Historie: Etnografi kommer fra ordene ”ethnos”, som betyder ”folk”, og ”graphein”, der betyder ”skrivning”, og er kvalitative beskrivelser af menneskelige og sociale handlinger og fænomener, der er identificeret gennem feltarbejde (ofte deltagerobservationer). Etnografi er især tæt forbundet med antropologien, men har også forbindelse til andre fag som f.eks. etnologi, psykologi og sociologi. Nogle skelner mellem etnografi som en metode til dataindsamling og antropologi som den analytiske proces, hvor man bearbejder data, mens andre anser etnografi og antropologi som uløseligt forbundne og den etnografiske beskrivelse som resultatet af antropologens arbejde.
Etnografi er ikke et nyt fænomen og har rødder tilbage til den første halvdel af det 20. århundrede. Mens etnografi oprindeligt mest omhandlede fremmede kulturer, har antropologer i mange år studeret deres egne samfund og anvendt deres fag i mange praktiske anliggender (sundhed, miljø, udvikling, uddannelse osv.). I de senere år har etnografien fået større opmærksomhed også i erhvervslivet, bl.a. efter at førende virksomheder som Microsoft, Intel, IBM og Electrolux samt offentlige institutioner - primært i de nordiske og angelsaksiske lande - er begyndt at benytte etnografien systematisk i deres innovationsprocesser.
Formål: Inden for innovation har formålet med at benytte den etnografiske tilgang bl.a. været, at man kan finde frem til brugeres erkendte og - især - ikke-erkendte behov ved at studere dem i deres hverdag (f.eks. i hjemmet eller på arbejdet). Denne viden kan forbedre virksomheders og institutioners innovationsevne. Ideen er, at etnografien kan hjælpe virksomheder og organisationer til at identificere brugernes uindfriede behov før - og bedre end - konkurrenterne.
Metoder: Mens gængs antropologi lægger vægt på fordybelsen, er der i forbindelse med innovationsarbejdet udviklet en lang række forskellige ”hurtige” værktøjer, der benyttes til at indsamle data om brugernes erkendte og især ikke-erkendte behov. Blandt de mest anvendte værktøjer kan nævnes fotodagbøger og skrevne dagbøger, forskellige former for on site-observationer, studier af brugen af objekter i brugernes hjem samt personlige dybdeinterviews med brugere. Resultaterne bearbejdes efterfølgende typisk af projektteams på workshops og ved brug af software, så man kan genkende mønstre i materialet. Herefter sammenfattes materialet i innovationsanbefalinger, som efterfølgende kan danne baggrund for virksomheders og organisationers nye innovationer.