Eksterne links
PUBLIKATIONER
LOVGIVNING
Bygningsreglementet
Et bygningsreglement er et regelsæt som i detaljer fortæller, hvordan et byggeri skal udføres for at være håndværksmæssigt korrekt samt teknisk og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Byggeloven er en rammelov, som formulerer det overordnede formål med lovgivningen på byggeområdet. Bygningsreglementerne udspecificerer hvad det er, byggeloven kræver. Kravene i byggeloven og bygningsreglementerne skal sikre, at et byggeri udføres og indrettes, så det er tilfredsstillende i både brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende. Der er fx krav til bebyggelsers højde, afstand til skel, konstruktion, indretning, materialevalg.
Bygningsreglementet er en bekendtgørelse, som uddyber reglerne i byggeloven. Konsekvensen af ikke at overholde et bygningsreglement kan både være påbud og straf.
Bygningsreglementet 2010 erstatter det tidligere reglement BR08, men der er stadig adgang til de tidligere versioner på hjemmesiden. I en overgangsperiode frem til 30. december 2010 kan både de nye og de gamle regler anvendes, hvorefter BR10 træder endelig i kraft. I bygningsreglementerne finder du regler om ansøgning om byggetilladelse og krav til byggeriets indretning, konstruktion, isolering og brandsikring med mere. Det er gratis at se de elektroniske versioner af bygningsrelementerne, ligesom det er gratis at printe hele eller dele af reglementerne og at abonnere på ændringer.
Et byggeri skal leve op til de bestemmelser, der var gældende på tidspunktet for byggeriets opførelse. Sker der efterfølgende en udvidelse af beboelsesarealet eller en væsentlig anvendelsesændring, finder byggelovgivningens regler ligeledes anvendelse.