Af Lars Bo Jeppesen, Copenhagen Business School
"Brugerinnovationsfællesskaber" består af enkeltpersoner eller firmaer, som er forbundet gennem informationskanaler, der kan involvere face-to-face interaktion, elektronisk interaktion eller andre former for kommunikation. Innovationsfællesskaber kan have både brugere og/eller producenter som deltagere og bidragydere. De kan opstå, når en gruppe af deltagere innoverer og frivilligt deler deres innovationer eller informationer med andre deltagere, og når andre finder disse innovationer eller relaterede informationer nyttige.
Innovationsfællesskaber er ofte specialiserede, idet de tjener som samlingssteder og ”oplagringsteder” for information omkring bestemte kategorier af innovationer. F.eks. er der brugergrupper, som har specialiseret sig i særlige typer af Open Source-software som Linux. Tilsvarende er fællesskaber af sports-aficionados interesseret i en specifik sport som f.eks. mountainbike, og der er fællesskaber, der grupperer sig som ”Adult Fans af Lego” osv.
Virksomheder kan lære at støtte og drage fordel af nyskabelser udviklet af de brugere, der i forvejen anvender deres produkter og tjenester. I disse fællesskaber er nogle af deltagerne såkaldte ”lead users” – individer, der er foran de fleste andre brugere med hensyn til opfattelsen af en vigtig markedstendens, og som forventer at få store fordele ved at finde en løsning, der kan opfylde de specielle behov, de har (von Hippel, 1986). Det viser sig i en række studier, at sådanne brugere ofte innoverer på egen hånd for at opflyde deres behov. Virksomheder kan især drage nytte af innovationsfællesskabet, hvis de har eller opbygger evnen til at identificere lead users med henblik på samarbejde eller lokaliserer disses innovationer (se Jeppesen og Frederiksen, 2006).
Virksomheder kan også udnytte interessen for produkter i brugerinnovationsfællesskabet til at få brugere til systematisk at skabe merværdi. Dette kan gøres ved at facilitere brugernes innovationsmuligheder ved at give dem adgang til ”innovationsværktøjer” – ”user toolkits for innovation” (von Hippel and Katz, 2002). Sådanne værktøjer har vist sig at give brugerne en række muligheder for at skabe nye versioner af det oprindelige virksomhedsprodukt eller i nogle tilfælde innovationer, som virksomhederne ikke selv havde kunnet forestille sig.
Værktøjer til innovation og design integrerer muligheder for produktdesign, prototyping og værktøjer til designtesting beregnet til anvendelse af slutbrugerne. Målet med dette værktøjssæt er at give ikke-specialiserede brugere muligheden for at designe produkter, som præcist opfylder deres behov. Værktøjerne er specifikke for én type produkt eller service. F.eks. tilbyder Westwood Studios sine kunder værktøjer til at sætte dem i stand til at designe vigtige elementer af computerspil. Det er i virksomhedens interesse, at brugerne udvikler og deler disse elementer med andre brugere i fællesskabet, fordi de tilfører spillet ny værdi uden at påføre virksomheden design- og produktionsomkostninger – brugerne gør arbejdet (Jeppesen 2005).
Illustration af brugerinteraktion i et virksomhedsdrevet brugerinnovationsfællesskab (Kilde: Jeppesen og Molin, 2003)
En række studier illustrerer, at lead users i brugerinnovationfælleskaber spiller en vigtig rolle – ikke kun i forbindelse med udviklingen af nye produktkoncepter, men også ved at "give" og "tage" i videndelingsprocessen. Brugerfællesskabet understøtter videndeling via bruger-til-bruger-interaktion, som igen intensiverer problemløsningskapaciteten i brugerens domæne samt udbredelsen af innovationsrelateret viden (Morrison et al. 2000; Jeppesen 2005).
Undersøgelser viser, at lead usernes evne til at innovere afhænger af deres evne til at udnytte ressourcerne i fællesskabet. Fællesskaberne tilbyder således en effektiv måde at komplementere den viden, man har, med andres viden for gennem en kombination at nå frem til den ønskede innovation.
Evnen til at innovere er generelt blevet styrket af fremskridt inden for kommunikationsteknologi (von Hippel 2005), der letter denne interaktive problemløsningsform. Udbredelse af innovationsrelateret viden vil ske hurtigere, når brugere på denne måde er forbundet, end når de ”arbejder” i isolation. Online-brugerfællesskabets muligheder for interaktion udvider også mulighederne for at forbedre resultatet af lead usernes primære aktivitet: innovation.
Kilder
Jeppesen, L.B. and Molin, M.J., (2003) Consumers as Co-developers: Learning and Innovation Outside the Firm. Technology Analysis & Strategic Management 15 (3) 363-84.
Jeppesen, L.B. (2005) User Toolkits for Innovation: Consumers Support Each Other. Journal of Product Innovation Management. (22): 347–362
Jeppesen, L.B. and Frederiksen, L., (2006) Why do users contribute to firm-hosted user communities? The case of computer-controlled music instruments. Organization Science. Vol 17 (1), 45-64.
Morrison, P.D., J.H. Roberts and E. von Hippel, 2000, Determinants of user innovation and innovation sharing in a local market, Management science 46, 1513-1527.
von Hippel, E. (1986) Lead Users: A Source of Novel Product Concepts. Management Science 32(7): 791–806
von Hippel, E. and Katz, R. (2002) Shifting Innovation to Users via Toolkits, Management Science, Vol. 48, No. 7, pp. 821–833
von Hippel, E. (2005) Democratizing Innovation, MIT Press, Cambridge, Mass.