vi i gang med den endelige prototype, hvor vi også har den visuelle del med,” forklarer Mette Faarup Jørgensen.
Der er ikke lagt budgetter for, hvad det kommer til at koste at producere stolen, da det bl.a. afhænger af materialevalg. Så det økonomiske potentiale for møbelproducenten er endnu uvist - men forventningerne er høje. Går alt efter planen, er prototypen klar til efteråret.
De rigtige metoder
Lone Storgaard, direktør i Design Concern og projektleder for I-SIT, forklarer, at det først og fremmest har været vigtigt at få afklaret brugerbehovene, markedet og de teknologiske muligheder.
”Der findes rigtig mange metoder for brugerdreven innovation. I de første faser diskuterede vi dem og vurderede, at de antropologiske ville være gode for vores projekt,” siger hun.
Blandt andet blev der udarbejdet to personas, hvoraf Karen er den ene. Det er en detaljeret beskrivelse af fiktive personer baseret på den viden, man har om brugerne. Personas gør det nemmere for deltagerne i et udviklingsprojekt at huske og forstå målgruppen, fordi den bliver ”levendegjort” i nogle få konkrete arketyper.
Der blev dog også lavet en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse ved en konference arrangeret af Danske Ældreråd. Gennem de ca. 200 besvarelser fandt man blandt andet ud af, hvor meget en hvilestol må koste. Der var to store grupper, hvor den ene svarede mellem 5.000-10.000 kr. og den anden 10.000-15.000 kr. Samtidig var konferencen en god anledning til at komme i kontakt med målgruppen.
Otiumstolen minder om plejehjem
Undersøgelsens vigtigste konklusion var en bred enighed blandt de ældre om at pensionere otiumstolen.
”De typiske otiumstole minder for meget om plejehjem. Eksempelvis svarede en kvinde på 94 år, at det kan da godt være, de er gode, men de kommer aldrig ind i hendes hjem. De ældre vil altså sidde godt i en pæn stol, og dér er der et hul i markedet,” siger Lone Storgaard.
”Diskussionerne på tværs af brancher og fag gør det rigtig spændende at være med. Der er så mange ressourcer og erfaringer at trække på”.
Mette Faarup Jørgensen, salgschef, Magnus Olesen om deltagelsen i I-SIT projektet.
I projektet er 10-15 brugere blevet interviewet og iagttaget i deres hjem. Under besøgene blev der filmet og taget billeder. Efterfølgende har projektgruppen analyseret materialet i samarbejde med kommunikationsbureauet Bexcom og en antropolog for at finde frem til særlige mønstre og for at give projektpartnere mulighed for at lære af processen.
”En af de antagelser, vi fik aflivet, er, at mange bruger hvilemøblet til at tage en lur. Det viste sig, at de fleste faktisk går ind i sengen,” siger Lone Storgaard.
Fakta:
I projektet I-SIT deltager kommunikationsbureauet Bexcom, tekstilvirksomheden Gabriel A/S, designbureauet DESIGN CONCERN A/S, Møbelfabrikanten Magnus Olesen A/S, Videnscenter for intelligente tekstiler samt Udviklingscenter for møbler & træ. Projektet startede i august 2007 og har fået 3,7 mio. kr. i støtte fra Erhvervs- og Byggestyrelsens program for brugerdreven innovation.