Af Thomas Binder, Danmarks Designskole
Hvordan kan designtænkning hjælpe offentlige og private virksomheder med at samarbejde med fremtidige brugere om innovation? Hvorfor er etnografiske hverdagsstudier og koncept-design et godt match, hvis mange partnere skal mødes om at nytænke deres samarbejde? Hvad skal der til, hvis brugerdreven innovation skal bæres fra projekt til projekt?
I et samarbejde mellem Vestforbrænding og designere og antropologer fra Danmarks Designskole, SPIRE-centeret på Mads Clausen Instituttet og designbureauerne 1508, 3PART, Sweco Architects, Ergonomidesign og MakeTools har DAIM-projektet set på, hvordan svarene på disse spørgsmål kan være med til at skabe nye (Design Antropologiske) Innovations Modeller på affaldsområdet.
Design+Antropologi = Radikal & Konkret
Markedsundersøgelser kan afdække, hvordan produkter og services klarer sig på markedet, men etnografiske undersøgelser fortæller, hvordan mennesker får deres hverdag til at hænge sammen. Antropologer er radikale, fordi de stiller nysgerrige spørgsmål til det, de fleste tror, de ved. Når tog og busser opstiller affaldskurve til genbrugsindsamling af gratisaviser, er det antropologerne, der finder på at spørge passagererne, hvad de helst vil gøre med den avis, de har læst. At affaldskurvene bliver alt for lidt brugt af passagererne, bliver pludselig lettere at forstå, når man ”opdager”, at de fleste gerne vil give aviserne videre til nye læsere. Designere tænker konkret og fremtidsorienteret. Med afsæt i antropologens radikale spørgsmål kan designeren se nye muligheder: Hvad nu hvis tog og bus bliver som et ”læseværelse” eller stationen en ”byttecentral”. Designantropologi opstår i mødet mellem design og antropologi. Designantropologen arbejder ud fra en antagelse om, at innovation kan opstå, når det kendte bliver ”fremmed” og interessant, og når fjerne muligheder bliver konkrete og tilgængelige for fantasien.
Dialog om brug og brugere
Antropologisk nysgerrighed og konkrete designvisioner kan være med til udfordre kendte mønstre, men uden en aktiv involvering af dem, der skal bære en forandring igennem, kan det være vanskeligt at opnå resultater. Det er ikke nok at forstå ”brugeren”. Brug og brugere skabes i høj grad af de forventninger og muligheder, som virksomheder stiller. Derfor gælder det om at tænke i nye partnerskaber, hvor ”energier” på brugersiden bliver mødt af engagement og medspil fra virksomheder og institutioner: I Høje Taastrup kommune havde man gentagne klager fra en grundejerforening over storskraldsafhentningen. En miljømedarbejder samlede skraldemænd og villaejere om et fremadrettet samarbejde om nyindretning af storskraldspladsen – borgernes klager blev dermed en start på bedre affaldsordninger.
Ofte skal der imidlertid mere til for at skabe fornyelse. I affaldsbranchen, som i mange andre brancher, er der mange, der skal samarbejde for at lykkes med nye løsninger, og de enkelte parter kender sjældent særligt meget til de udfordringer, de øvrige står med. Dertil kommer, at kun få har erfaring med at skabe dialog med borgerne. Brugerdreven innovation har brug for sine egne åbne ”laboratorier”, hvor borgere og professionelle kan mødes for at udforske og afprøve nye relationer. I Herlev gik et lokalt butikscenter sammen med borgere og kommune om at forestille sig nye genbrugsordninger tæt på indkøbsmuligheder. Butikkerne ønskede at trække nye handlende til, og kommunen så muligheden for at skabe en ny form for samarbejde om afhentning af affald fra beboelsesejendomme og butikker. Det blev startpunktet for konkrete ideer til, hvordan de små og vanskelige affaldsfraktioner kan indsamles. I dyrehandelen afleverer kunderne allerede i dag gamle lysarmaturer fra deres akvarier, og embalagepap fra isenkræmmeren kan samles ind fra både kunder og butik. ”Laboratoriet” omfattede besøg hos borgere, butikker og vicevært, en åben workshop på rådhuset og et fælles idéarbejde i butikscenteret. Der blev lavet fremtidsscenarier med konkrete forslag til nye indsamlingsbeholdere, og borgere og ejendomsfunktionærer udviklede i fællesskab ideer til, hvordan indsamlingssteder kan blive en del af et kvalitetsmiljø i butikscenteret. ”Laboratoriet” er ikke et forum for beslutninger, men en arena for at spørge ”hvad nu hvis?”. Allerede undervejs bliver nye samarbejder afprøvet, og som miljømedarbejderen fra kommunen senere fortalte, er det svært ikke bagefter at følge op på de gode ideer.
