Areal

Arbejdsrummets areal skal afstemmes efter arbejdets art og antal beskæftigede i rummet. Der skal være uhindret plads til at udføre arbejdet og i øvrigt mulighed for at røre sig uden at forstyrre andre igangværende aktiviteter i rummet unødigt.

Loftshøjde

Loftshøjden har stor betydning for den rumlige kvalitet. I tilfælde af brand har lofthøjden også indflydelse på risikoen for røgforgiftning. Lav lofthøjde øger risikoen for røgforgiftning, mens høje rum er mere sikre.

En passende lofthøjde er et væsentligt led i sikring af gode dagslysforhold, et godt indeklima og en god komfort. Loftshøjden skal derfor fastsættes i forhold til rumdybde, rumstørrelse og vinduers placering. Jo større og dybere et rum er, jo højere bør loftshøjden som regel være. I fx storrumskontorer er en loftshøjde på kun 2,5 m næppe tilstrækkeligt til at sikre ordentlige arbejdsforhold. Meget stor loftshøjde kan dog medføre øgede behov for akustisk regulering af rummet.

Krav til areal og rumindhold er minimumskrav, og både skolers og dag- og døgninstitutioners kvalitet øges markant, når der er mere plads. God plads øger mulighederne for kvalitet og mangfoldighed i det pædagogiske arbejde og i undervisningen, ligesom smitterisiko mellem personerne i rummene kan nedsættes. Se også 'Vejledning om hygiejne i daginstitutioner' (Sundhedsstyrelsen, 2008). Rumindholdet har stor betydning for luftkvalitet og indeklima.

Areal i skoler, dag- og døgninstitutioner for pasning af børn

Når man planlægger hvor stort et areal, der er nødvendigt i normalklasserum og opholdsrum for pasning af børn, bør man være opmærksom på, at der i kortere eller længere perioder kan være behov for differentieret undervisning. Det vil sige at mindre grupper bør kunne udføre forskellige aktiviteter uden at forstyrre andre igangværende aktiviteter, hvis de skal hente bøger, værktøj, rekvisitter, søge på pc og lignende. Endvidere bør man beregne hvor stort behov, der er for opbevaringsplads til endnu ikke færdigbearbejdede produkter, fx plancher og modeller. Der henvises til "Fag og rum i folkeskolen", Rum Form og Funktion (Statens Byggeforskningsinstitut, Statens Forsknings- og Uddannelsesbygninger & Undervisningsministeriet, 2003).

Normalklasserum og opholdsarealer for pasning af børn bliver normalt mere anvendelige, når man øger arealet, eventuelt i form af aktivitetsrum i umiddelbar tilknytning til rummet.

I dag- og døgninstitutioner anbefales:

Tabel 3.4.2.2. Areal i dag- og døgninstitutioner.

Ved opgørelse af pladsforholdene i en daginstitution medregnes de rum, der ved projekteringen af institutionen indgik til ophold for børnene, herunder alrum, grupperum, legerum, hvilerum og liggehaller. Plads til senge/hvilelejer og evt. nagelfast inventar regnes ikke som frit gulvareal og skal lægges oven i tabellens arealangivelser.

Indeklima

Der skal sikres tilstrækkelig ventilation i skoler og dag- og døgninstitutioner, se kap. 6.3.1.3.

Der gælder også særlige lydkrav til undervisnings- og daginstitutionsbygninger, se kap. 6.4.3. Lydkravene til undervisningsbyggeri og daginstitutioner adskiller sig ved, at daginstitutionerne helst skal dæmpe lyden mest muligt, mens undervisningsbyggeri helst skal sikre et lærer og elever kan høre hinanden. Lydkravene er nærmere beskrevet i SBi-anvisning 218 om Lydforhold i undervisnings- og daginstitutionsbygninger (Hoffmeyer, 2007).

Gulv over terræn

Gulvet i opholdsrum i dag- og døgninstitutioner må ikke ligge lavere end terrænet udenfor. Man må således ikke indrette dag- og døgninstitutioner i kælderetager. Bygninger, der placeres i skrånende terræn kan dog indeholde opholdsrum, der ligger under terræn i en del af rummet, hvis blot gulvet ligger over terræn langs mindst en vinduesvæg. Ved løsninger, hvor dele af rum befinder sig under terræn, bør der udvises særlig omhyggelighed med gulv- og vægkonstruktioner mod jord af hensyn til risiko for indtrængen af fugt og evt. radon, se også SBi-anvisning 224, Fugt i bygninger (Brandt et al., 2009).