For ældre kan det føles som et nederlag, at de ikke har mere indflydelse på den mad, de får bragt ud. Det er en af indsigterne fra et tværfagligt projekt, hvor to kommuner og et designbureau udvikler komponentbaserede madløsninger sammen med brugerne.
Prik huller i foliet og så ind i mikroovnen med maden, som er delt op i et rum til kød, et til sovs og et til kartofler og grøntsager. Det lyder dejlig nemt, men faktisk er det et misforstået servicehensyn til de hjemmeboende ældre, som får mad bragt ud fra kommunen. Mange af dem kan og vil gerne have langt mere indflydelse på deres måltid.
Det var en af de erkendelser Holstebro Kommune fik gennem et omfattende servicedesignprojekt, som ændrede madserviceordningen radikalt.
”Vi har fået en hel ny identitet og en større bevidsthed om den måde, vi kommunikerer med borgerne og præsenterer dem for maden. Hvor der eksempelvis før stod ‘oksesteg med kartofler og grøntsager’ i menukataloget, står der nu ‘gammeldags oksesteg med kartofler, sukkerglaserede perleløg, grøntsagssymfoni og skysovs’,” fortæller Poula Sangill, sekretariatschef for Social- og Sundhed i Holstebro og initiativtager til projektet.
Nyt projekt
Under forvandlingen til ’Det Gode Køkken’, som den nye madservice blev døbt, nåede de dog ikke at finde en løsning på en mere fleksibel emballage. Derfor er endnu et projekt sat i søen. For at give det mere bredde er Madservice Kronjylland i Randers Kommune kommet med som partner.
”Sammen skal vi finde ud af, om det er praktisk og teknisk muligt at tilbyde de ældre en lang række forskellige retter og tilbehør, som var det en restaurant. Løsningen skal være brugbar og rentabel for alle kommuner. Derfor er det vigtigt, at vi har et andet kommunalt køkken med. For vi har allerede forbedret niveauet betydeligt med ’Det Gode Køkken’,” siger Poula Sangill.
Projektdeltagerne er snart klar med de første prototyper til en ny komponentbaseret måltidsløsning, hvor de ældre selv kan sammensætte deres menu. De kan f.eks. vælge, om de vil have persillesovs eller brun sovs, og om kødet kun skal være halvt tilberedt, så de selv kan stege det færdigt.
Brugerne med hele vejen
I det første projekt var brugerne primært involveret i begyndelsen. I det nye er de med hele vejen. Brugerne er madservicemedarbejderne i de to kommuner, hjemmehjælpere, visitationsenhederne, som afgør om ældre er berettiget til madservice, sundhedsfagligt personale, Danske Ældreråd samt ikke mindst de ældre, som benytter madordningen.
”Vi har fået en hel ny identitet og en større bevidsthed om den måde, vi kommunikerer med borgerne og præsenterer dem for maden.”
Poula Sangill, sekretariatschef for Social- og Sundhed i Holstebro.
”Ved at besøge de ældre og være sammen med dem 3-4 timer både før, under og efter et måltid nåede vi blandt andet frem til, at mange af dem godt kan gøre noget selv. Og det gjorde de faktisk også, selvom madordningen ikke er beregnet til det. Eks. tog nogle frikadellerne ud af bakken og stegte dem, så de blev sprøde. Andre varmede sovsen i en gryde og tilførte lidt krydderi,” fortæller Michael Keissner, adm. direktør i designbureauet Hatch & Bloom, der hjælper kommunerne med at gennemføre projekterne.
Et stort nederlag
At maden er så ufleksibel, er med til at forhindre en masse positive oplevelser omkring maden.
”Det kan føles som et stort nederlag og en forringelse af livskvaliteten, at man ikke selv tilbereder sin mad. Faktisk er der kun en ting, som er værre, nemlig at man ikke er i stand til at varetage egen personlig hygiejne,” siger Michael Keissner.
Typisk bestiller de ældre maden flere uger i forvejen, og så har de i princippet ikke mere indflydelse på den. Det viste sig dog, at en del havde deres egne systemer og regler. Nogle købte kun mad til 3-4 dage om ugen og supplerede den med mad, som familien kom med. Andre sammensatte selv en menu ud fra de forskellige retter til hele ugen. Fælles for de fleste var, at de savner duften af god mad.
Samtalerne med de 24 ældre, som designantropologerne i projektet besøgte, kredsede meget om friheden til at bestemme, hvad man har lyst til.
Gennem videoobservationer afdækkede man samtidig de uoverensstemmelser, der ofte er mellem ord og handling. For spørger man de ældre, er de generelt tilfredse med madservicen.
Savner det sociale
Man fandt ud af, at mange hjemmeboende ældre savner den sociale dimension ved et måltid.
”Det var ikke noget, de sagde direkte til os, men vi fik dem til at beskrive et godt måltid. Stort set alle fortalte om situationer, hvor de spiste sammen med andre,” siger Michael Keissner.
Det er derfor med i overvejelserne at finde løsninger, hvor de ældre kan spise sammen f.eks. ved at oprette madklubber.
”Hjemmeplejen spiller også en vigtig rolle i forhold til madoplevelsen. De fungerer nemlig mange steder som en form for tjenere for de ældre, der skal have hjælp med maden. Madoplevelsen på en restaurant afhænger jo både af kokken og betjeningen,” pointerer Michael Keissner.
Der blev tilbragt en del tid i de kommunale køkkener. Kokken Mads Nybroe hjalp med at finde ud af, hvordan man kunne gøre maden mere velsmagende og præsentabel med de samme råvarer. Også hele proceduren med at emballere og pakke maden har været vigtig at tage højde for.
”Ved at besøge de ældre og være sammen med dem 3-4 timer både før, under og efter et måltid nåede vi frem til en række vigtige erkendelser”.
Adm. direktør Michael Keissner, Hatch & Bloom.
”I Holstebro Kommune har vi knap 600 ældre tilmeldt ordningen. Det er en stor logistisk opgave, og hver gang man ændrer på noget, påvirker det hele arbejdsgangen. Samtidig må det ikke medføre fordyrelser. Opgaven er, at vi skal skabe bedre løsninger for de samme midler,” fortæller Poula Sangill.
Nu skal prototyperne testes hos brugerne. Derefter skal de finde ud af, hvordan emballagen kan produceres. De er allerede i dialog med flere producenter.
Fakta:
Holstebro Kommunes madservice, Det Gode Køkken, og Madservice Kronjylland i Randers er gået sammen med designbureauet Hatch & Bloom A/S om at udvikle brugervenlige og komponentbaserede måltidsløsninger til hjemmeboende ældre. Projektet har modtaget 3,4 mio. kr. i støtte fra Erhvervs- og Byggestyrelsens program for brugerdreven innovation. Det indledende servicedesignprojekt gennemført af Hatch & Bloom A/S for Holstebro Kommunes madservice, og med støtte fra Erhvervs- og Byggestyrelsen, vandt Den Danske Designpris 2008/09 i kategorien servicedesign.