Baderum for alle
Projektet
Indsatsområde
Den strategiske indsats, Ældre og funktionshæmmede
Region
Region Syddanmark
Projektbeskrivelse
For personer med nedsat funktionsevne er vedvarende kontrol over eget liv centralt for oplevelsen af livskvalitet. Det er bl.a. vigtigt selv at kunne varetage toilet- og badeaktiviteter. Samtidig er antallet af borgere med plejebehov stigende, og det er svært at rekruttere medarbejdere til plejesektoren. Der er derfor store perspektiver i at nytænke baderummene med udgangspunkt i brugerens behov.
Projektet baserer sig på en brugerdreven tilgang til at skabe et innovativt baderum, som er både brugbart og indbydende, samtidig med at det er baseret på en bedre integration imellem brugere, institutioner og leverandører. Gennem brugerdreven innovation tages der udgangspunkt i både erkendte og ikke-erkendte behov i forhold til at skabe en helhedsorienteret tilgang til oplevelsen af fremtidens baderum. Sideløbende foretages en kortlægning af implementeringsvanskelighederne for nye baderumsløsninger i forhold til eksisterende lovgivning, licitations- og bevillingsprocesser. Projektet undersøger derved ligeledes relationen imellem brugerbehov og tildelingssystemets anvendelse i praksis.
På baggrund af brugerbehov og systemanalyser sammensættes et idékatalog over forslag til nye baderumsløsninger sammen med opsætning af konkrete mockups, og samtidig kortlægges de konkrete indsatsområder, implementeringsvanskeligheder og lovgivningsmæssige barrierer for udviklingen af fremtidens baderum. Projektet vil på den baggrund inspirere til et mere visionært og teknologintegreret baderum til glæde for både brugere og rækken af aktører tilknyttet baderummet. Denne kombinerede tilgang til projektudviklingen af baderummet skabes på baggrund af en enestående innovationsalliance imellem både brugere, kommuner, forskere, leverandører og professionelle rådgivere.
Ansøgningsrunde
5 (september 2008)
Projektstatus
I gang
Tilskudsinterval i dkr.
2-5 mio.
Tilskud i dkr.
2.262.405