DAIM: en værktøjskasse
Vestforbrænding er en vigtig spiller, når det gælder affaldshåndtering og genbrug i Hovedstadsområdet. Virksomheden, der ejes af 19 kommuner, har længe været aktivt involveret både i udviklingsarbejde og nye driftsaktiviteter omkring f.eks. genbrugspladser. Alligevel fortæller Vestforbrændings medarbejdere, at man i mange år har igangsat nye ordninger uden egentlig at undersøge, hvad der skal til for at engagere borgerne mere i en miljørigtig indsats. Som deltager i DAIM-projektet er Vestforbrænding med til at udvikle design-antropologiske innovationsmodeller, der sætter brugeren i centrum. Resultatet er i bogstaveligste forstand blevet en værktøjskasse. Syv skarpe påstande og en samling indblikskort sammenfatter indsigter, der bør have opmærksomhed i ethvert nyt projekt: Relationen til borgerne bygger fundamentalt på en tillid, der skal bekræftes og holdes ved lige. Der findes et ubehag ved spild, som affaldsbranchen kan udnytte. Planlæggerne må forlade skrivebordet og involvere sig med borgerne som en ny slags eksperter. Tre magasiner fortæller historien fra mini-projekter, hvor bl.a. en gruppe skraldemænd udpeger indsatser, der kan gøre dem til affaldsbranchens ”gadeplansmedarbejdere”. I magasinerne er der også et antal forslag til, hvordan arbejdet konkret kan gribes an: Brug foto og video, Rul en snebold, Dramatisér en idé. DAIM-værktøjskassen giver ikke færdige opskrifter. Den er en samling af ressourcer, som den erfarne projektmedarbejder kan målrette til aktuelle projekter.
Vestforbrænding er allerede godt i gang med at udnytte DAIM-værktøjskassen. Medarbejderne i Vestforbrændings kundecenter har været på daglange besøg hos de skraldemænd, som borgerne indimellem klager over. Kundecentrets chef vurderer, at det forbedrede samarbejde med skraldemændene har reduceret sagsbehandlingstiden markant. Projektledere med ansvar for innovation har samlet været i felten for at indsamle viden om hverdagstanker og adfærd blandt borgerne. De vendte tilbage med nye meget overraskende erkendelser. Endelig har Vestforbrænding ansat deres ”egen” antropolog, som efter et feltarbejde kunne konstatere, at mange - måske op mod to tredjedele af borgerne - sorterer deres storskrald forkert og derfor oplever, at skraldemændene må blande det med generelt affald. Borgerne ved ikke, at de fejlsorterer, og det kan forklare mange af de negative vandrehistorier, som plager affaldsbranchen.
Med DAIM-værktøjskassen spreder den brugerdrevne innovation sig såvel i Vestforbrændings egen organisation som i kommunerne. Værktøjskassen understreger, at det er den fælles læreproces og ikke firkantede ”ekspert-indsigter”, der bæres med fra projekt til projekt.
I den sidste del af DAIM-projektet vil de involverede designbureauer afprøve de nye innovationsmodeller sammen med deres kunder. Det bliver interessant at se, om designbureauerne kan tage de gode erfaringer fra affaldsområdet videre og levere designtænkning og brugerdialog i en boks også til andre brancher.
Thomas Binder er lektor på Danmarks Designskole og projektleder for DAIM-projektet, finansieret af program for brugerdreven innovation under Erhvervs- og Byggestyrelsen.
Kontakt:
Thomas Binder, tbi@dkds.dk
Danmarks Designskole
Strandboulevarden 47, 2100 Kbh. Ø